StoreForventninger_1700

Egennytten og detfælles bedste 93 »købmanden søger gemenligen sin egen fordel alene, uden at bekymre sigo m enten næringsstanden og landets almindelige rigdom befordres til­ lige eller ikke«.39 Købmanden »pønsede« udelukkende på egen fordel og gevinst, »hvad der ikke sigter tildette øjemål, det henhører ikke tilhans kram«.40 Dette var det paradoks, som tiden levede med. Handel var nyttig og nødvendig for enhver stat og det samme var købmandens frihed til at handle, da det var egennytte, der drev værket. På den anden side krævedes der en vis moralsk habitus af købmanden, som selv skulle vide, hvor grænsen gik - altså hvornår hans profit ville stride så meget imod almenvellets interesser, at han burde afstå fra det pågældende foretagende. I 1795 udkom et lille skrift, der året før var blevet trykt i journalfü r Eabrikke i Leipzig. I skriftet skitserede forfatteren, hvorledes den patriotiske købmand burde agere, når hans handelsinteresser kom i konflikt med almenvellet og han understregede, at en vis indrestyring og moralsk dannelse skulle være tilstede. Der var med andre ord tale o m en patriotisk utopi: »Ofte kan købmanden have lejlighed til at berige sig på det heles bekostning eller ubemærket og ustraffet at overtræde den stats love i hvilke han lever, og virkelig er sådanne lejligheder meget tillokkende, da man endnu desuden vil berolige sig med skingrunde, at man jo derved ingen umiddelbart foruretter, og at enkelte fornærmelser ikke bringer staten nogen mærkelig skade; men den dannede vil aldrig tragte efter at befordre hans fordel ved sådanne midler, da han ved, at han, når han er borger ien stat,og altsånyder sammes forret, er også moralsk forbunden tilnøje at følge statens love, og er overbevist om, at det er pligt at lade sådanne handlinger fare, hvilke o m de blev almindelige, ville tilføje det heles vel den føleligste skade, endskønt den skade, som de forårsager enkelte, erikke meget mærkelig«.4'Det varvelnæsten mere, end man med rimelighed kunne forlange af en driftighandelsmand. Forestillingerne o m købmændenes uhæmmede profitbegær og manglende ’borgerdyd’ blev især et brændende spørgsmål, når talen faldt på handlen med livsnødvendige levnedsmidler som korn. Særligt i år med krigsfrygt, misvækst og efterfølgende dyrtid på brødkorn så man skævt tilde købmænd og deres udsendte mellemmænd, som opkøbte det sparsomme korn og opmagasinerede det, forsenere atsælge tilublu priser eller for ateksportere det tiludlandet, hvor man kunne opnå bedre priser. Men det var ikke kun dårlige høstår, der skabte højere priser på korn og gav anledning til misnøje med købmændenes virksomhed. Selv i gode