StoreForventninger_1700

En velindrettet tiggerstat

71

NN : En a lterna tiv løsn ing på p rob lem e t (18 15 ) Klager over tiggeriethører ikke kun 1700-tallettil.De fortsættertiletgodt stykke op i 1800-tallet, hvor de jævnligt er et fast indslag iblade, aviser mm. Nedenfor følger et anonymt bidrag fra magazinet Nyeste Skilderie a f Kiøbenhavn ,der var en afløser for Niels Ditlev Riegels’hedengangne Skilderie a f Kjøbenhavnrx Den anonyme skribentharbl.a. fostretden geniale idé, atdet offentlige bør fjerne tiggernes børn frahjemmet og sende dem ud som billig arbejdskraft for bønderne. Særligt på de jyske heder, hvor opdyrkningen stadig lader vente på sig, kan der nok være brug for alle gode kræfter. Send dem ud på heden »Intet syn erubehageligere, end på hovedstadens gader, midt imellem den mest påfaldende overflødighed og overdåd, at se tiggere af begge køn, og deriblandt arbejdsføre kvindfolk, og, idet mindste tilvisse forretninger brugbare, drenge- og pigebørn, anråbe den offentlige medlidenhed o m en almisse, under det evige omkvæd: Jeg er så sulten! At undgå dissebesværlige tryglere erumuligt; thistårman stilleog taler med én eller anden, så går de ikke af pletten, førend man har affundet sig med dem, og går man, så har man dem et langt stykke ihælene på sig, og pines af deres evige: Vær barmhjertig, jeg er så sulten o.s.v. For at blive af med dem tilslænger man dem nogle skillinger, hvilke de fleste i almindelighed betragte, ikke som en medlidenhedsgave, men som et middel tilatblive tiggerne kvit. At der nu gives og må gives flere fattige end før krigen, derom tvivler ingen, som ved, hvor mange tusinde, der er bievne satte ud af deres sæd­ vanlige næringsveje; men éter det, aten stathar fattige,og etandet, atden har tiggere. Den fattige, som kan arbejde, må, efter evne, arbejde, og den, som ikke kan arbejde, må staten føde. På denne almindelige grundsætning bør ethvert fattigvæsen være bygget. Et land, der ikke er stærkere befolket end Danmark, kan ikke have for mange arbejdende hænder, og der er ingen tvivl om, at når enhver, som vil arbejde, får så meget arbejde, han kan påtage sig,og så megen løn derfor, som han behøver, og enhver, som ikke vilarbejde, tvinges dertil,vilden danske stataltidkunne forsørge sine fattige uden at disse behøve attage deres tilflugttiltiggeri. En tigger er imange henseender et såre skadeligt væsen isamfundet. Han lever af ørkesløshed, som ordsproget med føje kalder djævelens hovedpude; han optrækker sine børn, der måske kunne blive nyttige med