S_FørOgNu_1915_1

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

Lønning. Med sine utvivlsomm e K valifika­ tio n er fald er d et ham ik k e vanskeligt. Han op naar A n sæ ttelse u n d er Københavns S tad s­ m usikant, der p aa de T ider var en re t mæ gtig H erre, id et hans O rkesterfolk, de sa a k ald te „Svende“, afgav M usikken ved m angfoldige baad e offentlige og private F e stiv ite te r. N avnlig ved de priv ate havde m an B rug for S trygere, hvad der kom Lumbye tilgode, da han foruden sit T jeneste- In strum en t, T rom peten, i T idens Løb havde læ rt a t tra k te re sin V iolin med flot og sik k e rt T alen t. D et er ogsaa under S tad s­ m usikantens Ægide, a t han fa a r L ejlighed til a t udvikle sine E vner som Komponist og lid t e fte r lid t gør sit Navn fo rd elag tig b e k en d t b la n d t K øbenhavnerne. B etegnede 1831 e t V endepunkt i Lumbyes Liv, gør 1839 det i endnu højere Orad. Ved Somm ertid i d e tte A ar gav nem lig ifølge Adresseavisen „det S teierm ark sk e M usik­ selskab, b estaaen d e af 16 P ersoner og u n ­ der A nførsel af M u sik directeu r Siegl fra W ien, en sto r C oncert å la S trauss i Hr. K nirsch’s store S a l“. K nirsch var d et davæ rende K øbenhavns fineste K onditor, og i hans „ sto re “ Sal paa H otel d’A ngleterre fa n d t der re t ofte celebre M usikopførelser Sted. De S teierm ark sk e M usikere gjorde m æ g­ tig L ykke og ko n certered e i Byen en hel M aaned, hvad der for de T ider var m eget læ nge og beviser det stæ rk e In d try k , de m aa have gjort. De b ra g te n y t Liv, en ny M usikform med sig. De læ rte for første Gang K øbenhav­ nerne, a t der v ar noget, der hed W iener- Vals, og gjorde dem b ek en d t m ed L anners og S trauss’ sprudlende, sansepirrende M elo­ dier. Og selvfølgelig forstod S teierm ar- k erne a t frem føre denne Musik, der v ar et nøje U d try k for deres eg et T em peram ent,

Hæ rreduk tionen, kan have væ ret de ydre og m edvirkende G runde til hans B eslutning. Nok sag t — K øbenhavn fa a r sit første staaen d e O rkester. Lumbye k a ster Puppen og udvik ler sig fra nu af til a t blive den M usikkens stra alen d e Somm erfugl, der — saa a t sige alene ved sin T ilsynekom st, før han endnu h a r lø fte t T ak tsto k k e n — fa a r sine Bysbørn til a t ju b le sig imøde. — P rogram m et ved Lumbyes berømm elige K oncert den 4de F eb ru ar i H otel d’A ngle­ te rre h ar sin h isto risk e — i al Fald sin m usikhistoriske — In teresse og bør gen­ gives her. F ø r s t e A f d e l i n g : 1) O uverture til Operaen L estocq a f Auber. 2) Amorsvinge-Vals af L anner. 3) Ungdom sild-Galop a f Strauss. 4) Pillegrimm en ved R hinen, Vals af Strauss. A n d e n A f d e l in g : 1) O uverture til Operaen B ram a ogB ayaderen af Auber. 2) K ronings-V als a f L anner (ny). 3) Kædebro-Galop af Strauss. 4) D anm arks-V als af Lumbye (ny). 5) M usikalsk Revue, P o tpo urri af L anner, arr. a f A. Dehn. K nirsch’s Sal var stopfuld, Forventningerne store. Som m an ser, repræ senteres de seks af P ro gram m ets ni N um re af Strauss og L an ­ ner, hvad ikke er m ere end rim eligt. D a n ­ m arks-V alsen, der var Lumbyes eget og eneste B idrag til A ftenens Program , er b e ­ mæ rkningsvæ rdig, fordi den er den første af hans M elodier, der, p a av irk et a f den nye Stil, føres frem for Publikum . Den kan p aa ingen M aade henregnes b lan d t hans betydeligste, m en et øvet Øre m a a tte stra k s høre, at den anslog Strenge, der h id ­ til var u k endte i dansk Musik, og alligevel

paa fu ld en d t Vis, med en besnæ rende Verve, en H engivelse og flamm ende Ildfuldhed, der m a a tte bringe den danske Hr. Sørensen ud af L igevægt. Og navnlig v ar det de S trau ss’- sislce D ansem elodier, de fejende, yndefulde Valse, der betog K øbenhavnerne. For Lumbye fik d e t S te ie rm ark ’ske Besøg den a lle rstø rste B etydn ing ; th i fra disse fremm ede M usikere udgik Im pulsen til den nye Æ ra i populæ r dansk O rkesterm usik, for h vilken han skulde blive den fejrede og sejrrige B an nerfører — ikke som en slavisk E fte rlig n e r, m en som den, der gen­ nem P aav irk n in g u d efra fik nye og fru g t­ bare Ideer, som han virkeliggjord e i en ny og stæ rk t personlighedspræ get M usikform , der frem for a lt var saa æ gte dansk, som han var d et selv. H an havde læ rt af de fremm ede Musi­ kere, og der fa ld t som Skæ l fra hans Øjne. Bort m ed al national, pæ red ansk Søvnagtig- hed ! Vi træ n g e r til n y t Blod, til frisk Vin p aa de gam le L æ d erflask er! Men det gæ l­ der a t smedde, mens Je rn e t er v a r m t! Og Lumbye sm eddede. Den 9. Ju li giver S teierm ark ern e A fskedskoncert i Kongens Have, og allered e den 5. Decbr. h ar han p lan la g t en K oncert a la Strauss. Men den 2. Decbr. dør S jette F rederik , den elskede L andsfader, og i to M aaneder sørger Byen og a lt F orlystelsesliv er sluk ket. F ørst den 3die F ebruar 1840 vaag ner Kø­ benhavn op 'paany, og Lumbye er strak s p a a P le tte n . Den 4de løber hans K oncert a f Stablen. Den gør um aadelig F urore, og m ere end nogensinde før m æ rker han fa st og sikk er Jord under Foden. U nder Følelsen h e ra f er det m aaske, a t han ikk e lan g Tid e fte r indgiver Ansøgning om sin A fsked fra M ilitæ rstillin gen, om end ogsaa den Svæ k­ kelse, hv oraf han led e fte r en Sygdom , og U dsigten til eventuel A fgang p aa G rund af

p i m m i

T ivolis Arkiv.

T iv o lis g a m le K o n c e rts a l (i 1870erne).