StoreForventninger_1700

Egennytten og detfælles bedste 97 kræmmerne var forsynede med de varer, som krævedes til de fattiges føde, dvs. salt, sild og tørfisk, og at spækhøkerne havde et nærmere an­ givet forråd af smør, flæsk, ost og lignende. Alle disse opgaver overgik nu tilden nye provideringskommission, der senere samme år også fik til opgave at overveje, hvad man kunne gøre for at sikre byens forsyninger af brændsel.31 Så jo, byens myndigheder gjorde en hel del for at leve op til de moralske forpligtelser og de mange skjønne ord o m almenvel og borgerdyd. Foruden alle disse prisværdige initiativer forsøgte myndighederne at spæde tilmed offentlige almisser, der uddeltes gennem fattigvæsenet, og ved at oprette offentlige arbejdshuse, hvor en arbejdsløs garanteredes beskæftigelse og dagløn.52 Håndværkernes interesser forsøgte man at balancere imellem, således at ingen trængte sig ind på andres gebet eller forbrød sig mod laugsartiklerne, samtidig med at man på den anden side også gerne så, at det frieinitiativ fikmere råderum end hidtil. I 1795 blev dette ligefrem skrevet ind iKøbenhavns Magistrats ’jobbeskrivelse’,idet det i en embedsinstruks blev fremhævet, at det var en af Magistratens fornemste opgaver at »anvende alle lovlige midler tilat indskrænke ska­ delige monopoler, der undertrykker virksomhed, tillukker vejen for ar­ bejdsomhed og kvæler almennyttig kappelyst iblandt medborgere«.53Det var en vanskelig balanceakt, og nogen succes kan man vel ikke sige, at Magistraten havde på dette felt. Handelslivet og isærkornhandelen stodman imidlertidmere famlende overfor. På den ene sidevar handel etgode, der var tilstor fordel for både København og forstaten som helhed. På den anden sidegikdethellerikke an, atkøbmændene berigede sigfor meget på almenvellets bekostning, og detvar jo netop det, de gjorde -hvis man vel atmærke fæster lidtiltidens kritikaf købmændene.54 Det var faktisk en af den københavnske politimesters kerneopgaver at overvåge byens handelsliv, god ro og orden på torvepladserne og at laugenes artikler blev efterlevet. Politimesteren og hans betjente skulle personligtindfinde sigpå byens torve og sikre,atpristaksterneoverholdtes, atingen købmand opkøbte så store kvantum af fødevarer, at der ikke var noget tilbage til de andre borgere og at de handlendes lodder og vægte holdt de rette mål. Én gang årligt skulle alle handlende desuden indfinde sigpå byens justérkammer iVejerboden på rådhuset foratfåeftersetderes lodder og vægte. Sådan havde det været siden 1683.5 Myndighederne forsøgte altsåatkontrollere og styrehandelen, således som man var beordret tilaf kongen og hans kancellipå Slotsholmen. Men