S_FørOgNu_1915_1

N r . 15

FØR OG NU

1. AUGUST 1915

fra de højtliggende Høer i Byens Omegn ledet herind igennem Trærender, hvis Ren­ lighedstilstand var saaledes, at de var Eldo­ radoer for Rotter og andet Kryb, man maa tænke længere tilbage endnu og huske paa de gamle Brønde,

naaede vi Sødraget omkring Emdrup og brugte Peblinge- og Sortedamssøen, der stadig maatte oprenses; Forstæderne forsy­ nedes ogsaa fra St. Jørgens Sø. Efter lange Tiders Arbejde lykkedes det daværende

i Farimagsgade eller ogsaa over Bassinet i Søndermarken. Det vil blive for vidtløftigt her at gøre Rede for hele det Apparat, der forsyner København med det klare Vand, vi nu ny­

der; men lidt om Skaberen heraf, L u d v ig A u g u st C o ld in g , der fra 1859 til 1886 hav­ de sin Bolig paa det Vandværk, vi ser paa Billeder­ ne, fortjener dog at huskes. Coldingvar født 1813 paa Arnak- kegaard ved Hol­ bæk; hans Fader var Landmand. Han kom i Lands­ byskole i Rødov­ re; men H. C. Ør­ ste d opdagede hans Fingernem­ hed og fik ham i Lære hos en Snedker O lsen i København, hvor­ fra han kom til Kunstakademiet. Her fik han især af sin Vækst vil­ de komme til at savne Vand, var det hans Planer, der blev god­ kendte C o l­ d in g blev ver­ densberømt paa Løsningen af mathematiske Problemer, men han elskede sin døde 1888 og efter­ fulgtes af Direk­ tørerne P o u l­ sen, S ch ø n - h e y d e r og nu B o r u m . De følgende fire Billeder er alle tagne fra Vandværkets gamle, nu des­ værre saa be- skaarne Have og Terrænet der omkring, Opgave paa Vandværket. Colding

hvor joA b sa lo n s tre, fire Brønde paa Slotsholmen var de navnkun­ digste, men hvor Beboerne dog al­ tid maatte ned paa Torv eller Gade for at hente Vand; der var saa­ ledes Brønde i Læ­ derstræde, Mags- stræde, Knabro- stræde, Brolæg­ gerstræde, paa Vandkunsten, Farvergade, La­ vendelstræde o. a. Steder endnu om­ kring Aar 1700; paa Købmager- gade var der en stor Brønd med Hus om med Jern­ kæde, men i 1672 blev Brønden her den, vi alle ken­ der fra L ud ­ v ig H o lb e r g s Skildring deraf, kunde rase i saa lang Tid, og Da­ tidens Læger, der for Resten ikke var tabt helt bag af en Vogn, stod mag­ tesløse overfor den. Et Minde om disse „Brønd“- Dage har vi i Gadenavnet Brøndstræde, hvor C h r is to f­ fe r W a lk e n - d or f f havdean- bragt en Brønd „af skønne hug- ne Stene“. Men det var egentlig først efter 1812, at man fik Øje for, at det kunde blive alvorligt for ensaastærkt

D en æ ld ste B a n e g a a rd , b e lig g e n d e o m tre n t d é r, h v o r v o r n y e B a n e g a a rd n u lig g e r (n e d re v e t 1864).

nedlagt, og det lyder jo ret appetitligt at læse, at da var Jernet bortstjaalet fra Posten, og Brønden befandtes fuld af Skarn. Man forstaar nu bedre, hvorledes en saa hær­ gende Sygdom som Pesten i 1711 til 1713,

Ingeniør, senere Professor L u d v ig A u g u st C o ld in g ved et imponerende genialt Arbejde helt at omordne Byens Vandforsyning, og det var dertil det beskedne Vandværk paa Vestre Glacis byggedes.

Lyst til Maskinvæsen, blev hjulpet til sine Studier og kastede sig som Polytekniker over Mekanik, rejste i Udlandet og blev 1847 Brolægnings- og Vejinspektør i København. Da der blev Tale om, at Byen paa Grund

Kaadliusbibliothekets Samling.

D en æ ld ste B a n e g a a rd e fte r d e t sid ste T o g s A fg an g fo rin d e n N ed riv n in g e n .

Vandforsyningen sker nu gennem Boringer og Brønde, der ligger langs Søndersøs nord­ lige og østlige Bred og i Harrestrup Aa- dalen; Vandet afgives ved Overløbning og Pumpning og føres ved Jern- eller Beton- Ledninger til Filtrene ved St. Jørgens Sø, hvorfra det pumpes videre til Vandværket

voksende By som København, hvis den kom til at mangle Vand. Man undersøgte Brøn­ dene i Jonstrup og andre Steder i Nærheden af Byen, men det var dog bestandig de ræd­ somme Render, der forsynede os med Over­ fladevand. Damhussøen blev vor første Redning, saa

som dannede en Del af den saakaldte Aborrepark, der blev anlagt ved Voldens Nedrivning. Udenfor denne, paa Hjørnet af Nørre- og Vestervold, staar som bekendt Ruinerne af Jarmers Taarn, der udgravedes i 1874. Desværre har jo nu Jernbanegennemskæ