StoreForventninger_1700

78

H envisn inger

1 FV 128b: 1708-1846 Fattigvæsenets Styrelse, Københavns Stadsarkiv, (KSA). 2 Før åbningen af Almindelig Hospital i Amaliegade i 1769, havde Fattigvæsenets ho­ vedkvarter været i det såkaldte Konventhus eller Silkehus, der lå i Silkegade. 3 Børnehuset lå på Christianshavns Torv, hvor Lagkagehuset nu ligger. 4 Dvs. til Almindelig Hospital i Amaliegade 5 Militæret og flåden havde deres særskilte fattigvæsen, som skulle underholde fattige, der enten var eller havde været indrulleret i disse etater. Byen København havde kun ansvaret for de civile borgeres fattighjælp. 6 Blåtårn lå ved Langebro og fungerede som arresthus for de ansatte ved hoffet, som havde begået lovbrud. 7 Pøblen eller folkemængden havde ofte for vane at overfalde fattigfogederne og befri de arresterede tiggere. Det var nemlig den almindelige opfattelse, at fattigfolk havde en moralsk ret til at tigge i det offentlige rum. 8 En fiskal var en offentlig embedsmand, hvis opgave det var at påtale embedsforsøm­ melser. 9 Søkvæsthuset var søetatens fattiggård og arbejdsanstalt. 10 Landmilitæret brugte Christian 4.s. gamle ladegård uden for voldene som fattiggård eller krigshospital, som man også kaldte det. I 1768 fik det nyoprettede St. Hans Hospital til huse i bygningerne. 11 Et violinlignende straffeinstrument af træ med huller, hvori forbryderens hals og håndled blev fastspændt. 12 Efter Ladegårdens nedlæggelse og indretningen af St. Hans Hospital på stedet, op­ rettedes i stedet en fattiggård for militærets fattige, der kaldtes Christians Plejehus. Den fik senere til huse på kasernen i Sølvgade. 13 Dvs. i kastellet. 14 Vartov var dengang en halvt privat, halvt offentlig fattigstiftelse. 15 J.C. Tode: Om foregivne Krøblinger, Tiggere, Blinde og fleere, Nye Sundhedstidende nr. 29,1783, s. 346-351. 16 Se f.eks. Peter Henningsen: Misericordia. Tiggere, husarme og andre fattige i Køben­ havn, 1500-1800, Peter Henningsen (red.): Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca. 1500-1850, 2005; Peter Henningsen: Tiggernes by. Fælleseuropæiske tendenser og det københavnske fattigvæsen, 1500-1800, Peter Henningsen (red.): Miraklernes tid og andre fortællinger om livet i 1700-tallets København, 2008. 17 Heiberg var, som det ses, også en stor modstander af laugsvæsenet, som lagde en række hindringer i vejen for stort set enhver, der ønskede at ernære sig ved handel eller håndværk. 18 Dvs. til Almindelig Hospital. 19 Dvs. i kvarteret omkring Store Kongensgade, Bredgade og Amalienborg. 20 I 1789 var det blevet bestemt at stodderkongerne, dvs. fattigfogederne, skulle afskaf­ fes og arbejdet med at opbringe tiggere i stedet overgå til vægterne. 21 Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn no. 69,1815, s. 1089-1092. 22 Dokumentet, som blev sendt til sendt til agent og ridder Weybel, C. E. Mangor, justitsråd Petersen og etatsråd Collin, befinder sig i Rentekammerets danske afdeling: Københavnske Renteskriverkontor, 1776-1828 ColJinske papirer vedr. fattigvæsenet mv. 2421-586, Rigsarkivet. Jeg takker Peter Wessel Hansen for henvisningen hertil.