StoreForventninger_1700

En velindrettet tiggerstat

55

iværksatte, forordningerne ikke fornyede eller overholdte, og de fattige trængende ikke hjulpne, så blev opbringerne forhadte og forfulgte med hug og slagaf pøblen, jaaf borgere selv,endog nogle herskaber lod deres gårdsfolk prygle opbringerne, fordi de tog betlere ved deres porte, som de havde givet almisse; forbød mig at lade opbringerne nogensinde tage betlere hos dem, thide villehave den frihed atgive, hvem de lystede. Ja, 3de opbringere, som blev overfaldne af den kejserlige ministers folk fik for at ville tage en betler fra dem på gaden ud for ministerens hotel, og en af opbringerne i denne attak slog svejtseren [dvs. vagten] med en stok ihovedet, så han styrtede som død, men blev dog helbredt igen, blev arresterede og på en vis søofficers attest,athan så opbringerens morderiske slag, som dog var tilladelig nødværge, blev de alle 3 dømt i Rasphuset til strengeste arbejde, hvoraf den ene tilsatte helbred og kort efter døde. Skulle da disse (have) ladet sig lemlæste af ministerens folk i deres lovlige forretninger? Disse som var givet og bærer ilommen den kongelige forordning, som siger: De må forsvare sigog o m de nedlægger nogen i sådan opløb, ligger den på sine gerninger, uden at opbringeren skal tiltales ellerlide noget derfor. Betleriet tog da snart igen overhånd, og lader sig aldrig standse eller hæve, førend indbyggerne bringes tilat tænke anderledes o m sagen end hidindtil. Ind tilsålænge,var det bedst atopbringerne patroullerede flittigt iallegader og bekendtgøre borgerne, atde gå tilderes tjeneste o m de ville sige dem, når de ville befries for betlere, og når de skulle tage dem, være sig ideres huse, døre eller gade. Borgerne kunne da idet mindste ikke klage over anstalten tilbefrielse for overløb, ikke heller hade og forfølge opbringeren, da de ingen tog på egen hånd, uden anvisning. En borger skrev ikollektbogen som forstanderen præsenterede ham, at han gav ingen kollektpenge, før end man skaffede ham frifor betlere i hans hus og butikken; jeglod opbringerne oppasse betlerne ved hans hus, de tog en betlerske. Ved forhøret ieksaminationskommissionen nægtede hun, intetder athave fåetog var tagetuskyldig.Jeg sendte bud tilmanden, lod spørge o m den hos ham tagne havde betietellerikke;da hun hørte bud sendtes derom og budet vargået, sagde hun:Ja,såmå jegligesågerne tilstå det, lagde 1 skilling på bordet: Den gav han mig; derpå kom budet tilbage, leverede kommissionen mandens attestog skrevne forsikring, athun ikke havde betiet, og intet fåethos ham, påstod derfor hun varulovligtaget,og kommissionen skulle straks lade hende gå, hvor hun ville. De bedragerier som foregå med betlere, kan ingen tro, som ej har haft med opbringeisen at bestille. F.eks. lånte små børn, at gå med til