StoreForventninger_1700

.Egennytten og detfælles bedste

87

Jøderne var udelukkedefra en række erhverv, men måtte drive handel med brugt tøj og kulørte bånd til at sætte parykkernes hårpiske med. E n jøde, der solgte piskebånd, blev populært kaldtfor piskebåndsjøde. Her er han skildret med alenstok og bånd. (FraHugoMatthiessen:Københavnske gader 1728-1795, 1924)

uden for laugene, særligt som handelsmænd og som tobaksspindere .25 Laugsmestrene skred imidlertid ind omgående, hvis de fandt jøderne for udspekulerede og hvis de mente, at de profiterede for meget på laugenes bekostning. I 1725 klagede Silke- og klædekræmmerlauget således over, at flere jøder indførte nye kostbare klæder fra udlandet, som de ved fortoldningen angav som brugte. Det betød, at der ikke skulle betales toldafgift og at de efterfølgende kunne sælge de fine varer for en billigere pris end silke- og klædekræmmerne. Ja, også knapmagerne gik det an­ giveligt ud over, og hele 60 københavnske skræddersvende skulle være blevetbrødløse af den trafik.For atkomme uvæsenet tillivsskred kongen ind og forbød indførsel af brugt tøj fra udlandet .26 Der skulle være plads tilalle. Men der fandtes andre og mere spidsfindige måder at bekæmpe jøderne på. Den jødiske bager Berent Moses Anricht havde således — tilbagerlaugets store fortrydelse — fået eneret tilat bage usyret brød til Københavns jødiske menighed. Desværre for Anricht ville bagerlauget ikke udstede den obligatoriskeanvisningtilathente gær hos bryggerlauget, som man ellers var forpligtet til,og uden gær, kunne Anricht ikke bage.