S_FørOgNu_1915_1

15. AUGUST 1915

FØR OG' NU

N r . 16

selv som P je rro t for første Gang p a a Tivoli, og fra næ ste Sæson er h an fa st en g ag e ret til E tab lissem en ­ te ts P antom im e- th e a te r samm en m ed sine to K am ­ m erater, af hvilke Busholm en M en­ n e sk e ald er ig en ­ nem bliver P a n ­ tom im ernes hæ ­ d ervæ rdige Kas- san der og Hesse den vimse H a rle ­ kin.

10 . L u m b y e , K oncertsalens geniale O rkester­ chef, i hvis folkekæ re og joviale S kikkelse de gode L ivsaander i T ivoli in karnered es, og dernæ st til N i e ls H e n r i k V o l k e r se n , den uforlignelige F rem stiller a f P je rro t-F i­ guren i de C asorti’ske P antom im er. — V olkersen var født 1820. H ans F ader var Skolelæ rer i V estsjæ lland og blev se­ nere G raver ved F rue K irke i København, hvor hans to Sønner blev sa t i B ogtryk­

iv o lls æ ld s te R u ts c h b a n e (1843). ham , han lod sig uddanne som A krobat og fik a llered e som a tte n a a rig E ngagem ent ved G authiers B eridertrup, som gav F o re stillin ­ ger p a a P e to le ttis T h ea te r p a a V esterbro, lige uden for den Plads, hvorpaa Tivoli senere blev an lagt, og hvor den unge A kro­ b a t in den re t m ange A ar skulde fejre sine glim rende T rium fer. Hos G authier stifte d e V olkersen B ek en d t­ skab med to and re A rtister, B u s h o lm og

S trak s fra sin første O ptræ den v an d t V olkersen stæ rk t B ifald som P je rro t, og i A arenes Løb voksede hans F rem stillings Y pperlighed og hans F olk eynd est i samme Forhold. Ved sin Kunst, der tro d s de grove M idler, den ifølge Sagens N a tu r o fte m a a tte anvende, alligevel kan k a ra k te rise re s som fin, fordi den var saa tro væ rd ig sand, saa fuld af Lune og saa h je rte lig elskvæ rdig, hævdede han P antom im ens P restig e og

1. T iv o lis æ ld s te In d g a n g s p o rta l (1843).

18. T iv o lis æ ld s te K o n c e rts a lo n (1843).

kerlæ re. Den ene af dem blev da ogsaa velm eriteret M ester i sit F ag og var i m ange A ar L everandør a f T ivolis P la k ate r, ved hvis Fod hans N avn p a rad ered e i P e ­ tit, — den anden fik sit N avn a n b rag t med uvisnelig Hæ der paa de. samme P la k ate r, m en højere tilv ejrs, i den egentlige T ekst og med k ra ftig e re Typer. N iels H enrik v ar a f e t m indre ad stad ig t T em peram ent

H e s s e , m ed hvem han kom til a t sam virke gennem et la n g t Liv. T rium v iratet Vol- kersen-Busholm -H esse gjorde sig sn a rt fo r­ d elag tig b ek en d t og nød endogsaa den Æ re i 1842 a t blive k n y tte t til P ricern es b e­ røm te M orskabsteater, hvor V olkersen havde rig L ejlighed til a t stu dere A d o lp h P r i- c e s h erlige P je rro t, og i 1846 — ved Car- stensens første Benefice — viser h a n sig

gjorde Pladsen foran d et lille T ea te r, A ften e fte r A ften igennem to Slæ gtled, til Sam ­ lingssted for u ta lte T usinder, der skylder ham T ak for stra alen d e B arndom s- og U ng­ dom sm inder. Den K unst, der ik k e bæ rer P erson lig he­ dens Præ g, h a r i eg en tlig F o rstand in te t m ed v i r k e l i g K unst a t skaffe. D erfor stod Volkersens P je rro t saa højt. Den var

end Broderen, og Sæ tterkassen med de dode B lybog­ staver kunde ik ­ ke re t læ nge til­ fred sstille hans brusende Livs­ tran g . H an m a a t­ te ud og røre sine unge V inger. S tæ rk og sm idig v ar Fyren, og hans K raftsp ring ogL e- gem sfæ rdigheder var beundrede af K am m eraterne. A rtistens glade og frie Liv fristede

2. T iv o lis æ ld s te B a z a rb y g n in g (1843).