S_FørOgNu_1915_1

N r . 14

FØR, OG NU

15. JULI 1915

i

V e s te rb ro s P a s s a g e m id t i 1870erne, m ed B y g n in g e n , so m o p fø rte s 1872 til In d u striu d s tillin g e n .

paa under Overfarten, og saa var der des­ uden den Vanskelighed, at Vester farim ags- vejen var en Art Eldorado for Bøller, der overfaldt fredelige Borgere uden anden An­ ledning end netop Pengeafpresning og Vold. Ser vi paa. Billedet fra Vesterbros Pas­ sage fra Halvfjerdserne, glemmer vi ikke den store Bygning, som ligger der nu, og som hedder Axelhus; den nederste Ende skyl­ des Arkitekt A lb e r t G je lle r u p ; det er den Plet, hvor „Kongens Klub“ i sin Tid havde sit Sommerlokale; den øverste (ud- til Raadhuspladsen) har Arkitekt V. K le in Æren af; Pengekrisen hindrede Klein i at føre hele Sagen igennem, men han havde dog forinden naaet at føre et andet Bygge­ foretagende igennem, nemlig Industrifor­ eningens Hus. Om denne Forenings Historie ved vi, for­ uden hvad enhver kan se i Haandbøger, at den havde til Huse i P e s c h ie r s Ejendom ved Holmens Kanal, der, hvor nu Land­ mandsbanken har Lokale; og der, hvor der

saa i Byens Profil, hvor de virkelig livede op, hvad man kan se paa gamle Billeder. De 3. Billeder, vi her gengiver af dette Parti, er sjældent gode Fotografier, som vi med stort Besvær har fremskaffet; de vil formentlig vække almindelig Tilfredshed blandt de af vore Læsere, som sætter sær­ lig Pris paa gode Gengivelser af de gamle Partier. Øverst paa Siden gengiver vi et Billede af „Vesterbros Passage“. Vort Billede viser Passagen efter Portens Forsvinden, men in­ den Voldene var borte. Endnu laa Gla- eierne urørte til Slutningen af Treserne. Men gamle Folk, som skulde vandre ad disse Veje, vidste godt, at her ikke var hyggeligt. Sagen Var, at Forlystelseslivet paa Vesterbro efterhaanden antog Former, som ingen god og solid Borger kunde vove sig ud paa, og desuden var der. hvor Fari- magsvejen stødte sammen med Vesterbros Passage, et Morads, som var saa dybt, at det var forbundet med Livsfare at smutte over; der var smaa Øer, man maatte lande

ogsaa var Hjem for Studenterforeningen i dens mest bevægede Dage. Industriforeningens Historie er iøvrigt kort og godt, at den stiftedes den 12. Juli 1838 med det Formaal at fremme dansk Industri. Sine allerførste smaa Lokaler havde Foreningen i Baggaarden til det se­ nere nedbrændte Kongens Nytorv 6, senere i 1840 flyttede man til „Vildmanden“ paa Østergade. I 1872 solgte Foreningen Pe- schiers Gaard til Landmandsbanken, men blev ved med at have Lokaler der til 1880; Bygningen, hvor den nu har til Huse, var opført i Anledning af Industriudstillingen 1872; men forst i 1879 fik Foreningen Raad til selv at overtage den. Der er jo forøvrigt en anden meget kendt Forening, som deler Husly med Industrien her, nemlig Officersforeningen, som en skønne Dag nok faar sine egne Lokaler; men det var dog i denne Bygnings n¡ormest Tivoli liggende Fløj, at Kong Christian, hans Fader og Bedstefader var Foreningens Gæster, naar der var noget paa Færde.

Memorial For a t dette Blads Opgave, som gaar ud paa at udbrede Kendskab iblandt Befolkningen til vor Hovedstads topografiske Udseende igennem Tiderne — før og nu —, og de Minder, der knytter sig hertil, kan gennemføres for hele Hovedstadens Vedkommende, v il det selvfølgelig være nødvendigt , at der ud­ spredes Kendskab om, at Bladet eksisterer, for derved at opnaa det passende Antal interesserede Abonnen­ ter, der fordres til Dækning af Bladets betydelige Udgifter til Stoffets Erhvervelse og Gengivelse. Den sikreste Vej til Løsningen a f denne Opgave, uden at bringe Udgifterne endnu højere op ved Avertering i mange Blade, er derfor den, at enhver nuværende Abonnent, som gærne ønsker, a t Bla­ det skal fo r tsæ tte sin patriotiske Gerning, søger blandt sine Venner at erhverve nye Abonnenter. — Sender hver Abonnent os blot 2 nye Abonnenter, er Bladets fortsatte Bestaaen sikret, og det vil da i Aarenes Løb systematisk beskrive og illustrere alle de Partier i Hovedstaden, som egner sig til at drages ind i Mindernes Kreds.