StoreForventninger_1700

Veter Henningsen ydmyge formuleringer, men på den anden side emmer beretningerne af sletskjulte forventninger om, atbønnerne vilblive hørt. De vilblivehørt, fordide fattigehar retten,den moralske ret,på deres side.Det samfund, som disse mennesker leveri,ernemlig præget af andre moralske normer end vort. Her er ingen altomfavnende velfærdsstat eller en udbygget offentlig socialforsorg, der sikrer mennesker mod at gå til bunds. Tilgengæld erder etfastslåetreligiøstog filantropiskprincip — jaet moralsk imperativ- der tilsiger,atde fattigehar krav på de bedre stilledes godgørenhed. De fattige har, som en medarbejder i det københavnske fattigvæsen formulerede det, en ret tilatbede deres »lyksalige medbrødre o m at bidrage tilat afhjælpe deres trang ved gaver; thi at klage sig er den ulykkeliges og betrængtes hellige forret. Uden denne villeden skønne dyd, medlidenhed, ikke opstå «.75 Det var også samfundets accept af de fattigesmoralske retder gjorde, at byens magistrat jævnligt satte bom for fødevareprisernes himmelflugt ved atudstede pristakster, der påbød, hvor meget især bagerne, slagterne og bryggerne måtte forlange for deres varer. Særligtbagerne blev ofte lagt for had, for brød var det absolut vigtigste af alle næringsmidler i 1700- tallet,ikke bare iKøbenhavn, men over hele landet, ja over altiEuropa. Derfor måtte brødpriserne holdes nede og en ordentlig kvalitet sikres. Rimelige priser på fødevarer for den gemene mand blev betegnet som »fundamentet tilalleindbyggeres florog velstand «.76 De københavnske myndigheder skulle derfor én gang ugentligt ind­ finde sig hos byens bagere og undersøge o m de snød på vægten og se til »hvorledes bagerne bager deres brød, o m det holder sin vægt efter Magistratens takst samt o m det i sig selv er sundt og godt «.77 I en tid, hvor kun de færreste i byen havde egen bageovn, endsige ordentlige køkkenfaciliteter, kunne det ikke nytte, at bagerne udnyttede deres brød­ monopol tilatberige sig selvpå de fattiges bekostning. Det var imidlertid ikke kun filantropi og socialpolitik, der dikterede myndighedernes nidkære kontrol. Også religionen spillede en rolle. Som den københavnske embedsmand Niels Slange tilbage i1714 havde sagt til byens råd og borgmestre ianledning af bagerlaugets ønske o m at måtte tage højere priser for grovbrød, så var det uhensigtsmæssigt, at bagerne tjente fedt, mens fattigfolk led. Man burde ikke give efter for bagernes grådighed, påpegede Slange, »på det de fattiges tomme maver ikke skal råbe hævn frahimlen over os, når de rumler «.78 Det er en fast bestanddel af de fleste, o m ikke alle, religioner, at man skal være barmhjertig mod de fattige. Det formuleres gerne som et