S_FørOgNu_1915_1

N r . 16

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

følge sin Succes læ ngere end til den 1ste Oktober, da Sæsonen m aa slutte. Men R e su lta tet overskrider enhver F orventning. Der er i den k orte T id af h alv­ anden M aaned solgt over 173,000 B illetter til et sam ­ le t Beløb a f henved 35,000 Rbdlr., og E tablissem en tet h ar ikke blot i H ovedsta­ den, men vidt om kring, og- saa uden for D anm ark, vakt en Storm af B egejstring, og lig efra K ongehusets M ed­ lemm er og ned til den jæ v ­ neste A rbejdsm and h ar Be­ folkningen væ ret dets Gæ ster. U denfor den lib erale Presse, der ser skæ vt til T i­

voksede op gennem Gulvet, og m ens K onditor L a r- d e l l i sørgede for den le ­ gem lige Affodring, paato g en spillende H erre og en Sanggudinde sig den aande- lige. Saa kom T h e a t r e t , der var flankeret af sm aa B e­ væ rtn in g stelte, og hvor m an kunde nyde A tletik , Jong­ lø rk u n ster og allehaand e K raftp ræ statio n er. Mellem T e a tre t og den første D i­ v a n , hvor K onditor G rand- jean præ siderede, havde Mad. Schaffer sin Buffet, hvor m an nød Sang og H a r­ pespil til e t Glas Punsch, og d erp aa fulgte paa R u nd­ tu ren den ene af E tab lisse­ m en tets to Hovedbygninger,

V ö lk e rs e n so m P je rr o t.

V ö lk e rs e n so m P je rr o t. K o n c e r t s a l e n , der var d et davæ-

voli, fordi d et spreder den politiske Interesse, h a r Bladene kun h a ft Lovord for den folkekæ re Institu tio n , der endogsaa inspirerer D ig­ tern e til a t slaa Lyrens Strenge til dens Pris. Ved de kgl. S kuespilleres Somm erkom edie opføres allerede det

rende Københavns rum m eligste M usiklokale, og som med sin e le ­ gan te G laskonstruktion afgav e t tilta le n d e Skue, navnlig om A ftenen, n a ar d et la a i e t fé ag tig t

paafølg end e A ar en V audeville under T itlen „En A ften i T ivoli“, og en H æ rskare af V iser besynger de nye H erligheder. Kun en e n k elt af dem h a r form aaet at

Lys, der spillede gennem de farvede Ruder. I K oncertsalen svang S tam faderen til D ynastiet L u m b y e T ry llestaven over sit O rkester og lagde A ar for Aar

trodse T idens T and, — den k las­ siske Tivolivise, som fo rfatted es

en b estand ig fastere G rund til den N avnkundighed, som senere om- straaled e ham baad e i D an­

p a a B orch’s Collegium a f de tre lyse Hoveder, P e t e r F a b e r , „L and so ldaten “s senere F o rfa t­ ter, A d o lf S t e e n , den be­ k endte M athem atik er, ogTheo- logen J o h a n F r e d e r i k H a ­ g e n , der om kring 1850 blev Professor ved U n iv ersitetet, og hvem Æ ren tilk om m er for V i­ sens berøm te B egyndelsesvers (Og dersom Du m orer Dig doli p aa Rosenlund og F resb er’). Den første T iv oliplak at u n d er­ re tte d e d et hø jstæ red e Publikum om, a t E tab lissem en tet aabnes Kl. 4 og frem deles sta a r aab en t fra Kl. Morgen til 11Va A ften. E ntréen fc les med 1 M ark pro persona in d til M iddag og m ed 1 M ark og 8 S M iddag in d til A ften, for Børn under 10 Aar det

m ark og Europas Storbyer. I dybeste F orstand var og blev „K oncertsalen“ Tivolis H je r­ te, hv orfra dets L ivskilde havde sit egentlige Udspring. Var der V erden over kun ét T i­ voli, blev Hans C hristian Lum- bye dets P rofet, og den Dag, da hans Aand, Livsglædens, det rige Gemyts og d e t danske harm løse Humørs Aand, ikke er den, der giver Tivoli sit Sæ rpræg, skal fo rh aab en tlig ald rig komme. E fter a t have p asseret K oncertsalen aede m an til D iv a n N r. 2, hvor Fir- Mini & C loetta var Væ rt, og hvor- i forbi Spaths V okskabinet fø rte til R u t s c h b a n e n , og m an var nu inde paa Tivolis m ere borgerlige E nem æ rker, hvor K e g l e b a n e n , K a- r o u s s e l l e n og den l u k k e d e S k y d e b a n e lokkede

N iels V ö lk e rs e n . (1820—1893).

halve. M usiken i K oncertsalen, P ræ sta tio n e rn e p aa T e­ a tre t og Cirkus finder afvekslende Sted m ellem Kl. 5 og 11. S ignalet til L ukningen gives ved K lokkeringning eller Kanonskud.

det bredere Publikum til. Næ rved Skydebanen la a C ir k u s , et a ab en t T elt, hvor F am ilien Berg gav Be­ rid erfo restillin g er, og langs en H alvbue, der dannedes af L ysthuse med fa ststaa - ende Bænke og Borde, kom m an forbi T h e - P a v illo - n e n til B a z a r e n , der var E tablissem entets anden sto­ re H ovedbygning og ligesom K oncertsalen v ar G enstand for F olkets levende B eun­ dring, n avnlig n a ar P ap irs­ lam pernes brogede F arver paa de berømm elige W aux- h a ll-F e sta fte n e r, frem hæ ve­ de V ekselvirkningen m ellem de lige L inier og de flet svungne Buer. U nder det historiske k r,

I H ovedtræ kkene er F o r­ nøjelserne de samme, som de skulde blive ogsaa i Frem tiden, selv om de i E n­ k elth ed ern e fornyes eller forandres. D et samme gæ lder T ivo­ lis Topografi, hvad vore Læ ­ sere vil erfa re ved a t gøre R und turen m ed os i Havens P eriferi. T ilvenstre for Indgangen laa som nu en P a v i l l o n , m en rigtign ok i m ere be­ skeden Stil, baade hvad A rk itek tu r og D im ensio­ nerne angaar. Den var en sim pel T ræ barak, bygget op om kring T ræ er, hvis Stam - m er nok saa gem ytligt

V o lk e rs e n so m P je rr o t.

V o lk e rs e n so m P je rr o t.