StoreForventninger_1700

82 Peter Henningsen de kunne sættes istand tilat give bedre køb og bedre varer eller arbejde, men alene ved tvang, ellerved det, at folk bliver nødt tilat søge tildem, og betale dem for deres varer og arbejde, hvad de forlanger, da der ikke er andre de kunne henvende sigtil «.8 Generalprokurøren har her fatinoget meget centralt for forståelsen af 1700-tallets danske samfund. Monopoler og privilegier, hævdvundne sædvaner og traditioner blokerede næsten enhver form for forandring og økonomisk initiativ, og alle syntes at være optaget af at optimere egne fordele - og det var galt. For samfundsmaskineriet var skruet sådan sammen, atmaskinen kun fungerede, hvis folkhandlede uegennyttigt. Den enkelte burde istedet indse, at samfundet fungerede som etlegeme, hvor hvert lem arbejdede for den samlede organismes vel. Hvis et enkelt lem modarbejdede de andre,villedetforudsigeligeresultatvære, atstatslegemet blev sygt. Tankegangen bundede i standssamfundets ideologiske tanke­ gods, hvor hver stand havde sin bestemte funktion: Bonden skulle dyrke jorden. Borgeren (håndværkeren) skulle forarbejde råmaterialerne tilvarer, som senere andre borgere (købmænd) videresolgte. Gejstligheden skulle bede for allestænders sjæle og tage vare på deres salighed og adelen skulle forsvare landet itilfælde af krig. Samfundet opfattedes idenne optik som en helhed, hvor den enkelte udfyldte sin plads iden stand, som han fra fødslen var født ind i og derfor bestemt til. For at et sådant samfund kunne fungere optimalt skulle alle stænder bestræbe sigpå de øvriges vel - man skullearbejde fordet almene bedste, for det almene bedste variden sidste ende alles fælles bedste. Den moralfilosofiske skribentJens Schellerup Sneedorff formulerede det i 1763 på den måde, at samtlige stænder var moralsk forpligtet til at arbejde »for de fleste personers og familiers velstand«. Enhver burde være tilfreds med den stand, han af Forsynet var blevet placeret i, og derfor skulle han ikke stræbe efter personlig vinding, der lå ud over hvad standstilhørsforholdet dikterede. At berige sig på andres bekostning var en forbrydelse mod både Gud og medmennesker. »Det er bedre for det almindelige« hævdede Sneedorff, »at ingen mangler det fornødne end at nogle bliver rigere end de er «.9 Den økonomiske tænkning i1700-tallets Danmark, såvel iby som på land,varidet store og hele stadigpræget af en etik,der bundede ireligiøse dogmer fra Middelalderen. Ja, man kan vel ligefrem sige, at al økonomisk tænkning var funderet på etreligiøstgrundlag. Nogen verdsligøkonomisk tænkning, forstået som en opfattelse af økonomien som løsrevet fra det religiøse univers, var kun i sin vorden og kom først til fuld udfoldelse i