S_FørOgNu_1915_1

N r . 16

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

h e lt og holden t hans, selv om han havde g aaet i Adolph Prices Skole. H an gjorde Figuren saa ganske til E t m ed sig selv, og ikke et Ø jeblik v ar han ude af S itu atio ­ nen. Ved ham øjnedes d et lille Panto- m im eth eaters N iveau og sk ab te sig en selv­ stæ nd ig og sm uk Plads i K unstens v id t­ stra k te R ige. Inden for sit Domæne var N iels V olkersen stor, og han fo rtjen er K u n stn ern avnet i h ojere G rad end m ange Skuespillere, der paa de „rig tig e “ T h eatre vand t Position og m aaske større ydre Hæder. V olkersens P je rro t havde ik k e m egen Lig­ hed med den oprindelige, sydlandske Ma­ skefigur, hvis frem m ed artede Stil m aatte om formes e fte r nordisk Behov. Den fik gennem ham den danske Jæ vnheds Stem ­ pel, hvad der p a a samme Tid gjorde den saa fo rstaaelig og saa kæ r for os, og det er Volkersens Ros, n aar vor n atio nale P je r­ ro t føles n æ rb eslæ g tet med Holbergs udø­ delige Arv. — For T ivoli blev V olkersen m ere end no­ gen and en en saare n y ttig Mand.

den tra k op p aa de store F estdage. In te t var ham for sm aat og u b etyd elig t, n a ar d e t g jald t a t opretholde T ivolis Renomm é. T idlig og silde var han i A k tiv itet paa den lille P le t af Jorden, som e fte rh aa n d en for ham var bleven den hele Verden. Og i den lille V erden derinde, som han ofrede alle sine K ræ fter og T an k er til den sidste Dag, han levede, var han ikke elsk et m indre end ude b lan d t sit m æ gtige P u b li­ kum . H erinde sk a tte d e m an tillig e hans M enneskevæ rd. H er var han h ø jag te t og re sp e k te re t for sin noble K a rak te r, sit varm e H je rte la g og jæ vne Væsen. T hi ham var L ykken a ld rig g aaet til Hovedet. Hvor elsk et han var, saa m an tilgavns, da Døden b o rtk ald te ham , den 31. August 1893. F rue K irke, hv orfra Jordfæ stelsen foregik, havde ikke i m angfoldige Aar væ ­ re t saa overfyldt, og L igtoget m a a tte m øj­ somm eligt bane sig sin Vej gennem Ga­ dernes F olkestim m el til F red eriksb erg Kir- kegaard, hvor hans Grav h ar sin Plads tæ t u denfor S ak ristiet. — — —

P je r r o t m e k a n is k S ta tu e .

P a n to m im e th e a tre t 1915.

P a n to m im e lh e a tre t so m d e t e r n u , o p f ø rt 1874.

N aar vi — i K onstellation m ed C arstensens og V olkersens V irksom hed — h a r gem t Om ta­ len af Lumbyes til sidst, er d et ikke, hvad a f det foregaaende vil væ re Læserne k la rt, fordi vi sk a tte r den rin ­ gest. Tvæ rtim od, G runden er den m odsatte, id et vi absolut er af den Form ening, a t det Indskud, han m ed sin Kunst og sin P ersonlig­ hed h ar givet i Tivolis E ksi­ stens, er det, som vejer tu n g est til. Som Castor og P ollux’s Navne hører sammen, vil N avnene Tivoli

V ar C arstensen p ra g tfu ld t S tjerneskud, der kom og h u rtig t forsvandt, blev V olkersen den tro fa ste Sol, der hver eneste Som ­ m er i e t h alv t A arhundrede ly ­ ste over den In ­ stitu tio n , hvis Æ re og F rem ­ gang ogsaa var hans. Foruden a t være T iv o lith eatrets D irektør, ledede han F o re stillin ­ gerne p aa P læ ­ nen, var den selv­ skrevne Dommer ved alle Slags Væddeløb, havde Opsyn m ed F y r­ væ rk eriern e og v a r den, der fø r­ te Komm andoen, n a ar T ivoligar- e t

P a n to m lm e s e ls k a b e t i 1867.

Busholm jun.

Busholm sen.

Muab.

H esse.

Bjælke-Olsen.

Fru Olsen.

N . Volkersen.

Frk. Hesse.