S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

Om trent i en M enn eskeald er forblev Lum ­ bye p a a sin frem sk udte P ost. I den Tid d re je r T ivoli sig om kring ham og hans K oncertsal, som bliv er E tab lissem en tets n a ­ tu rlig e og faste C entrum , der a ld rig fo r­ rykkes, hvor m ange F o ran d rin g er, der end i A arenes Løb m a a tte fo reg aa i P e riferien . Men P eriodens h istoriske T yn gdep unk t lig ­ ger i dens fø rste T redjedel, d a han med sik k er og k ynd ig H aan d sam ler og sigter, o rdner og tilp asser — k o rt og godt, da han læ gger G runden til den faste T rad itio n , paa h vilken ikke b lo t han selv m en ogsaa hans E fterfølgere try g t kunde bygge videre. M usiken var og er og bør væ re Hoved­ nerven i Tivolis kom plicerede M ekanism e. A llerede ved E ta b lissem e n te ts S ta rt var

b a n k e n “, d er re t b esét var en b e g ejstret Hym ne til P ris for Lumbye som F o rk y n ­ der af den nye S trausser-M usik. For nylig m in T an te til Lumbye tog m ig hen — V ist ald rig den A ften forglemm er jeg ig e n ! synger Em ilie, og hele d et københavnske P u blikum d elte den unge, danselystne Piges H enrykkelse. Lumbyes B erømm else naaede h e lt op til T ronens Fod. I Maj 1840 fejred e C hristian den 8de sit Sølvbryllup, og ved d et glim ­ rend e B alparé ud fø rtes for første Gang den y ndefulde „F est-Q uad rille“, og da Salvingen og K roningen en M aanedstid senere fa n d t

var den e t æ gtefø d t B arn a f den Lum byeske Muse. B ifald et v ar A ftenen igennem saa sto r­ m ende, a t den ly k k elig e D irig en t fa a Dage e fte r kunde a v ertere en ny K oncert og stille ad sk illig t flere i U dsigt i V interens Løb. B aade P ub lik um og Presse overøser ham m ed Ros, og hans Sejr faslslaas y derligere af de M odstandere og M isundere, som svøm ­ m er i K ølvandet e fte r en hver Succes. D et v ar først og frem m est M ilitæ rkorpsenes H oboister, der selv o p traa d te som K oncert­ givere, der følte sig brøstho ldn e. D ernæ st K øbenhavns S tadsm u sikan t, b la n d t hvis Or­ kestersvende Lumbye h id til havde væ ret anset som den dygtigste.

I’ot. Galle.

T iv o lis g a m le K o n c e rts a l (H. C. L u m b y e s O rk e s te rp la d s i B a g g ru n d e n ).

Men S ejrh erren var ikke le t a t komme tillivs. H an fo rtsa tte u fo rsty rret sine T ri­ um fer. Ikk e b lo t V interen, m en ogsaa den paafølgende Sommer igennem forntaaede han a t fylde K nirsch’s P a u lu n er i d ’Angle- te rre med et Publikum , der tilh ø rte Byens m est forskellige Stæ nder, fra F y rsteh u set og ned til den jæ vne A rbejder, en E genhed, der blev b etegn ende ik ke blot for de senere T iv olikon certer, m en for hele T iv o lietab lis­ sem entet, hvis in te rn atio n ale Ry m aaske h a r sin dybeste F o rk larin g i denne m æ rk e­ lige Evne til a t sam le alle Sam fundsklasser i sin brede, broderlige Favn. E fte rh aa n d e n m a a tte enhver M odstand forstumm e, isæ r e fte ra t D anm arks første og fineste Sm agsdommer, den alm æ gtige Johan Ludv. Heiberg, i F o ra a re t 1840 havde d ig te t sin berøm te Monolog „Em ilies H jerte-

Sted, tilegned e Lumbye M ajestæ terne en sp lin tern y „K ronings-V als“. H an stod nu stæ rk t fo rsk an set bag en P o p u la rite t, der v ar fa st i G runden, og L ykken var ham fo rtsa t gunstig, da han i 1841 b e slu tte r sig til a t om bytte d’Angle- terre s snevre Sale m ed Rosenborghave, hvor hans Musik p aa en lan g t virksomm ere Maade kunde komme B efolkningens brede L ag t il ­ gode. Men hans Livs stø rste Held var d et dog, da Skæ bnen bragte ham sammen m ed den Mand, der skulde grundlæ gge Tivoli. I 1842 træ d er han i F orbindelse m ed Georg C arstensen, som i Classens Have arrangerede nogle K oncerter og W au x h a llfe ster ; og da Tivoli den 15. August 1843 aab n er sine P orte, sta a r Lumbye som selvskreven Or- | k e sterd irig e n t i K oncertsalen.

der Musik i Overflod og i stø rre Stil, end K øbenhavnerne havde væ ret v a n t til. Ka- russelbanen flottede sig med seks „b læ send e“ In strum en ter, T e a tre t havde o tte Mand, men over hele Tivolis M usikliv ra g erK o n c e rtsalen frem med to faste O rkestre, d e t Lumbyeske, m ed to og tyv e Mand, og H arm onim usikens, der tæ lle r sy tten, un d er Anførsel af den dygtige K la rin e ttist H e n r i k B r a u n s t e i n . De h a r p aa Salens Sider hver sin T ribune og afløser b ro d erlig t hinanden . I K oncertsalen findes H avens fornem ste Fornøjelse og tillig e en af de faa, som er gratis. H er sla ar T ivolis H jerte. Udaf, indi og om kring K oncertsalen summ er P u ­ blikum u stan d selig t som B ierne om kring deres Kube. Det brede, cirk elru n d e T erræ n om kring K on certsalen døbes „P rom en ad en“, og p a a