S_FørOgNu_1915_1
N r . 16
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
følge sin Succes læ ngere end til den 1ste Oktober, da Sæsonen m aa slutte. Men R e su lta tet overskrider enhver F orventning. Der er i den k orte T id af h alv anden M aaned solgt over 173,000 B illetter til et sam le t Beløb a f henved 35,000 Rbdlr., og E tablissem en tet h ar ikke blot i H ovedsta den, men vidt om kring, og- saa uden for D anm ark, vakt en Storm af B egejstring, og lig efra K ongehusets M ed lemm er og ned til den jæ v neste A rbejdsm and h ar Be folkningen væ ret dets Gæ ster. U denfor den lib erale Presse, der ser skæ vt til T i
voksede op gennem Gulvet, og m ens K onditor L a r- d e l l i sørgede for den le gem lige Affodring, paato g en spillende H erre og en Sanggudinde sig den aande- lige. Saa kom T h e a t r e t , der var flankeret af sm aa B e væ rtn in g stelte, og hvor m an kunde nyde A tletik , Jong lø rk u n ster og allehaand e K raftp ræ statio n er. Mellem T e a tre t og den første D i v a n , hvor K onditor G rand- jean præ siderede, havde Mad. Schaffer sin Buffet, hvor m an nød Sang og H a r pespil til e t Glas Punsch, og d erp aa fulgte paa R u nd tu ren den ene af E tab lisse m en tets to Hovedbygninger,
V ö lk e rs e n so m P je rr o t.
V ö lk e rs e n so m P je rr o t. K o n c e r t s a l e n , der var d et davæ-
voli, fordi d et spreder den politiske Interesse, h a r Bladene kun h a ft Lovord for den folkekæ re Institu tio n , der endogsaa inspirerer D ig tern e til a t slaa Lyrens Strenge til dens Pris. Ved de kgl. S kuespilleres Somm erkom edie opføres allerede det
rende Københavns rum m eligste M usiklokale, og som med sin e le gan te G laskonstruktion afgav e t tilta le n d e Skue, navnlig om A ftenen, n a ar d et la a i e t fé ag tig t
paafølg end e A ar en V audeville under T itlen „En A ften i T ivoli“, og en H æ rskare af V iser besynger de nye H erligheder. Kun en e n k elt af dem h a r form aaet at
Lys, der spillede gennem de farvede Ruder. I K oncertsalen svang S tam faderen til D ynastiet L u m b y e T ry llestaven over sit O rkester og lagde A ar for Aar
trodse T idens T and, — den k las siske Tivolivise, som fo rfatted es
en b estand ig fastere G rund til den N avnkundighed, som senere om- straaled e ham baad e i D an
p a a B orch’s Collegium a f de tre lyse Hoveder, P e t e r F a b e r , „L and so ldaten “s senere F o rfa t ter, A d o lf S t e e n , den be k endte M athem atik er, ogTheo- logen J o h a n F r e d e r i k H a g e n , der om kring 1850 blev Professor ved U n iv ersitetet, og hvem Æ ren tilk om m er for V i sens berøm te B egyndelsesvers (Og dersom Du m orer Dig doli p aa Rosenlund og F resb er’). Den første T iv oliplak at u n d er re tte d e d et hø jstæ red e Publikum om, a t E tab lissem en tet aabnes Kl. 4 og frem deles sta a r aab en t fra Kl. Morgen til 11Va A ften. E ntréen fc les med 1 M ark pro persona in d til M iddag og m ed 1 M ark og 8 S M iddag in d til A ften, for Børn under 10 Aar det
m ark og Europas Storbyer. I dybeste F orstand var og blev „K oncertsalen“ Tivolis H je r te, hv orfra dets L ivskilde havde sit egentlige Udspring. Var der V erden over kun ét T i voli, blev Hans C hristian Lum- bye dets P rofet, og den Dag, da hans Aand, Livsglædens, det rige Gemyts og d e t danske harm løse Humørs Aand, ikke er den, der giver Tivoli sit Sæ rpræg, skal fo rh aab en tlig ald rig komme. E fter a t have p asseret K oncertsalen aede m an til D iv a n N r. 2, hvor Fir- Mini & C loetta var Væ rt, og hvor- i forbi Spaths V okskabinet fø rte til R u t s c h b a n e n , og m an var nu inde paa Tivolis m ere borgerlige E nem æ rker, hvor K e g l e b a n e n , K a- r o u s s e l l e n og den l u k k e d e S k y d e b a n e lokkede
N iels V ö lk e rs e n . (1820—1893).
halve. M usiken i K oncertsalen, P ræ sta tio n e rn e p aa T e a tre t og Cirkus finder afvekslende Sted m ellem Kl. 5 og 11. S ignalet til L ukningen gives ved K lokkeringning eller Kanonskud.
det bredere Publikum til. Næ rved Skydebanen la a C ir k u s , et a ab en t T elt, hvor F am ilien Berg gav Be rid erfo restillin g er, og langs en H alvbue, der dannedes af L ysthuse med fa ststaa - ende Bænke og Borde, kom m an forbi T h e - P a v illo - n e n til B a z a r e n , der var E tablissem entets anden sto re H ovedbygning og ligesom K oncertsalen v ar G enstand for F olkets levende B eun dring, n avnlig n a ar P ap irs lam pernes brogede F arver paa de berømm elige W aux- h a ll-F e sta fte n e r, frem hæ ve de V ekselvirkningen m ellem de lige L inier og de flet svungne Buer. U nder det historiske k r,
I H ovedtræ kkene er F o r nøjelserne de samme, som de skulde blive ogsaa i Frem tiden, selv om de i E n k elth ed ern e fornyes eller forandres. D et samme gæ lder T ivo lis Topografi, hvad vore Læ sere vil erfa re ved a t gøre R und turen m ed os i Havens P eriferi. T ilvenstre for Indgangen laa som nu en P a v i l l o n , m en rigtign ok i m ere be skeden Stil, baade hvad A rk itek tu r og D im ensio nerne angaar. Den var en sim pel T ræ barak, bygget op om kring T ræ er, hvis Stam - m er nok saa gem ytligt
V o lk e rs e n so m P je rr o t.
V o lk e rs e n so m P je rr o t.
Made with FlippingBook