S_FørOgNu_1915_1

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

Ærede Læsere! S om adviseret i forrige Nummer vil vi nu, imedens vi befinder os ved [ V e s t e r p o r t , — omtale T i v o l i , som jo idag fejrer sin 73-aarige Fødselsdag, Om Tivoli kunde der jo skrives en tvk Bog, da der jo i et E tablissement af Tivolis A rt i et Tidsrum af 72 I Aar finder mange Forandringer Sted, I saavel i topografisk Henseende, som paa alle andre Omraader. Ledende Personer forsvinde, nye kommer i Ste­ det, og dette skal vi jo omtale i saa sto rt Omfang som Pladsen tillader,

Og mon F orholdet m ellem K øbenhavnerne og deres H je rte b a rn er et væ sen tlig t a n d et nu i 1915, end det var i 1859 ? Vi tro r det ikke. Alle elsker vi p aa Bunden af vor Sjæl d et danske, evigtunge Tivoli. Og naar vi engang im ellem sp iller blaserede lige overfor „ E tab lissem en te t“, er d et kun, fordi den sikre B esiddelse e fte rh aa n d en h a r gjort os overlegne og trygge. T æ nk blot den T anke igennem , a t det — hvad H im len fo rb y d e ! — skulde hænde, at vi en M orgenstund vaagnede og fa n d t Tivoli u d sle tte t af Jordens Overflade! E ller, tæ n k om K omm unalbestyrelsen — hvad den nok ; skal vogte sig for! — i e t Ø jebliks Over-

C( 3 i v c / t ! T iv o li! Københavns og D anm arks T iv o li! Ja, uden a t rødm e, kunde m an for den Sags Skyld godt sige: Europas eller hele V erdens T ivoli! T hi det er dog sandt, at hele Jorden over er vort Tivoli enestaaend e i sin A rt. A llerede under sin Opvækst havde d e tte æ gtefødte B arn af sin Tid den L ykke at vinde Plads i N ationens H jerte, hvorom følgende Anekdote, der utvivlsom t h a r h i­ storisk Sandhed, afgiver et talen d e V idnes­ byrd.

R aadhusbibliothekets Samling.

T iv o lis æ ld s te In d g a n g fra 1843 (u n d e r en H a v e b ru g s u d s tiliin g ).

mod dekretered e, a t Tivoli skulde ekspro­ prieres til gemene B yggegrunde og raseres ligesaa u b a rm h jertig t som vore dejlige Volde. Hvad vilde sk e ? Mon ik ke G eneral Fens­ m arks spøgefulde P ro fe ti alligevel kunde blive til V irkelighed ? Sagen er jo den, a t Tivoli sim pelthen er g a ae t os danske, og specielt os Københav­ nere, i Blodet. Der er jo neppe En af os Alle, som ikke h a r lyse og lyk kelige — hvem ved, m aaske ogsaa vemodige — Barndoms- og Ungdom sm inder, der er u ad sk illelig t k n y tted e til d e tte Stykke Jord, d e tte m æ r­ kelige Tivoli, som m an ru n d t om i Europa h ar g jort Forsøg p aa a t efte rlig n e , men a ltid forgæves. T ivoli er nem lig en tro Af­ spejling af vor danske F olk ek arak ter, og F o lk e k a ra k te re r egner sig ikke til Eksport.

hvad har givet Anledning til, a t vi maa stille 4 Numre af Bladet til Dispo­ sition for Omtalen af Tivolis Virksom­ hed fra S tarten 15. Aug. 1843 til Dato. Vi takker de mange Venner, som har stillet Minder (Billeder og Tekst) fra Tivoli til vor Disposition, og for­ nyer vor Henstilling til andre Venner, som ejer Minder fra Tivoli sam t fra V e s t e r v o l d T e r r æ n e t , hvor vi slap i Nr. 15 og videre til J a r m e r s T a a rn ; fra N ø r r e v o l d T e r r æ n e t , ( J a r m e r s T a a r n indtil G o th e r s - g a d e s V Iø lle), og endelig fra Ø s te r - vo 1d T erræ net indtil D r o n n i n g e n s M ø lle ved Østerport. Ad denne Vej vil vi fortsæ tte, naa r vi have om talt T i v o l i og U d s t i l ­ l i n g e r n e i 1 8 7 2 og 1 8 8 8 paa T i­ v o l i s Terræn.

Da den alm indelige M isstem ning mod G rev­ inde Danner, ikk e m indst under P aav irk - ning a f Sorgen over F rederiksborg Slots ulyk kelige Brand, var p a a sit højeste, følte F rederik den VII, a t hans egen P o p u la rite t vaklede i sin G rundvold. Folkets H arm e gav sig stæ rk e U dslag i tru en d e A v isartikler og Pøbeloptøjer i Gaderne, og Kongen begyndte a t frygte for en regu læ r R evolution. G eneral F ensm ark søgte e fte r Evne a t b e­ rolige ham og b en yttede sig da af følgende O rd: „Nej, Ds. M ajestæ t, vi behøver saa- mænd ikk e a t væ re bange for, a t Hr. Søren­ sen skal lave R evolution, — — ja, d et vil da sige, hvis Ds. M ajestæ t vil tag e T i­ voli fra ham , saa in d estaar jeg ikke for N o g e t!“ V endingen var spøgefuldt m ent, m en der la a m ere Alvor bag dens Ord, end m aaske G eneralen selv tæ n k te.