StoreForventninger_1700

Vinterens hårde hjerte

27

Frændeløs De mange hjemløse, de virkeligt fattige, havde hverken penge eller over­ skud til at indrykke annoncer i Adresseavisen ,endsige formående venner ellerbekendte, der kunne gøre det på deres vegne. Ikke engang personlige henvendelser tilFattigvæsenet magtede de. Det krævede trods alt,at man kunne skrive ellerkendte nogen, der kunne - og papir og blæk var desuden en udgift, de ikke havde råd til.Men hvorfor mødte de ikke personligt op? Det var der flere grunde til. Mange anede ikke, hvor de skulle henvende sig og andre var for energiløse og deprimerede tilat tænke på at bevæge sig ud i kulden .68 Flere havde ingen vinterklæder og foretrak at blive apatisk liggende på deres skidner lejer af strå under tagenes issprængte teglsten. I Politivennen oplyste en mand f.eks., at der idet hus, hvor han boede, på hjørnet af Hummergaden og Skvaldergaarden nr. 369, boede en nødlidende gammel kone, som ikke ville søge hjælp hos Fattigvæsenet og i stedet henlå »næsten nøgen« på loftet »under de af frost tindrende tagsten«. Schiøtt, som manden hed, spurgte, o m ikke nogen af bladets ærede læsere kunne hjælpe den gamle .69 For nogle af disse forhutlede sjælevar nøden så trykkende, atde ikke så anden udvej end at henvende sig irådhusarresten på Gammeltorv for at blive sat ifængsel som løsgængere. Så fik de idet mindste føden og et tagover hovedet. Det var ikke luksus, der ventede dem iarresten, men det var bedre end ingenting. Og ingenting var, hvad de ellers ville få. Andre faldt o m hvor de gik og stod, og blev de opdagede af vægterne, blev også de bragt med til arresten til nærmere forhør — og et stærkt attrået natlogi. Senere ekspederede politiet disse uønskede logerende videre til Fattigvæsenet, hvor de enten hospitaliseredes eller blev smidt tilbage på gaden. I løbet af 1799 transporterede politiet således 30 forhutlede ek­ sistenservidere fraarresttilfattigvæsen på denne måde. Året efterdrejede det sigo m 53 .70 Ved syvtiden o m aftenen den 8 .januar 1799 opdagede vægteren Hans Bodorph ved sinpost på Amagertorv, en gammel »beskænket arbejdskarl«, der var dejset omkuld iden bidende kulde. Bodorph tog den gamle med tilrådhusarresten, hvor manden oplyste, at han hed Peder Jensen og var arbejdsmand, »dog uden at have noget fast arbejde eller kunne opgive, hvor han logerer«. Det var ikke første gang, at Peder Jensen blev samlet op på denne måde. Tværtimod. Han havde tidligereværet straffet for sin »hengivenhed tildrik og uordentlige levnet«, og siddet på vand og brød i byens forbedringshus på Christianshavn.