S_FørOgNu_1915_1
N r . 12
FØR OG NU
15. JUNI 1915
Strand; bagved Burmeister & Wains høje Skorsten i Billedets Midte ses bl. a. Flæske- hallen med de hvide Tage. Et ikke mindre interessant Panorama er det, som er gengivet paa Bladets 6te Side og som skriver sig fra c. 1865. Man ser i Forgrunden Huse i Overgaden n. V. og St. Annagade, der løber mod Asiatisk Kompag nis Port i Strandgade. Tagene af „de asi atiske Palæer“ skimtes. Bagved Havnen ser man „Gammelholm“ i sin ældre Skik kelse som Orlogsværft, og det nuværende Gammelholms første Nybygning, „Naviga tionsskolen“, under Opførelse. I Mellem grunden ses tilvenstre Holmens Kirke og
videre ser man, tilvenstre for Pladsen „Holms Huse“ i Langebrogade og det Stykke af Christianshavns Vold, der hedder „Kalve bod Bastion“, tilvenstre for denne ses et Stykke af Stadsgraven, langs med hvilken løber „don bedækkede Vej“, som nu hed der „Amager Boulevard". Fra Holms Huse i Langebrogade gaar tilhøjre den gamle Langebro, der ender ved Langebros Damp mølle, som Københavns Kommune i den nyere Tid har købt og ombygget til den tidligere omtalte Ejendom „Kongsgaard“. Bagved Langebro ligger Ry s e n s te n s B a d e a n s t a lt, som i forrige Aarhundrede var meget søgt og meget populær. En Trægruppe ved samme, bagom Dampmøllen, betegner
Ifølge de sidst offentligsjorte statistiske Meddelelser har den i 1914 —15 producerede Sukkermængde her i Landet udgjort 153 Mill. Kilogram. Til Sammenligning anføres, at Produktionen i 1893—94 kun udgjorde 27,4 Mill. K g. Den enorme Fremgang skyldes ikke alene det forøgede Sukkerroeareal, som nu er 30,600 Hektarer, mod 8,500 Hektarer i 1893—94, men ogsaa den tekniske Udvik ling, idet Sukkerprocenten fra 6,65 i 1873—77 steg til 14,03 i 1908—11. Landets aarlige Forbrug af Sukker er
ror Frue“ Kirke îtri Kirke Hellig- udskirke Runde- arn med rinitatis Kirke Nikolaj Kirke Jolmens Kirke
Havnen
Set. Annagade A siatisk Komp. V ue f ra F re ls e rs T a a rn o v e r G a m m e lh o lm (V æ rfte t) 1865. den københavnske Del af Volden og Stads graven, med den herfra til Vesterbro løbende maleriske „Kirsebærgang“. Det tilsvarende Panorama paa 3die Side viser dette Parti af Byen, som det er nu, og det kan jo ikke nægtes, at Forandrin gen er meget stor. Burmeister & Wain har l'aaet en Række nye Fabriksbygninger ved Siden af og bagom den Heeringske Gaard og paa Appelbyes Plads ses Sukkerfabri kernes mægtige Bygningskompleks, der skju ler den nye Langebro. Tilvenstre i Bille dets Mellemgrund ses en Del af Geværfa briken og det nye Kvarter ved Islands Brygge, som er beskrevet i Bladets forrige Nummer. Bagom Christianskirken og Suk kerfabrikkernes Bygninger ses den ovenfor omtalte „Kongsgaard“, hvor før Langebros Dampmølle laa, og tilvenstre herfor Ejen dommen „Ny Christiansborg“ og de andre Bygninger, der i Løbet af de sidste 10—15 Aar er opført ved den ny „Vestre Boule vard". Havnen er, som man ser, stærkt indsnevret ved Udfyldning og Bebyggelse udfor Gasværket og videre langs Kalvebod
for Tiden 117,7« Millioner Kilogr. eller 41,19 Kg. pr. Individ. I 1876 —80 var For bruget kun 13,48 Kg. pr. Individ, men til Trods for dot tredobbelt e indenlandske Forbrug har der, som Tallene ovenfor viser, været et stort Overskud i Produktionen til Udførsel af det danske Sukker. Særlig i de sidste 3 Aar og nu specielt under Krigen har Udførslen taget Fart. Til Billederne. Panoramaet paa Bladets 2 Side skriver sig fra ca. 1860. I Forgrunden har vi Chri stianshavns Kanal og Overgaden n. Vandet, hvor man bl. a. vil finde den kendte Hee ringske Gaard. Bagved denne ligger de Bygninger, der hører til Burmeister &Wains Fabriker samt Christianskirken. I Midten ses Appelbyes Plads med den store Grav, der den Gang optog Pladsen, samt det lange lave Pakhus, der først forsvandt 1913, da Sukkerfabrikkerne bebyggede Pladsen. End-
bagved 'denne Helligaandslcirken med det kullede Taarn, som det havde fra Branden 1728 indtil den i Halvfjerdserne i forrige Aarhundrede blev ombygget i sin nuvæ rende Skikkelse. Nikolaj Taarn præsente rer sig som det stod efter Branden 1795 uden Spir. Det fungerede som Hovedbrand station indtil den nuværende Station blev taget i Brug 1892. Paa det bagved liggende Rundetaarn ses den lave Bygning paa Top pen, hvor der den Gang var Observatorium. 1 Baggrunden skimtes en af Voldens Møller. Det tilsvarende Panorama paa næste Side af den samme Udsigt i vor Tid viser, som man vil se, mange Forandringer i Byens Udseende. Paa dette Billede ser man Pri vatbankens nye Bygning foran Børsen, byg get 1901, i Mellemgrunden tilvenstre og bagved ses Christiansborg Slot i sin nye Skikkelse. Gaar man herfra tilhøjre ser man Holmens Kirke og ovenover denne „det Kgl. oktroyerede Brandassurance-Kompag- ni“s ny Bygning, som i 1906 opførtes paa Hjørnet af Gammelstrand og Højbroplads. Bagved denne Bygning ser man Helligaands-
Made with FlippingBook