S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

1. JULI 1915

Kalleboderne, fik samlet sine Skibe og slog Fjenden. Om denne Begivenhed minder Absalons Statue paa Højbroplads, hvor Kunstneren netop har ladet ham ride den rigtige Vej, skønt han jo ganske vist der­ ved kommer til at vende Ryggen til det nu levende Liv. Vi har ogsaa skønne Viser, Folkeviser om Tovelille, der ikke var Kong Valdemar Atterdags, men historisk bevist Kong Val­ demar den Stores Frille, at hun blev skol­ det ihjel i et Badekar. Sagnet er forøvrigt ret internationalt men betegnende. Saa kommer vi til salig Kong Hans’ Tid. Da var det almindeligt, at man havde Badstuer i Byen, allerede Navnet Badstuestræde minder os derom; men der var den kedelige Aber-da-bei, at disse Stuer var fælles for Kvinder og Mænd; i Finland finder jo den Dag i Dag det samme Forhold Sted, hvor hele Familien gaar i Bad hver Lørdag og

Der findes neppe noget Sted i vort nu­ værende Kjøbenhavn, hvor Udviklingen, efter at Voldene faldt, har brudt mere voldsomt, — ja man kan sige mere brutalt igennem end ved Vestervold og Vesterport efter at Porten var fjernet („Vestergab“, som Terrænet senere kaldtes). Rysenstens Bastion var den yderste af Bastionerne paa Vestervold; den havde Navn efter H en rik R u se (1624—1679), en af F r e d e r ik den Bdie fra Holland indkaldt Bygmester, som adledes 1664 under Navnet „ R y s e n ste e n “, som Tak for, at han havde bygget „Citadellet Frederikshavn“. Medens de øvrige Bastioner havde Navn efter deres Forsvarere under Kjøbenhavns Belejring, var dette ikke Tilfældet med Rysenstens Bastion; R u se var ikke her i Landet den Gang, — men han udbedrede den. Uden for denne Bastion laa den smukke Port (se Billedet); den laa ved Indgangen

Hvad Kortene fortæller. S om bekendt var Kjøbenhavn i sin Tid en Fæstning; — den strakte sig fra Batteriet „Sixtus“ paa „Holmens Værft“, — ud over Christianshavn til Langebro og fort­ sattes paa Kjøbenhavn-Siden rundt om hele Byen indtil den endte med „Citadellet Fre­ derikshavn“. Foran Fæstningen laa „Stadsgraven“ og bag denne altsaa Voldene med de mange Bastioner, fra hvis Top man snart havde Udsigt ud over Søen (Kallebodstrand), snart havde Marker og Alléer for Ø.ie, — (ogsaa over Tivoli) og fra Nørrevold og Østervold saas ud over smilende Landskaber paa den anden Bred af Stadsgraven. Alt dette er forbi, naar undtages Resterne af Chri- stianshavns Vold og „Citadellet“. — Man sløjfede alle disse med rige Minder forsynede og med stor Møje og mægtig Bekostning

R y s e n s te n s B a d e a n s ta lt p a a C h ristia n s h a v n s -S id e n , til h ø jre L a n g e b ro (i 1890erne).

opførte Fæstningsværker og idylliske Partier for at opføre de bekendte, men mindre be­ undrede Kaserner. Dog besluttede den vise Borgerrepræsentation i et Møde, 19. Febr. 1872, at der i Voldenes Sted skulde anlæg­ ges en 80 Alen bred Boulevard rundt om Byen, fra Kallebodstrand til Østerbro, men da denne endelig var fuldt udført, vedtog Raadet efterhaanden som disse Boulevard­ partiers Træer voksede til og begyndte at give Løfte om smukke Spadseregange, — atter at rydde dem og sløjfe Boulevarden, for at give Plads for nye Projekter med underjordiske Jernbaneforbindelser o. s. v. Der burde i det kgl. Bibliothek findes en Bog, indeholdende en fortløbende Optegnelse over de „vise Mænds“ Bedrifter i Tidernes Løb; maaske den dog, naar det blev Cou- tume, at et Eksemplar af Bogen udleveredes til hver ny tiltrædende „vis Mand“, kunde bidrage sit til, at de „vise Mænd“ i Frem­ tiden, efter Gennemlæsningen af Bogen, tog mere Hensyn til Bevarelsen af smukke Minder i vor Hovedstad. Selvfølgelig vil det være mindre fordel­ agtigt for os, hvis dette sker, da vi saa ikke faar saa mange Minder at beskrive, som Betingelsen for Bladets Fremtid kræver.

til den dækkede Vej og blev sløjfet sam­ tidig med, at Fæstningen nedlagdes. Inden­ for denne Port laa, „Rysensteens Badeanstalt“ med sit idyllisk beliggende Billetkontor (se Billedet). Vi bringer her i Bladet en mor­ som gammel Plakat, som dette Etablisse­ ment udsendte i 1889, og flere Prospekter af den smukke og hyggelige Badeanstalt, og vore Tanker bringes uvilkaarlig af disse Minder tilbage til, hvorledes Forholdene med Hensyn til „Kjøbenhavnernes“, eller maaske rettere „alle Danskes“ Renligheds­ hensyn har udviklet sig siden Plakaten fremkom i 1839. Der er ingen Tvivl om, at de gamle Vi­ kinger og deres Kvinder gik i Bad lige fra Stranden, det være sig Vinter eller Sommer, kuldskære var de som bekendt ikke; men derefter indtræder der i Katolicismens første Dage noget mere i Retning af det blød­ agtige, men tillige mere rensende, som hed Varmtbad i Kar. Allerede Sakse beretter om, hvorledes Absalon i sin Borg ved Havn i den øverste Etage af sit Taarn havde ladet sig berede et Bad, og han var knap kommet af Klæderne, før Vagten udenfor raabte, at Venderne var i Sigte. Han foer da i Tøjet og sprængte af Sted ud mod

pisker hinanden med Ris inde ved Ovnen for derefter at løbe splitternøgen ud over Vejen og kaste sig i det kolde Vand. Kong Hans benyttede Hans Bogbinders Badstue paa Hjørnet af Store Færgestræde og Amagertorv, og han nægtede sig ikke der nogen Glæde. Men efterhaanden som disse Badstuer blev for almindelige, blev de ogsaa smittefarlige. Derfor blev de i Reformationens Dage simpelthen forbudte, og Folk var henvist til den hjemlige Ren­ lighed. Der fandtes til Begyndelsen af for­ rige Aarhundrede ikke en eneste offentlig Badeanstalt i København, naar undtages to smaa Badehuse ude ved Langebro, det ene for Kvinder, det andet for Mænd; men da disse to Rum kun var adskilte ved Hjælp af Sejldug, som altid var itu, forstaar man, at det ikke just var Damernes Livret at tage sig et saadant Bad. Nu var man altsaa absolut henvist til den hjemlige Renligheds-Hygiejne; men skal man tro den altid sandfærdige T od e, saa saa’ det sort ud med Damerne, hvorimod Mændene vidste at skaffe sig baade Sæbe og Vand. Da Tode ikke var den Mand, der i sin Sundhedstidende lod noget hygi­ ejnisk Spørgsmaal ubehandlet, og da han