S_FørOgNu_1915_1

oroen over stadsgraven, paa diaerne indgangen

pi lix . N. P. Fri s ir u p .

til Skels Aar og Alder at have været saa ængstelig og forknyttet som under dette Tog, ikke overfor min personlige Fare, thi om og ikke H e ib e r g s Ord skulde have været tilstrækkelige til at betrygge mig. og om jeg ikke kunde have forladt mig paa, at her, om jeg virkelig var blevet re­ vet ud af Vognen, vilde have været nok til Stede, der, som man i sin Tid i Frank­ rig kaldte det, kunde og vilde til min For­ del konstatere min Identitet, har jeg fra mine tidlige Dage den Skik ikke let at tabe Fatningen og Modet; anderledes er det derimod, saasnart det. tillige gælder andre, og her for alt, hvor det var mig umuligt at beregne, hvad Ende det vilde tage, og hvad Ubehageligheder og U lejlig­ heder det for min Kone vilde eller kunde medføre . . . . Til min store Overraskelse vedblev den stedse tiltagende Vrimmel under bestandigt Skrig og Skraal at omgive Vognen, den standsede den idelig, dog uden forsætligt at ville formene dens Fart; man fik Øje

paa mig, der sad paa Forsædet lige over for Heiberg, som maatte have Vinduet nede, dels for at tage imod de utallige, hjertelige Farvel, som her blev ham bragt, dels for at tale af yderste Evne og med særdeles Borgersind og Værdighed Mængden til Rette; og maatte han især anvende denne, da Vrimmelen, som tog mig for den Ret­ tens Betjent, der var givet ham til Be­ vogtning, først vilde have mig ud af Vog­ nen for at give mig et Livfuld Hug paa Embedsvegne, og siden, da de deri blev oplyste, opdagede den virkelige Gripomenus, der sad ved Siden af mig“. R ah b ek har før set, at Vesterport i An­ ledning af Optøjer blev lukket; men det skete ikke hin Aften i 1801; han siger: Jeg husker klarligen, hvor stor en Steen der faldt fra mit Hjerte, da Vognen, uag­ tet sit Gelejde, slap forbi Vagten ud af Porten, over Broerne og nu omsider ved Bondefrihedsstøtten, den forsamlede Skare, der dog formodentlig var betydelig for­ mindsket, bød den det endelige Farvel.“

Gamle Professor R a sm u s N y e r u p siger i sin Bog om København: „Den, der kom­ mer ad den med Alléer og Æresstøtte brammede Forstad, Vesterbro kaldet, faar allerede her en Forsmag paa Byens Pragt, og Vesterport er den Port, igennem hvilken der falder den stærkeste Færdsel af Rej­ sende, Torvevogne, Ridende og Gaaende, da den vender ud mod den almindelige Landevej gennem Sjælland“. Han siger om selve Porten, at Hovedfacaden ud imod M ark en er prydet med Krigsarmatur i hugget Sten og har den arkitektoniske Mær­ kelighed eller rettere Bizarrerie, at Hoved­ gesimsen bæres af Kanonskafter i Stedet for Piller. Allerøverst i Frontespicen staar Kong Frederik den Tredies kronede Navne- ciffer og neden under Gesimsen Aar 1722, hvilket Aar den blev repareret. Er man kommet gennem Porten (fra Ves­ terbro) har man paa venstre Haand Vester­ ports Vagt, hvor den med Ekstrapost. an­ kommende Rejsende af den vagthavende Lieutenant bliver tilspurgt, hvem han er.

Paa højre Haand Halmtorvet, der har sit Navn deraf, at Landmanden her om Torve­ dagene har Hø og Halm til Salgs. Her pranges ogsaa med Heste. Der har altsaa hersket et levende Liv omkring Vesterport; men Selskabet er ikke det fineste, Slagtere og Hesteprangere hørte den Gang ikke til Eliten, og heri kan man maaske søge Forklaringen til, at Vesterbro i gamle Dage var Hjemsted for de laveste af Byens Forlystelser, og at Tonen derude ikke var god. Dette Forhold har holdt sig mærkelig længe. Vi faar imidlertid denne Gang kun Tid til at se lidt ud ad Vesterbro. Paa de to her paa Siden gengivne Billeder læg­ ger vi først og fremmest Mærke til den morsomme Omnibus. Det var i hine Tider, at Omnibusser var noget nyt; det var den Gang, da Fru Heiberg lod Iversen i „Abe­ katten“ være vred over disse Fredsforstyr­ rere, der blæste paa Horn, og da det var saa sjældent, at der kom en ung Mand ind i dem, anedes der straks, naar det skete, en

Forlovelse; alle vidste jo, hvilke „Partier“ der var ude ad Frederiksberg til i de Dage. Vi ser paa samme Billede Vagten trække op, søndagsklædte Folk drage ad Frederiks­ berg til, til Fods selvfølgelig, hverken Spor­ vogne eller Automobiler kendies jo og vi ser den barske Gadekommissær med Stokken overholde Ordenen. Og paa det andet Billede har vi Indgan­ gen til Tivoli, Carstensens rigtige Indgang fra 1843, vi ser Kvægdrivere, der bringer deres Dyr fra Trommesalen, omtrentlig hvor nu Vesterbrogade 10 ligger, vi ser de gamle Træer, som gav Frihedsstøtten, Bondefriheds- monumentet, som den i gamle Dage hed, sit virkelige Relief, inden den blev trykket helt ned af de høje Huse deromkring. Den rejstes til Minde om Stavnsbaandets Løs­ ning i 1788, Grundstenen nedlagde Kron­ prins Frederik (d. VI) den 31. Juli 1792, og 6. Novbr. 1797 stod Støtten færdig. Det var Abildgaard, der tegnede d en ; den er dannet af bornholmsk Granit og norsk Marmor.

De fire Damer, der omgiver den, forestil­ ler „Tapperheden“ og „Fædrelandskærlig­ heden“, modellerede af Dajon, ..Bondetuden“ af Weidenhaupt og „Troskaben“ af Wie- dewelt. Troskaben maatte jo, da man flyttede Frihedsstøtten for nogle Aar siden, repa­ reres; men heldigvis mislykkedes alle ven­ lige Planer om at flytte selve Støtten, skønt den jo nu er trykket af Omgivelser, som ikke passer til dem. „Alléerne om Frihedsstøtten“ viser til­ lige et Folkeliv, vi slet ikke kan tænke os mere paa Vesterbro. Da de rev Voldene ned, trillede de, som Kaalund siger, Min­ derne væk paa Skubkarrer, og det var blo­ dig Synd. Vi kommer nu til selve Porten, Vester­ port, Og vi siger med et Suk: Hvorfor kunde Paris have Raad til at beholde sine Porte, men København ikke? Vi havde dog været et kulturhistorisk Minde rigere, hvis Portene laa her endnu, eller blot een af dem, f. Eks. Vesterport.

p in x . N . P . F ris tru p .

A llee rn e p a a V e ste rb ro -S id e n , e fte ra t m an h a v d e p a s s e re t R a v e lin e n , til v e n stre Indgangen til T ivo li, i B a g g ru n d e n F rih e d s s tø tte n , tilh ø jre K o n g e n s K lubs S o m m e rlo k a le ,