S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

NR. 1 a

C hristian i 1478 gjorde sin Søn H ans’ B ryl­ lup med „F rø k en “ K irstine, K urfyrst E rn st’s D a tte r a f Sachsen. „H ende fu lg te “, sta a r der i H v id tfeld ts K rønike, „hendes F a r­ b roder H ertu g A sbert med m ange Grever, R iddere og Svende, 700 H este og 42 Vogne foruden m ange fo rgy ldte Karm e og Vogne for F ru e n tim m e re t“. Kongen og B rudgom ­ m en sta k ikk e op, de red „ F ru e n tim m e ret“ i Møde m ed 1200 H este. Men til F estlig h ed er af slige D im ensioner skulde der jo P lads, og Kong V aldem ars Slot var a ltfo r lille. Saa byggede Kong C hristian I og Sønnen Kong Hans en lan g T ilbyg nin g mod Vest, hvori der bl. a. kom en sto r R iddersal. T il denne Sal førte fra S lo tsgaarden en T rappe, ved hvis Fod Kong H ans (1503) an b rag te to i K alksten ud ­ huggede B illeder af D ronningen og sig selv. B illed stø ttern e flyttedes 1731 til Opgangen til d et kgl. B ibliotek, hv o rfra de igen i 1884 blev flyttede til P o rten i Prinsens Palæ, hvor de nu er a t se som M useum sgenstande. U nder de efterfølgend e Konger, C hristian II og F red erik I skete der ingen næ vne­ væ rdige F o ran d rin g er ved S lottet, kun a t den sidste omgav S lo tte t med Volde og Grave. De regerede begge re t k o rt, og Kong F rederik, der havde m a a tte t tiltv in g e sig B esiddelsen af København med Magt, holdt ikke af a t væ re her, m en boede for d et m este i Kiel. Af F ester i denne Periode m eldes kun om Kong C hristian II’s Bryllup med Prinsesse E lisabeth af B urgund, der foregik sam tid ig med Kongens K roning 10. A ugust 1515 i S lo ttets G em akker p a a G rund af D ronningens Sygdom . Den højtidelige H an dling h ar h a ft e t overvejende g e jstlig t Præ g, den u dfø rtes af E rkebispen fra Lund a ssisteret af 8 Bisper fra D anm ark og Norge. Kong C hristian III lod fo retag e store F or­ bed rin g er og T ilbygninger ved S lottet. Han opførte (1553—54) en ru n d a g tig T ilbygning i gothisk Stil, som nu blev „Kongefløjen“, og den tilstø d en d e „D rabantfløj“. D et P a rti, der hed „ B la a ta a rn “ (an tagelig bygget af E rik af Pomm ern) forskønnede han ved a t sæ tte et spidst T ag p a a og der ovenpaa en forgyldt F o rtun afigu r, staaend e p aa en Kugle m ed e t Flag i de opløftede Hænder. D et sydlige P a rti a f S lo ttet, som in d re tte ­ des til Slotskirke, fik to sm aa T aarne fo r­ uden K irk e ta arn e t. H e refte r m aa tte det siges, a t d et var e t v irk elig t kongeligt Slot e fte r D atidens K rav, Kong F red erik II m odtog ved sin R egering stiltræ delse, og i hans T id m anglede det h eller ikke p aa F e st­ ligheder, som der kunde gaa Ry af. D er var fø rst K roningen i 1559 og hans B ryllup i 1572. Ved K roningen var b lan d t m ange andre Gæ ster K urfyrst August af Sachsen, som var g ift med Kongens Søster, Prinsesse Anna. Af en R im beskrivelse af Festen frem gaar det, a t Kongen vilde have den in d ledet med e t R abalder, der k unde lyde af noget. K ar­ tover skulde dundre og F yrvæ rkeri smelde „saa Jo rden hun bæved derved og der fa ld t V indver af Husene ned “. F oruden n atu rlig v is de delik ateste R etter m eldes der fra F esten om store Mængder a f „Vin, C laret, Malmesi, L u terd ran k og kostelige R om ani“. 3 A ftener i T ræ k var der Bal og ojn Dagen D ystrenden paa Am agertorv.

Bryllupet — 20. Juli 1572 med Prinsesse Sophia af Mecklenburg — var ikke mindre prægtigt; ogsaa ved denne Lejlighed blev der gjort stor Stads af Svogeren, Kurfyrst August. F rederik II’s Søn, C hristian IV ’s Daab gav A nledning til en tre d je stor F est i hans Tid. D et hedder herom , a t „nogle af de Højlæ rde med deres S tu d en ter lod se en Comedie, som var dem b e falet a t agere, og blev den H istorie om Susannæ U skyld an tag en og yndeligen ag eret. En m æ rkelig m oriansk D aaredans blev ogsaa a n stillet. Siden frem stilledes den m æ rkelige Sejr, som Kong David haver in d la g t sig over den m æ gtige Kæmpe og P h iliste r G oliath. D er­ e fte r ogsaa en m æ rkelig Pygm eers K rig med T ra n e rn e “. B eskrivelsen af S lo tte t i F re d e rik II’s Tid kan passende a fslu tte s m ed d et h isto­ riske V idnesbyrd, a t d et var Bolig for et sm ukt og ly k k elig t Kongepar. F ra Kong F rederik s Ungdom har m an B eretn ing erne om hans Elskov til A nna H ardenberg. Da han for K ronens Anseelses Skyld b eslu tted e sig til a t æ gte sin Kusine, Prinsesse Sophia, var d et ham m agtpaaliggende først a t faa k la re t Forholdet til Frøken H ardenberg, for a t hun ikk e skulde blive ulykkelig. Anna H ard enb erg blev g ift med en anden, og trod s A ldersforskellen levede Konge­ p a rre t et sæ rdeles ly k k elig t og harm onisk Sam liv. F red erik II om tales i H istorien som en af de faa Konger af d et olden­ borgske Hus, der ikke vides a t have h a ft illeg itim e H ustruer. „Christian den Fjerdes Slot“. S lo ttet, som det stod, da C hristiansborg blev bygget, kaldes alm indelig t for Chri­ stian IV ’s Slot, m en nogen stor P a rt i det havde han forøvrigt ikke. Holberg p aastaar, a t han pønsede p aa a t rive det ned og bygge e t h e lt nyt, men det blev ikke til noget, lige saa lid t som de P laner, han en T id om gikkes med, a t bygge en ny Konge­ borg ved St. Anna Bro mellem det nuvæ ­ rende Am alienborg og F red eriks Hospital. Hvad han foretog sig med det gam le Slot, var, a t gøre B laa taa rn 6 Alen højere og pryde det med e t sm u kt gennem brudt Spir. Derimod skæ nkede han Om givelserne stø rre Opmærksomhed, id et han ved U dfyldning i K analerne gjorde P ladsen friere, desuden byggede han p aa andre U dfyldninger Bør­ sen, P ro v ian tg aard en og T øjhuset. E t m eget pompøst og fe stlig t Optog fand t i F red erik IIFs Tid Sted paa Slotspladsen, nem lig A rvehyldningen d. 6. Ju li 1648. Som yngre Søn var Kongen ikke selvskreven til T ronen e fte r C hristian IV, og hans Over­ tagelse af R egeringen stødte af andre G runde paa M odstand hos Adelen, men om sider gik V alget igennem , bl. a, mod, at han gav A delen en stræ ng „H aand fæ stning“. U nder Kong F red erik III blev opført to Løngange over til Staldene, an d et gjorde han ik ke ved S lottet, derim od byggede han det kongelige B ibliotek m ellem T øjhuset og P ro v ian tg aard en sam t e t Ridehus. Til Forskønnelse af Om givelserne blev det, a t han reg ulerede G runden mod Vest og p a a ­ begyndte den saak ald te Frederiksholm s Kanal, derim od ikke a t han gav Lov til a t

opføre nogle K øbm andsgaarde p aa Slots­ holmens N ordside, hvor S lotskirken nu ligger. S tørre F o ran d rin g er ved S lo tte t foretog C hristian V, ved a t tilfø je nogle U dbygninger og lade P o rth u set ombygge 1675. Som S lo tte t stod ved A ar 1700 var det om givet af en c. 35 Alen bred om tren t c ir­ kelru n d Slotsgrav inden for den nuvæ rende Slotsholm skanal. Over S lotsgraven fø rte en paa m urede P ille r hvilende Bro, tid lig ere en V indebro, og paa Broen knejsede e t Bin- dingsvæ rksporthus, som stod, hvor nu F re ­ derik V II’s R y tte rsta tu e staar. Frederik den Fjerdes Slot. Kong C hristian V’s E fterfø lg er, F red erik IV, om byggede S lo tte t ra d ik a lt, id et han rev det hele ned og kun lod B laa taa rn blive staaende, for som han sagde, „ at beholde noget af den gam le Rede, hvori han og hans Forfæ dre var opk læ kked e“. D et var ikke alene E ksem plet fra de andre Lande, der sm ittede — Ludvig XIV havde i S lu tn in ­ gen af d et 17. A arhundrede bygget S lo tte t i V ersailles og i alle L ande efterlig n ed e F y rstern e ham —, der var i A arenes Løb blevet uud holdeligt p aa d et gam le Slot. Byg­ ningerne var brøstfæ ldige, Rumm ene ub e­ kvemme, og S lotsgraven med sit stille staa - ende Vand u d bredte en ulidelig S tank, der ikk e var til a t afh jæ lp e tro ds alle Op- mudringsforsøg. Opførelsen af d et ny Slot skete e fte r T egninger af den ita lie n sk e A r­ k ite k t M arcantonio P elli under L edelse af vor egen „G en eralbygm ester“ Joh. Conrad E rnst. Den u fo rbed erligt stin k en d e Slotsgrav blev sam tidig fyldt med K am pesten. Den 29.Novbr. 1727 indviedes S lo tte t og Dagen efter, K ro n­ prinsens (Cbr. VI’s) Fødselsdag indviedes K ir­ ken af kongeligK onfessionarius SørenL intrup. S lo tte t havde b eholdt den gam le fem- kanted e Form, og var 6 E tag er højt, men fladt og kedeligt som en ta rv e lig B eboel­ seskaserne i vore Dage. D et stod da ogsaa kun i 4 Aar. Saa var Kong C h ristian VI komm et paa T ronen, og han, eller vel m est hans stolte, p rag tly stn e D ronning, den kulm - bach-b aireu thske Prinsesse Sophie Magda- lene, ønskede sig en Borg, der h e lst skulde ov erstraale alle andre paa Jorden. D ron­ ningen havde forøvrigt ogsaa d et Motiv til at gøre en F o ran d rin g , a t hun ikke vilde tage noget i Arv e fte r sin F o rgæ nger­ inde, F rederik IV ’s H ustru til venstre H aand og senere Dronning, den af hende lige saa fo rhad te som af Kong F re d e rik elskede Anna Sophie Reventlow . Det første Christiansborg. Den 10. Septem ber 1731 flyttede K onge­ fam ilien ud af F red erik IV ’s Slot, og dets N edbrydelse blev d e refter strak s sat i Værk. S oldater blev beordrede til a t b o rtta g e alt, hvad der havde Værdi og kunde komme til N ytte — T ræ væ rk, Gulvfliser, Dørlaase og desl. — og d e tte blev opm agasineret i „M archalsgaarden“ (den nuvæ rende Post- gaard p aa K øbm agergade). N edbrydelsen voldte p aa flere S ted er store V anskeligheder og allerb esvæ rlig st var d et a t fa a de K am pe­ sten fisket op igen af Stadsgraven, som F red e­ rik IV havde fyldt den med, men det sidste var nødvendigt, for a t man kunde faa Plads til F u n d am en tet for d et nye Slot. Graven