S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

denne P lad s skabes for F o lk eliv et i Tivoli e t M idtpunkt, der h a r b e v are t sin T iltræ k ­ n in g sk raft ned gennem T iderne lige til vore Dage, da K oncertsalen ik ke er det, den var, id et T rad itio n e n jo desvæ rre er brudt, her, hvor den frem for p aa noget an d et Sted i Tivoli, e fte r vor og m anges Mening, netop burde have væ ret stre n g t b evaret. Her, p a a P rom en aden om kring Lumbyes K oncertsal, var T ræ ngslen navnlig p aa de store A ften er ubeskrivelig. P ladsen under B axarens tra n sp a re n te U r var, som allered e næ vnt, de E lskendes M ødested, m en Prom e­

den lade Side. Den københavnske Strauss, som man snart kalder ham, ryster bogsta­ velig ta lt Kompositioner ud af Æ rmet. Og hans Solidaritetsfølelse med det Etablisse­ ment, hvis Eksistens han følersom sin egen, giver sig Udslag i, a t saa godt som alle de Navne, hvormed han smykker sine glade Melodier, er hentede fra Tivolis Grund, — „Tivoli Volière Galop“, „Tivoli Geburtsdags Galop“, „Den nordiske Kraftprøve Galop“, og hvad de nu allesammen hed. Det vilde selvfølgelig føre for vidt, om vi her skulde følge Lumbye i Enkeltheder

pagne-G aloppens ele k tric ere n d e T oner klinge ud over E tab lissem en tet. Og den ordinæ re A ften bliver hø jst ekstra-o rd inæ r. V ejret u denfor er endnu ra a t og re g n ­ fu ld t og koldt, m en indenfor, i K oncertsalen, g aar B egejstring en over alle B redder og varm er baad e H je rte r og H æ n d er; d e t m e­ sterlig e Væ rk bliver b e k la p p et in d til R aseri, m an v ifte r m ed L omm etørklæ der og u d ­ bry d er i L everaab for L um b y e ! H er h ar jo den danske Strauss ov erg aaet selve den w ie n sk e ! Og p aa hin reg n tu n g e T iv o liaften fik Lumbyes un iverselle B erømm else sin B e­ segling. Næ ste A ar h a r ogsaa

naden var d e t samme, kun paa en anden Maa- de. T il Stæ vnem øde i eg en tlig F o rstan d egnede den sig kun slet p aa G rund a f den tæ tp a k ­ kede Folkestimm el. Men var m an saa ly k k elig i T ræ ngslen a t væ re kom ­ men i Næ rheden af en Skønjom fru, d er var En bevaagen, og m ed hvem m an kunde ønske a t veksle e t s tja a le n t Ø je­ kast, da var S ted et her den h erligste T um le­ plads. D et var jo kun m ulig t a t bevæge sig frem S krid t for S kridt, og den gam le dydsirede T an te, som var den skøn­ nes nidkæ re V ogterske, kunde i V rim len saare le t ta b e Sporet og i h e l­ digste T ilfæ lde h e lt blive borte. Hvem ved, m aaske fik m an en vel­ komm en L ejlighed til at optræ de som frelsende Engel, som den ædle R id­ der, der under T ak sig el­ ser førte den skønne u sk ad t gennem F olke­ m æ ngdens u ro lig t bøl­ gende Hav og over fa r­ lige Skæ r tilb ag e til den bekym rede T an tes sikre H a v n ! A ltsamm en til de daarend e T oner fra Lum ­ byes O rkester! Langs K oncertsalen og i In derkanten af P ro ­ m enaden var h en sat B or­ de og Stole, m ellem h v il­ ke K onditor F irm enich ’s

sin M ilepæl. Den 27de Ju ni 1846 opføres L um ­ byes „ D r ø m m e b il l e ­ d e r “ for første Gang, og Publikum s B egejstring bringes p aan y op til Ko­ g ep unk tet. A ften e fte r A ften er der stuven de fu ld t i Salen, m an kæm ­ per hensynsløse Kampe for a t tilriv e sig P la d ­ ser, m an er ved a t kvæ ­ les af Varm e og Støv, m an stø jer og raab er, men sa a sn art den fø r­ ste Tone af „D rømm e­ b ille d ern e “ klinger, b li­ ver der lydløst stille, det storm fulde Hav læ gg er sig til Ro, og Publikum s aandeløse T avshed udlø­ ser sig først med den sidste Tone i vilde Ju- b elraab og D a-capo-For- langender. 1 1848 b ry d er K rigen ud og sæ tte r n a tu rlig v is stæ rk e Spor i Lumbyes varm e n atio n ale Sind og i hans Produktion, — 6te Julis F estm arsch “, „S laget ved Iste d “, „Sejrs- G aloppen“, „T rium ph- M arsch“ osv., osv., er Navne, der ta le r tils træ k ­ kelig t om, a t han fu lg te B egivenhedernes Gang. B estandig er Lumbyes A u to ritet stigende, h v il­ k e t ikke m indst b e te g ­ nes ved d et F aktum , a t hans beundrede O rke­ ste r e fte rh aa n d en b li­

r o q r a m

Sdrétagcn ten 15te 2fugufi 1843 opføres i XiDoliU Concert ; Øalon af: fUet ifuntbiKlke JS’dfhab. , af Canner. „ 2. Søbtcrfi Sauber j ©alop, af Cumboe. tt 3. Sluabrtile [la Reine de Chypre], af Solbecquf. ,, 4. 2)ie ©ønbetlingc--3Balj?r, af Canner. ,, 5. ]. ,, 4. jQ-Uabritlc [la Reine d’un Jour], ûf îolbecque. ,, 5. 2imor6--Stùgetî SBalger, af Canner. ,, 6. gortuno : ©alop, af Cumbpe. K t . Î. $ ie Ofmanen i

F a k sim ile af L u m b y e s M u s ik p ro g ra m p a a A a b n in g sd a g e n 15. A u g u st 1843.

ver d et æ rvæ rdige Kgl. Kapels n a tu r­ lige P lan tesk ole ; ogsaa p aa anden M aade komm er Lumbye i sikk er K on takt m ed N a­ tionalscenen, id et A u g u s t B o u r n o n v i l l e , som den kloge G eneral han er, læ gger Be­ slag p aa de geniale Kom positionsevner, som T ivoliork estrets Chef sidder inde med. I „S ylphiden“, i „De U im odstaaelige“, i „La V en tan a“, i „F jern t fra D anm ark “, i „Liv­ jæ gerne p aa Am ager“ og i „N apoli“ p a a ­ k ald er han H jæ lp hos Lumbye, der sam tidig optræ der som en Sangkom ponist, der n av n ­ lig er P riv a tth e a tre n e til fo rtrin lig N ytte, — husk, b lan d t m angfoldige andre, p aa de yndefulde og henrivende Melodier, som han skrev til d et sm ukke, lille E naktsstykk e

gennem de tred iv e Aar. Lad det væ re nok, a t vi standser ved nogle af de betydnings- fuldeste M ilepæle p a a hans lange S ejrs­ gang. C h a m p a g n e - G a l o p p e n ! Det er en M ilepæl, som d et vel nok er væ rd at standse ved. Den var sk revet som Fødselsdagspresent til Tivoli, da B arnet den 15. Aug. 1845 fy ld te sit a n d et Aar. Men desvæ rre — H im len vilde det anderledes. P a a G rund af Uvejr m a a tte F estlighederne aflyses, og P rogram m et ændres. Ogsaa de følgende Dage er H im len bøs, — m en saa ta b e r L um ­ bye T aalm odigheden, og den 22de August, p aa en ordinæ r T ivoliaften, lad er han C ham ­

O pvartere, ifø rte korte, stram tsiddend e J a k ­ ker, b alanceren de om kring med deres B akker og sm ilede hen ry k t, n a ar de fik en gamm el F iresk illin g i D rikkepenge. Ak ja, — det var hyggelige T ider, — de komm er aldrig ig e n ! Da den første, k o rte Sæson er løbet til Ende, h a r K oncertsalen saa a t sige fa a e t sit Fysiognom i. Lumbye er lykkelig, og d et er e t godt U d try k for den T aknem lighed, han skylder Skæ bnen og C arstensen, a t han lad er sin næ stæ ldste Søn, der komm er til V erden E llevtedag en e fte r T ivolis Aabning, døbe med N av n et: Georg. U nder lykkelige Forhold inspireres Mu­ serne, Og Lumbyes Muse ligger ikk e paa