StoreForventninger_1700

En velindrettet tiggerstat 69 torve,pladser ellergader hele åretigennem framorgen tilaften overhænge de forbigående med en frækhed, hvoraf man måtte næsten tro de var privilegerede, f.eks. den halte pige, som i nogle år har patroulleret på Kongens Nytorv, og siges nu at have samlet sig en liden kapital o.a.f. De bærer allevidne om, atplakaten o m bedernes opbringelse må [have] været lagt på forglemmelses-hylde, hvilket er så meget mere at undre over, som disse vægtere er tilståede en præmie for hver beder, de bringer op. Dog at de undertiden (lunevis) foretager sig at efterspore betlerne, derpå så man forleden dag et eksempel på Kongens Nytorv, som gjorde menneskeligheden liden ære. En fattig kone (ingen tigger), havde en goddædig slagterkone tilladt visse dage at hente ihendes bod en skank ellerben med lidt sener og kød på, som hun ikke kunne sælge, og derfor gav den fattige, at hun kunne lave lidt suppe tilvederkvægelse for sig og sine små børn; en formiddag afhentede hun denne gave, og uheldigvis gav tvende af disse vægtere, som just passerede forbi, agt på at hun af­ lagde taksigelse tilslagterkonen for det hun fik, hvor af den ene tog an­ ledning til at anholde hende som betler, og påstod, at hun skulle følge med dem iarrest! Og hverken den stakkels kones bøn og tårer ellernogle tilkommendes vidnesbyrd, som forsikrede atkende hende og athun aldrig betlede, kunne bevæge disse nidkære svende til at lade hende gå, og de var altibegreb med tilalleomkringståendes store misfornøjelse attrække af med den uskyldige kone, da et ganke uventet møde reddede hende af deres kløer. En rask matros, som isin enfoldighed følte uretfærdigheden af væg­ ternes handling, besluttede ligeledesisinenfoldighed, og som han forstod, at redde den ulykkelige, tog et par gode spring, hilsede på vægteren, som holdt konen, med hovedet ibrystet, så han styrtede o m og stødte et par gange kolbøtter og fortsatte så sit løb, som ingenting var passeret, ned ad Store Kongens Gade, ligesom konen heller ej var sen, da vægteren drattede, at redde sig med flugten; folket lo og den hårdhjertede vægter samlede sigmed nød op igen og drev skamfuld bort. Denne passage giver os anledning til2de betragtninger, som måske kunne fortjene højere eftertanke; først aten fattigaldrigburde være udsat for pågribelse ellerarrest, for athave taget mod brød ellerfødevarer, som hans medbroder af etgodt hjerte og frivilligmeddeler ham, og det overalt synes yderlig ubarmhjertig og umenneskelig, at trække den sultne frem tilstraf, fordi han begærede noget at spise; en anden sag er det, når han begærer penge. De kan anvendes tiloverdådighed ellerunødvendighed. Dernæst atvægterne ikke burde være gamle stive affældige folk, som