S_FørOgNu_1915_1
1. JULI 1915
N r . 13
FØR OG NU
rejste han Palisader, satte Stormpæle, lagde Fodangler, stillede spanske Ryttere, sammen holdte med Jernlænker, og plantede „Styk ker“ saaledes, at da Svenskerne foretog Hovedstormen, standsede Gyldenløves mæg tige Forsvarsarbejder dem, skønt han alle rede den Gang laa i sin Grav, han døde d. 11.
Institutionen havde indtil 1859 haft Plads paa det gamle Raadhus og var derefter til Huse i Stormgade Nr. 17 (det nuværende Skolemuseum), indtil den fik sit eget Hus ved nuværende Vestervoldgade. Ved Siden af O v e r fo rm y n d e r ie ts Byg ning rejstes paa H a lm to r v e ts Grund det lille V a rm e- og E l e k t r i c i t e t s
er om de Forandringer, Byen undergik, da de rev Voldene ned og erstattede dem med de Partier, som senere voksede op paa deres Grund; — vi tror nemlig, at alle er enige med os i, at den gamle Smag med Voldene, Stadsgraven, Kirsebærgangene o. s. v. midt i Byens Centrum var den
Decbr. 1G58 „af en Helvedes Brand“, som ufejlbarlig hastede mod den evige For dærvelse og som Gud ikke længere vilde tilbyde den saa læn ge forsmaeede Naa- de. Det sagde ialt- fald Pastor Jens Ju- stesen ved hans Dødsleje, men da Dødsbudskabet lød over Kjøbenhavn og Fjenden stod uden for Byens Volde, manglede man i det afgørende Øjeblik hans Person. Hans Gerning hjalp til Sejr. Han stod i den haardeste Træng selstid forrest blandt Byens Forsvarere, en hver Borger, der gik til Volds imod Sven sken, blev varm om Hjertet og fik Vand i Øjet, naar Ulrik Christian Gyldenlø ves Navn blev nævnt. Paa Gyldenløves Bastion laa ogsaa Lavendelstrædes Mølle, ogsaa kaldet Lucie-Møllen, som Københavnerne med dene ned, fandt man det dog syndigt at ødelægge den, som det gamle Stykke Kultur, den var, hvor for man flyttede Møl len ud paa Kongens Enghave, hvor den stod, lidet paaagtet og passet, til den fandt sin Død i Flam mer St. Hans Nat 1913, da nogle Bøl ler brugte den til St. Hansblus. Paa Halmtorvet laa den gamle Vejerbod; her fik Bønderne, in den de skulde betale Aksise i Porten, de res Varelæs vejet, og Tolderne stak deres lange, ejendommelige Søgere ind i det for at undersøge, om der var Kontrabande med. Al den gammel dags Hygge, som vi her har beskrevet og ved vore Billeder har gjort levende, blev ved Voldenes Sløjf ning tilintetgjort og afiøst af det Vester-
væ rk , der forsyner vort Raadhus med det fornødne. — En underjordisk Gang fører herfra til selve Raadhuset, under den ny Hov ed b r a n d s t a t io n , som ligger paa H jø r n e t af V e s t e r v o ld g a d e og Passagen: „Bag Raad huset“. H o v e d b r a n d s t a t i o n e n s Opførelse paabe- gyndtes i 1889 af Stadsarkitekt, P ro fe s s o r L. P. F e n g e r og fuldendtes i 1893. Som Kronen paa hele Værket knejser nu paa Grunden, som tilhørte G y ld e n lø v es B a s tio n , vort stolte Raadhus, P ro fe s s o r M a rtin Ny- rops Mesterværk, hvis Opførelse . tog hele 6 Aar. Omtrent hvor H o lc k s * B a s tio n laa, dog mere tilbage i Terrænet, opførtes i 1897 G ly p to th e - k et, der som bekendt skyl-der afdøde Bryg ling har Mage til, og som trækker Tusin der af Rejsende til Kjøbenhavn. — Den ældste Del af Byg ningen, Partiet mod Vestre Boulevard, op førtes efter Tegning af P r o fe s s o r F en ger og indviedes 1. Maj 1897. Det sidste og største Parti, som er bygget af P r o fe s sor H ack Kamp man n, indviedes den 27. Juni 1906. Lige over for G lyp- t ot h eltet opførtes i 1899, efter Tegning af P r o fe s s o r S to r c k , en stor og smuk Bygning til Brug for „V id e n sk a b e r n es S e ls k a b “. Her standser vi for denne Gang vor Ar tikel om „hvad Kor tene fortæller“, som vi vil fortsætte i de følgende Numre med Beskrivelsen af „Ve s t e rp o r t“-Kvarteret før og efter Portenes Fjærnelse, samt Tivoli.
S tifte ls e n fo r g a m le H a a n d v æ rk s m e s tre o g d e re s E n k e r i tra n g e K aar, s tifte t 28. J a n u a r 1835 — V e- s te rv o ld g a d e 113. S tifte lse n fly tte d e s i 1903 til B le g d a m sv e j 74. A rb e jd s g iv e rfo re n in g e n k ø b te s e n e re E je n d o m m e n .
bedste. — derom kan der sikkert ikke dis puteres. Men Voldene maatte som sagt vige, „da T id en k ræ v ed e d e t“. ■— Udstillingen i
ger Carl J a c o b se n og hans Hustru O tti lia sin Tilbliven. — Det er jo en ene- staaende verdensberømt Institution, der in deholder Kunstskatte, som ingen anden Sam
den bredere Udtale kaldte „Lussemøllen“ ; og neden for Bastionen laa det bekendte Halmtorv. Lucie-Møllen var en Stubmølle, den sidste i Kjøbenhavn. Da man rev Vol
A rb e jd s g iv e rfo re n in g e n s H u s, o p fø rt 1911, V e s te rv o ld g a d e 113.
____________________________________ Red. Bladet udgaar 2 Gange maanedlig, nemlig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig, og Abonnementsprisen er 3 Kr. pr. Halvaar mr Tegn straks Abonnement, t w Send Rekvisitionen til Kontoret, Kultorvet 16, 3., (Tel. 3788), eller til Deres Boghandler.
1888 stod for Døren, og man fandt, trods energisk Søgen, ikke noget andet Sted i Hovedstaden, hvor man bedre kunde rasere saa grundigt og saa pietetsløst som her — for at skaffe Plads for en fo r b ig a a e n d e Udstilling. Da saa Pladsen var raseret og ledig, gav „ P h ilo so p h g a n g e n “ Grund til O ver fo rm y n d e r ie t, der byggedes 1893—1894 af Professor H ans J. H olm (se Billedet).
vold-Kvarter, som vi nu kender, og som paa den Strækning, vi nu har beskrevet, særlig karakteriserer Spørgsmaalet „før og nu“. Tempora mutantur, et nos mutamur in illis, siger Horats: Tiderne skifter og vi med dem. Det er en Smagssag, hvad man synes bedst om. De gustibus non est disputandum, siger samme Digter. — Om Smag dispute rer vi ikke, dog er vi ikke enige med ham om denne Sætnings Berettigelse, naar Talen
Made with FlippingBook