StoreForventninger_1700

En velindrettet tiggerstat 67 beregnet, at det er fordelagtigere, årligen at give foræringer, end ideligen forstyrresisinlovligehandel og sejlads.Al denne klogskab og forsigtighed uagtet, opbringes dog nu og da en og anden; men ingen uden de, der har forsømt ellerikke bekymret sigo m atanskaffe og bruge det privilegerede flag. Da dette kompagni ingen anden frygtelig fjende har, end tarvelig og nyttig vindskibelighed, der aldrig boede eller kommer tilat bo istore stæder stårdetikke fare foratspillebankerot. Selskabets,ved langerfaring, lærte forsigtighed og klogskab har desuden værnet for enhver ting, der kunne tilbringe det undergang. Dets direktion er ikke så stor og talrig,og dets kontor- og andre betjente ikke isådan mængde, at de, efter at have opædt det hele kompagnis fond, nødes tilat bringe sagerne iuorden og forvirring, for på den måde atundgå tiltaleog forskaffe sigsikkerhed. Foruden atde selv frembringer deres råvarer, har de ideres skoler og især på deres højskole lært atgive dem en sådan forædling, atde hyppigen søges. Enhver skilling altså, som de få ind, har intet med kursen at gøre; thi de forskriver ikke deres kargaisoner fra fremmede. Deres skibes kasko og udredning tilsøs koster sålidetog forrettes såvel,atman tydeligen ser, nidkærhed for det almindeliges vel,besjæler hele selskabet«. NN: Om at vride sig i skarnet (1790-91) Der blev idet hele taget ofte gjort løjer med tiggerne og myndighederne i1700-tallets mange pjecer, pamfletter og tidsskrifter. Som sådan kan de nedenfor anførter to stykker, skrevet af en anonym forfatter, der publi­ cerede dem itidsskriftet Skilderi a f vore Tider, tjene som gode eksempler. Be tlernes Opb ringe lse Siden veldædige borgere blandt os forenede sig o m at bekoste arbejdsan­ stalter, indrettede mest for de største menigheders fattige, var det såre billigt at anstalter blev føjede til med virksomhed at hæmme den over­ håndtagne tryglen på gaderne, som oftest har modvillighed og doven­ skab tilgrund. Dette indså øvrigheden, som afskaffede de såkaldte stod­ derkonger, som syntes at kolludere med betlerne, og indsatte nogle vægt­ ere tilatholde vore gader ryddelige fortiggere,hvis underholdning, når de vilarbejde, borgerne havde sørget for.Disse vægtere var rigtignok dristige iførstningen, efter det gamle ordsprog: De nye koste fejerbedst, man ser