StoreForventninger_1700

58 Peter Henningsen Endeligen forsynder vi os endog imod de uværdige tiggere, når vived almisser føder dem ilediggang og ugudelighed og opmuntrer dem tilat vedblive ideres skammelige håndtering. At kastepenge tilsligen foregiven fattig,er det samme som atgive en drukkenbolt midler atdrikke sig fuld. En anden stor klasse af betlere fortjener heller ingen almisse. Det er de, som vel have skade og skavank, men som gerne kunne blive hjulpne derfor, der som de ville, dersom de ikke fandt deres regning mere ved at være krøblinge og tigge end ved athave deres helsen og arbejde. En tredie klasse udgør de, der nok kunne og ville hjælpes, men som tvivlerderom ellerafuvidende ellergrådigelægererbievne afvisteog drevne tilbetleri. En tilflugt, som den gemene mand, ja undertiden også mutatis mutandis hæderlige og højanselige dagdrivere altforletfinde smag i. Alle disse treklasser af ganske ubeføjede tiggere burde skilles fra den øvrige hob. Det var det førsteog største skridttilbetlerietshæmmelse. Thi når de er af vejen, som ikke med grund kunne beråbe sig på sygdom og skavank, så ville vi ikke se mange tiggere mere: og de der er tilbage, ville ikke såletteligenkunne bevæge fornuftige folk tilmedlidenhed. Men hvorledes kunne dette ske? At de bedste anstalter med fogeder og andet sligt ikke svarer øvrighedens hensigt lærer erfarenhed. Derom var meget at tale.Men der var dog en ganske god måde atbevirke en stor formindskning itiggernes taluden atbruge mindste voldsomhed. Førend vi hører, hvori det består, villeman behageligst mærke, ather forudsættes en umulighed, aldeles atråde bod på dette store og forargelige onde ved de midler, som en vis regering har foreskreven. Ved sådant et slags privilegium ellerrettere monopolium at betie, kunne egentligen den omtalte formindskning tilvejebringes. Dersom det blev på offentlige steder bekendtgjort, at alle halte, lamme og vanføre, blinde og stumme, ældgamle og tilarbejde uskikkede skulle på visse dage indfinde og melde sigpå behørigt sted, for der af en læge atefterses,og o m muligt,iethospital atlæges; og efteratlægen havde erfaretatder ingen helbredelse var atvente, da atannamme skiltog frihed atbede o m almisse, på vilkår, at de ikke tålte andre med samme tegn ikke forsynede betlere, men straks være behjælpelige til deres pågribning, så villetalletaf sigselv mangfoldigen mindskes«. P. A. Heiberg om tiggerkompagnier (1789) I ugebladet Pigsdalerseddelens Hændelser, der udkom iperioden 1789-93, sa­ tiriserede den senere såberømte litteratPeterAndreas Heiberg over mang-