S_FørOgNu_1915_1

N r . 13

1. JULI 1915

FØR OG NU

ning, som oprindelig er opført i Chr. IV’s Tid, har med sin ejendommelige rolige Ar­ kitektur bravt hævdet sig blandt de nye arkitektoniske Kunstværker, som i de se­ nere Aar er opvokset omkring den. „V a r to v “ er som bekendt en „ S t if t e ls e for træ n g e n d e B o r g e r e “ ; den laa op­ rindelig paa Strandvejen, hvor den gamle „Rosbæk M ø lle “ blev indrettet til at op­ tage Lemmerne; den blev dog i 1658 øde­

af „Blaa Taarn“. Man forstaar saa godt, at det har været lidet behageligt for det kgl. Theaters Skuespillere at sone deres Smaaforseelser der, især da de kom til at bo under Tag med saa uroligt et Folkefærd som Forbrydere af Ole Kollerøds Art. Aar- sagen var, at Taarnet var Fængsel for „kgl. Betientere“, (hvortil Skuespillerne regnedes), og Forbrydere fra Nordre Birk. Taarnet forsvandt først, da Arresthuset paa Bleg­

kørsel til „ C h r istia n sb o r g “ Slot, saa kun de kongelige Karosser maatte køre dér; — omkring Aar 1800 lempedes dette saa me­ get, at det almindelige Publikum, der var til Fods, fik Adgang, men Publikum blev hyppig forulempet af de overlegne og hen­ synsløse Officerers Ridt. — Da nogle Fod­ gængere saaledes en Gang var. „redet“ ned, rejste der sig en saadan Harme, at den saakaldte „ P h ilo s o p h g a n g s -F e jd e “ op-

damsvejen var færdigt i 1848. Den næste Ba­ stion, man mød­ te, var Holcks Bastion med det i samme beliggende Ri­ dehus (Gar­ dens). Fra Vol­ den havde man ligeledes her en vid Udsigt over Stadsgra­ ven og Kalle- bodstrandsamt de store Tøm­ merpladser, som laa der. Skraas over for Ridehuset, paa Hjørnet af Ny Kongensgade og Philosoph­ gangen saa man et gammelt Hus, som til­ hørte „Stiftel­ sen for gamle Haandværkere og deres Enker i trange Kaar“. Stiftelsen var oprettet allere­ de i 1835 som loyal Hyldest til Landsfade- ren, Frederik den 6te, paa hans Fødsels­ dag den 28. Januar, hvorfor Kongen i et smukt Opraab takkede sine brave Borgere. —Den flyttedes i 1903 til Bleg­ damsvejen 74, da man fandt, at Murene blev for gamle og Lokalerne for trange. Ejendommen solgtes senere til „A rb ejd s­ g iv e r f o r- en in g e n “,som i 1911 lod Ar­ kitekt Berg op­ føre det nye smukke Hus, som nu ligger der (Vester­

lagt af Sven­ skerne.—Lem­ merne lejedes derefter ind i et Hus i P il e ­ stræ d e indtil 1662, da de blev anbragte i „B ø rn eh u ­ s e t “ paa Chri­ stianshavn ind­ til det nuvæ­ rende „Vartov“ var færdigt. Bygningen ved „ P h ilo ­ s o p h g a n g e n “ var oprindelig en Del af T y ­ cho B r a h e s Ejendom, hvor han havde sit første berømte Observatori­ um, men efter- haanden for­ svandt saa den ene saa den an­ den Fløj af Bygningen, saa at den i 1725 var helt ned­ brudt. I 1726, d. 6. Maj, ned- lagde K ron­ p r in s C hri­ s t ia n (senere Christian den 6te), Grundste­ nen til Fløjen ud imod Løn- g a n g s s tr æ ­ de. — Senere udvidedes Komplekset med en Fløj mod Farverga­ de (1757) og saa sent som 1840 er den sidste Fløj i Gaarden byg­ get. Paa vort Bil­ lede her i Bla­ det af „P h ilo ­ s o p h g a n g e n “ beundrer man de skønne Lin­ de, som man nu med Suk maa savne; — man forstaar godt, at unge Studenter hav­ de Lyst til at gaa deres Ture

voldgade 113), og findes af­ bildet her i Bladet.

F ra G ly p to th e k e ts s ø n d re F a c a d e . T il h ø jre V id e n s k a b e rn e s S e lsk a b , o p fø rt A a r 1899.

stod, under hvilken Militær og Politi Aften efter Aften havde blodige Sammenstød med Studenter, Borgere og Pøbel. Der findes kun et Sidestykke hertil i Kø­ benhavns Annaler, det var den omtrent samtidige „ P o s th u s -F e jd e “. Ved fortsat Vandring paa Volden henimod H a lm to r v e t traf man paa „Cylden- lø v e s B a s tio n “, fra hvis Volde man ud­ over Stadsgraven saa T iv o lis dengang langstrakte Terræn, og vendte man sig om, saa man nede i „ P h ilo s o p h g a n g e n “ paa Hjørnet af L ø n g a n g sstræ d e , en stor rød Bygning, som forøvrigt ligger der endnu, nemlig „V a rto v “, som altsaa ogsaa har kendt Philosophgangens Dage. Denne Byg­

netop i disse Træers Sky vge, som det hændte med Hovedpersonen i Carl B e r n h a r d ts „L yk k en s Y n d lin g “ , som netop fandt sin Lykke dér, da den gamle Diplomats Vogn kørte paa ham. Gyldenløves Bastion havde med Rette sit Navn efter Ulrik Christian Gyldenløve, Christian den 4. og Vibeke Kruses Søn. Han havde tidligere gjort mange Udfald og havde haft Heldet med sig, saa at han var Kjøbenhavnernes Yndling. Da Vinteren strængedes og Vandene frøs, saa Faren voks­ ede, tog Gyldenløve Kvarter paa den Vold­ del, der særlig blev betroet hans Omsorg, den farligste af dem alle, Strækningen imellem Kallebodstrand og Vesterport; her

„ A r b e jd s g iv e r fo r e n in g e n “ stiftedes efter de lange Strejkekonflikter i 1899; — den havde hidtil ikke ejet sit eget Hus, men boede tilleje ved Stranden, — medens Modparten, — A r b e jd e r n e jo allerede for­ længst havde haft Raad og Evne til at konsolidere sig. Gaden langs Volden fra Halmtorvet til Ny Kongensgade hed „Philosoph Gangen“; — den var i gamle Dage afspærret ved en Bom, thi den hørte jo med til Fæstningen, og man maatte ikke færdes der til Fods uden Tegn, som kostede 1 Rigsdaler om Aaret. I det hele taget var den en fornem Passage, som betragtedes som Ud- og Ind­