StoreForventninger_1700

Egennytten og detfælles bedste 83 løbet af det følgende århundrede, hvor det tilgengæld udkonkurrerede den gamle opfattelse ien sådan grad, at der intet blev tilbage af den .10 Grundlæggende var det stadig kirkens syn på handel og moral, som styrede og dikterede lovgivernes økonomiske horisont, og det handlede først og fremmest o m mådehold, uvilje mod luksus og o m alleindividers moralske rettiletnødtørftigtlevebrød. Grådighed, egennytte og profitjagt blev fordømt istærke vendinger .11 Til trods for den økonomiske vækst, der indiskutabelt fandt sted i Vesteuropa iløbet af det 18. århundrede, var de europæiske stater stadig udprægede mangelsamfund, hvor forarmede bønder og store skarer af fattige og omvandrende betlere prægede billedet. Den overflod, der skabtes ide europæiske hovedstøder og hos de urbane og ruraleeliterkom ikke samfundet som helhed tilgode. Dette skyldtes ikke mindst den mer­ kantilistiske (eller kameralistiske) økonomiske doktrin om menneskets med fødte dovenskab, der opstod iløbet af 1600-talletog som eksisterede sideo m sidemed den religiøsemoralopfattelse. Denne doktrinanbefalede, atprisen på fødevarer skullevære høj og arbejdslønnen lav,formennesket var grundlæggende dovent og arbejdede kun til det havde tilfredsstillet sine mest basale behov .12 »Det er sandt« siges det f.eks.ien nationaløkonomisk artikelfra1763, »at almuen [dvs. menigmand] holder det for en stor timelig lyksalighed, når den kan leve vel og magelig og være uden altarbejde«. Derfor burde fødevarer holdes ien forholdsvis høj pris.Helst såhøj,atde fattigevirkelig skulle slideidet for at fåtilføden. Det villenemlig gavne samfundet mest og samtidig hindre, at fattigfolk faldt hen i doven apati og vellevned: »Den bedste økonomi udfordrer, at hver ting holdes isin tilbørlige pris« konkluderede forfatteren. Hvis det ikke var tilfældet, ville lade og onde mennesker bare bruge de lave fødevarepriser som undskyldning for ikke at arbejde. Lave priser opmuntrede til»frådseri og drukkenskab« og var »tilhinder for flittighed og arbejdsomhed« og følgeligvar en forhøjelse af priserne på fødevarer ikke skadelig, »men fornøden ilandet «.13 Ved hjælp af en stram økonomisk pris- og lønpolitik sikrede man, at folk knoklede så meget som overhovedet muligt .14 Det var altså kun de iforvejen rige og mægtige, der profiterede på væksten, for de store profitter, som f.eks. storkøbmændene indkasserede på den udenrigske handel, omsattes i luksusforbrug og i opkøb af jord, ikke i sociale forbedringer for den gemene mand. Højst tilkastedes de fattige masser almisser i form af donationer tilsociale stiftelserog lignende .15

Made with