S_FørOgNu_1915_1
N r . 1 b
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
m s
mm i l l i ’M «Ma,. „_ ■ 7 HIV
P lJ J i 9 m l Ü !
i *
8 ' 1
i
1«11 f 1
Æ ' i . .
I i I 8 i i i
I1 (è MittfcJ ' m 1 Fot. Fr. Riise. Fr. VIIs Statues A fsløring paa Slotsplad sen 6. O ktober 1873. Slotsholmen. (Fortsat.) han byggede paa b ar Bund, er det heldigste Udslag af hans Kunst, men for Frue K irkes og C hristiansborgs V edkomm ende burde han have vist større P ie te t overfor sine F or gængere, og ikke hensynsløst b ru d t ned, blot for a t faa sine egne Ideer frem . R e s u lta te t for C hristiansborgs Vedkommende blev en kedelig g raa Bygning i Puds, der salen: Thorvaldsens A lexandertog. Desuden var en Række M alere m edvirkende. T egningerne til det nye Slot var allerede p aabegyndt 1808, m en først 1820 blev der ta g e t fa t p aa B ygningsarbejdet. K irken indviedes 14. Maj 1825 ved T u sindaarsfesten for K ristendomm ens Indførelse i D anm ark, og selve S lo ttet 1. Nov. 1828. S lo tte t var opført Det andet Christiansborg. Der synes strak s e fte r K atastrofen a t have væ ret Enstemm ighed i L and et om, a t S lo tte t burde gen opføres og, saav id t m uligt, i samme S kik kelse som før. Der begyndte h u rtig t a t strømm e frivillige B i d rag ind d e rtil fra alle Lag i Sam fundet. K ongefam ilien tog øj ensynlig T ab et med større Sindsro, sæ rlig K ronprinsen, den se nere F red erik YI, skal næ rm est have vist Glæde over, a t det Slot forsvandt, der havde væ ret Skue pladsen for saa m ange for K ongehuset p in lige T ildragelser. Im id lertid fik B e folkningen sn a rt a n d e t at tæ nk e paa, da U lykkerne k ort e fte r Slag i Slag brød ind over L andet. A aret e fte r S lotsbranden b ræ nd te N ikolaj K ir ke og d et om liggende K v a rter,1801 kom S la get p aa R eden og 1807 B om bardem entet, under E nevæ lden,m en i 1849 kom G rund loven, og d a der nu skulde skaffes L oka ler til Rigsdagen, var der ingen anden b ru gelig Plads a t faa, end paa C h ristian s borg. O ldnordisk Mu seum, der var indstal- le re t i S lo ttets N ord fløj, blev allered e i .1.841 fly ttet til P rin sens Palæ , hvor H øje ste re t før havde h a ft til Huse, og e fte r Kong F red erik VlPs Død flyttede H øjeste re t ind i de tid lig ere M useum slokaler paa C hristiansborg. Den kongelige M alerisam ling fik Plads i øver ste E tage a f N ord fløjen. D et an d et C hristi ansborg kan kaldes F rederik V II’s, som var den sidste Konge, der havde fast R esi dens her, og hvis R y t Chr. F. H ansen, født i København 1756, død 1845. Søn af en Skomager og Læderhandler. Kom i Murerlære, blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev senere Professor. G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn), født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en H i storiemaler. Uddannet til A rkitekt i Paris. Kom til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade miet. H. havdestordekorativBegavelse og virkede i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk. hvorved bl. a. F rue K irke sank i Grus. P enge nød herskede, vi m istede Norge, m æ rkeligt var d et da ikke, a t Stem ningen sank, og a t det Slot, m an endelig beslu tted e sig til a t bygge, blev adskilligt ringere end det, der havde sta ae t. B ygm esteren blev Professor Chr. Fr. Hansen, der som b ek en d t var en fan atisk T ilhæ ng er af den Idé, a t E fterlign ing af A ntiken var det eneste, der duede i Byg ningskunst, R aadhuset paa Nytorv, hvor alene virkede med sine kolossale Murmasser. D et bedste var Kolonnaden, som han a n b rag te mod R idebanen, hvor før Hoved fløjen havde sta ae t. Den indvendige U d styrelse af S lo ttet blev bedre, men her var han ogsaa b istaa et af flere frem ragende K unstnere, d erib lan d t sin Svigersøn, A r k ite k t G. F. Hetsch. I R iddersalen var a n b rag t Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget, i e t Væ relse mod R idebanen: Freunds R ag narokfrise og i et Forvæ relse til R idd er te rsta tu e m an senere opstillede foran S lottet. For de æ ldre af os sta a r d et som H jemm et for denne gode, bram frie, m eget joviale og m eget ty k k e Konge med den store M er skum spibe og den ty rk isk e Fez med K vasten — og for hans Gem alinde G revinde Danner, født Lovise Rasmussen. I m u n te rt D rik k e lag, som han yndede, sad han her mellem sine V enner ogsagde sine ofte re t „saf tig e “ V ittigheder. En af de bedste gen giver N. Abraham s i sine „E rin dringer“ :
Made with FlippingBook