S_FørOgNu_1915_1

N r . 16

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

„Den sidste N a t“ ! — Da m an i H alv tred ­ serne, som en d irek te Aflægger og E fte rlig ­ ning af Tivoli, anlæ gger A lham bra, h a r man god G rund til a t imødese denne ufine Kon­ ku rrence med æ ngstelig Spænding. Vil Kø­ benhavnerne og den svigefulde aura popu- laris svigte d e t gam le E tablissem ent, og i R elation til d e t k en d te Ord om nye Koste, der fe je r bedst, k a ste B evaagenheden paa den nye In stitu tio n i F red erik sb erg Allé ? Man havde ik k e h a ft nødig a t næ re Be­ kym ringer. A lham bra var dødfødt og blev ald rig populæ r i den københavnske B efolk­ ning. Og G ru nden? Ja, enhver h a r jo Lov til a t søge den, hvor den e fte r hans F or­ m ening findes. Vi for vort Vedkommende

København, Byens folkekæreste Skikkelse baade udenfor og indenfor Voldene! Og Lykken fordæ rver ikke h a m , som den fordæ rvede saa m ange andre. Gennem hele sit Liv bliver han den samme, som han v ar i de unge Dage, før B erømm elsen kronede ham . A ldrig ta b te han Fodfæ stet. Beskeden og jæ vn overfor høje og lave, god­ modig, æ rlig og hjertensgod, saadan var han, og saaden blev han, — en fuldblods Type paa den danske F o lk ek arak ter. Og da A lder og Svaghed om sider tv in g er ham til a t lægge sin fo rtrylled e T a k tsto k ned, sav­ nes han med Sm erte. Og da han i M arts 1874 dør, væ kker B udskabet Sorg over hele L andet.

kaldes M and og Mand im ellem endnu den gam le K oncertsal. Af æ ldre Folk h a r vi ofte h ø rt den k a ld e t „ L u m b y e s K o n certsal“, og d et N avn burde den efte r vor og m anges F orm ening bæ re haade nu og i Frem tiden. E t an d et Sted paa E ta b ­ lissem en tet opførte m an en ny og p rag tfu ld K oncertsal, — m en den gam le, Lumbyes Koncertsal, — hvilk en Skæ bne fik den ? Mon en Skæbne, der var ham og den h isto ­ riske G rund, hvorpaa den ligger, fu ld t ud væ rdig ? H er m aa vi desvæ rre svare med et kraf- rig t Nej og fa a r tillig e en velkomm en L ej­ lighed til a t u d tale e t alvorligt Ønske, der læ nge h ar lig g et Tivolis bedste P ublikum

T iv o lis a n d e n B a z a rb y g n in g , o p fø rt 1863, n e d re v e t 1908.

Tivolis Arkiv.

paa H jerte. Og mon ikke de, for hvem Ø nsket er et nyt og ialfald h id til uover­ vejet, vil finde det baade sm ukt og sundt og give d et deres varm este T ilslu tn in g ? Den ganile K oncertsal burde for b e stan ­ dig have væ ret et H jem sted for Musik, og ligesom vi m ener, a t den burde bæ re Lum- bys folkekæ re Navn, m ener vi ogsaa, at den Musik, man derinde burde dyrke, skulde m inde om h a m , hans Kunst og hans Be­ stræ belser. P ladsen er ikke h er til at gaa i E n k elt­ heder, men vi h ar Forslag p arate, om m an vilde tage os p aa Raad. H er — om nogetsteds — burde T rad i­ tionen aldrig være brudt. Lumbyes Kon­ certsal burde aldrig have væ ret overgivet til E ksperim entet. Man b eny tted e den sOm Ramme om en T h eaterk u n st, der ikke var af første R ang og vistnok h eller ikke altid af anden. Og før d e tte E ksperim ent bliver for

N aar vi føler Glæde og b e re ttig e t S to lt­ hed over det Tivoli, h v o rtil ingen anden N ation kan opvise Magen, bør vi, frem for til nogen anden, sende Lumbye en tak n em ­ lig Tanke. Han b rag te Foryngelse og F o r­ nyelse til dansk Musik, og det paa saa sund en M aade, a t hans Værk fik folke- opdragende B etydning. Og — æ rlig ta lt — hvad var Tivoli blevet uden ham ? Havde det mon overhovedet h a ft K raften i sig til a t b estaa gennem T id ern e? Men — lad det dog ikke være nok, a t vi m indes ham i T anken ! Lad os prøve paa a t gøre det ogsaa i H a n d l i n g ! Den K oncertsal, hv orfra Hans Chr. Lum ­ bye gjorde Tivoli verdensberøm t, er fo r­ svunden. Den blev i T idens Løb bygget om og fo rstø rret. Men P l a d s e n er heldigvis den sam m e ; det er paa denne Plads, at T i­ volis T rad itio n e r grundedes, og den Byg­ ning, der sta a r paa den histo risk e Grund,

liar den sik kre Tro, a t G runden først og fremm est v ar den, a t A lham bra savnede en O rkesterschef som Hans C hristian Lumbye. M usikere som C. C. Møller og de andre D i­ rig en ter, A lham bra kunde præ sentere, var i og for sig dygtige nok, men alle m anglede de M esterens Geni og enorm e Folkeyndest. Med ham kunde ingen k o n k u rre re ! H øjt løftes Lumbye paa P opu laritetens Bølge, og han havde den sjæ ldne Lykke aldrig a t skulle opleve dens Dalen. Saa ofte Tivoli fejres — ved Aabnings- fester, p aa Fødselsdage og ved alle L ejlig­ heder, hvor d et blot er m uligt — fejres Lumbye. Om kring hans Personlighed, som E tablissem en tets M idtpunkt, sam ler B egejst­ ringen og T aknem ligheden sig. Og naar han fra sin D irigentplads i K oncertsalen nu og da sender en B ekendt b lan d t Publikum sit gem ytlige N ik, kan enhver tag e hans N ik til Indtæ g t. H an er jo Ven m ed hele