S_FørOgNu_1915_1
Nit. 14
FØR OG NU
15. JULI 1915
jeg ikke har Raad til at tage tit i Skoven og derfor maa hjælpe mig med Kirsebær gangen. Men jeg elsker dette Sollys, disse Skygger og dette Grønne; det er, ligesom Hjertet tilsidst skulde smelte, naar jeg ved bliver at stirre derpaa. Saadan maa man være til Mode paa den yderste Dag, naar der i den tidlige Morgenstund bliver blæst til Salighed: Alle Hjerter opløses, Menne skene synker hinanden i Armene og for- gaar af Henrykkelse.“ EfterBa-
bamgangen“ var en Del af „Fæstningen“. — Om „Kirsebærgangen“ fortadler G old - s c hm id t i sin lille Novelle: „For otte Skil ling Hvedebrød“ meget fornøjeligt og frisk, hvorledes hans Helt finder Lykken der paa en Morgentur, han foretager med nogle Venner. Den Samtale, der udspinder sig mellem de unge Mennesker, der hin Morgen van drede ad Ityssensten til for at tage Bad i Kallebodstrands den Gang ikke helt friske
Ak, nej, vi havde i sin Tid faaet en ve derstyggelig Lov af li. Januar 1852, der op gav Demarkationslinien og faktisk nedlagde F æ s tn in g e n København, og saa var det kun et Tidsspørgsmaal, naar det hele var forbi med Volde og Porte. I Sommeren 1856 sank den anseeligste Port, Nørre, Aaret efter kom Turen til Vester- og Amagerport, og i 1858 afsagde man Dommen over Østerport. Nu har vi kun Citadelsportene tilbage. Vester
det, hvor han højt oppe fra Pælen styrter sig i de blin kende Bølger, bliver han sulten, og saa træf fer han, hvad vi jo aldrig me re gør i Kongens Køben havn, en veritabel Kageko ne, og han køber to Firskil lings Bol ler, som han, hvad Fortællin gen viser, faar me gen Nytte af. Men hvil ket Kaos af svun den Kø
port fin des alle rede af bildet i Thuras danskeVi- truvius; den opfør tes 1668 udfor det daværen de St. Cle- mensstræ- de, nu Frede- riksberg- gade, og bar Fre derik den træk over sin Portal. Der eks isterer sikkert endnu ad der med Sorg erin drer de Dage i Ju ni .1857, da man tog fat Tredies Navne skillige Køben havnere,
benhav nerpoesi rummer
paa Ned rivningen af Vester port og der er ad skilligt flere, som tillige husker det kedelige „Are- stergab“, som traadte i Stedet. Amrt Billede paa 5. Side viser Vesterports Nedrivning, tegnet af Professor Constantin Hansen, og under dette Billede findes en fotografisk Gengivelse af det saakaldte „Vestergab“ eller „Passage“, som fremkom, efter at Porten var fjernet. Naar man fra Volden saa ud over Stads graven, passerede Blikket den ved Foden af Volden liggende „Kirsebærgang“. Ind gangen dertil ses paa vort Billede overst paa Side 6 og 7 (2 Jernporte), indenfor hvilke ses en Soldat, som var paa Vagt, — for, som man sagde, at passe paa Komman dantens Kirsebær. Dog var dette selvfølge lig en Vittighed; han stod der, da „Kirse-
ikke de to Ord: Fir skillings bolle og Kagekone
Man kunde fristes til at ønske, at Mo deren til den Mand, der i Magistraten und fangede den djævelske Ide at handle med Byens Træer som Brænde, havde forset sig pa,a Kirsebærgangen, medens hun bar ham under Hjertet, saa havde vi vel nok endnu bevaret en Del af det gamle. A^ore Billeder paa denne og næste Side viser Voldskrænterne, som fremkom efter Portens Fjernelse. Paa Gyldenløves Bastion laa, som omtalt i forrige Nummer, „Lucie-Møllen“, og vis-å-vis samme laa paa Schaks Bastion (se Kortet): „Store Kongens Mølle“. Hvor for denne ikke maatte blive der, ved Ma gistraten og vi ikke. Der var noget hygge ligt over disse gamle Møller, og de udret tede trofast deres Gerning. Man savner dem om ikke andre Steder,
Vover, er yderst betegnende. Den, der el skede denne Plet, førte sit Forsvar mod An griberen, der mente, at dette kun var Kunst, skabt af Menneskehaand, ikke Natur, i saa begejstrede Ord som: „Det kan gerne være, at det er naragtigt af mig; men jeg finder altid dette Sted saa dejligt. Naar jeg ser dette stille Vand og Træerne hængende langt ud derover, dan nende ligesom skyggefulde Havbugter, kom mer jeg altid til at tænke paa den Scene i Coopers: „Jægeren“, hvor den stille Flod beskrives med det langt nedhængende Bu skads, i hvilket den blodige Indianer ligger skjult.“ Vennen smiler lidt ironisk, men han sva rer: „Jeg elsker dette Sted, Himlen maa vide, hvorfor. Maaske min Moder har for set sig herpaa, medens hun bar mig under Hjertet. Eller maaske er det bare, fordi
Made with FlippingBook