S_FørOgNu_1915_1

NR. 17

FØR OG NU

1. SEPTEMBER 1915

I dette Nummer om Tivoli beskæf­ tiger vi os med Personer, som paa forskellig Maade, igennem de 72 Aar, har væ re t kn y tte t til E tablisse­ mentet, og illu stre rer i næ ste Nummer Forlystelserne i Fortiden. Vi slutter da vor „ T i v o l i a n a “ i det paaføl­ gende Nummer med Beretning om T i v o l i , som det n u er, ledsaget af glimrende Illu strationer, som sæ rlig fotograferes til v o rt Blad.

Assessor C o llin .................. 7e 1843— 7t 1843 A rch itek t S tillin g .............. — — 23/x 1845 Cand. polit. ogphil. Schytte - —7i 1844 F a b rik a n t C. A. F eilb erg . - - 23/i 1845 Professor H. P. H o ls t. . . . __ __23/ 1845 Tivoli-Visens Forfattere. En Hæ rskare af V iser besang strak s T i­ volis H erligh eder e fte r dets A abning, men kun en a f dem h a r tro d se t T idens M agt og sta a r endnu e fte r 72 Aars Forløb som e t klassisk E ksem plar af en G adevise: det be­ røm te Kvad af „ T .I .V o li, D r e j e r s v e n d “,

Som m an ser, v ar der K unstnerblod i Slæ g­ ten, og n a ar h e rtil komm er, a t D irektør A rne-P etersen er i Besiddelse af F o rre t­ ningsdygtighed og frem ragende rep ræ sen ta­ tive Evner, hvad som bek en d t ikke a ltid forenes med k u n stn erisk e Anlæg, vil m an forstaa, a t Tivolis B estyrelse med T illid kunde overdrage ham E nedirektørposten e fte r T hranes Død i 1910. For d et store Publikum var den nye D i­ rek tø r vel ikke saa k en d t en Mand som et P ar af de ovenfor næ vnte Forgæ ngere, men i H aandvæ rker- og In du strik red se havde

R o b e rt W a tt, 13h 1886—w/i2 1894.

T. S. T h ra n e , 10In 1880 —°/4 1910.

B e rn h . O lsen , u/i 1868—8/13 1885.

A d o lp h v . d . R eck e, 1 12 1857—13/i 1868.

bag h v ilk et Pseudonym tre v elkendte A ka­ dem ikere sk ju lte sig: „L andsoldaten“s senere P o rfa tte r P e t e r F a b e r , M athem atik eren A d o lf S t e e n og Theologen J. F. H a g e n , Sam boer paa Borchs Kollegium , hvor Visen blev paab eg ynd t en E fterm idd ag um idd el­ bart før en T ivoli-Tur, m edens den san d ­ synligvis, som L egenden b e rette r, er blevet fo rtsa t og a fslu tte t ved e t Glas Punsch i M adam Schaffers Pavillon. P e t e r F a b e r var en ypperlig P o ly tek ­ n ik er med u d v iklet p ra k tisk Sans og m ange Interesser. Han var ud gaaet fra det brede B orgerskab — saav id t vi ved var F aderen Smed — og hans sm ittende Jo v ia litet og m u n tre københavnske Lune fu lg te ham i alt, hvad han foretog sig, baade n a ar han o p traa d te i den væ rdige Egenskab af D irek ­ tø r for T elegrafvæ snet, og n a ar han fæ rd e­ des m ellem lystige V enner og i sit ly k k e ­ lige H jem , hvor han ved alle mulige L ej­ ligheder rystede sine glade V iser ud af Æ r­ m et. Hans litte ræ re Evner kunde u tv iv l­ som t have sa t større F rug ter, om der havde væ ret levnet ham fornøden Tid. Nu skrev han et P ar m un tre T ea te rsty k k e r og et U tal Viser, b lan d t dem frem for alle „D engang jeg drog a fste d “, denne udm æ rkede Sang, der, saalæ nge D anm ark b estaar, vil bevare hans Navn fra Glemsel. A d o lf S t e e n ejede ligesom F aber det brede Lune og var b lan d t B orchianerne k end t som e t sk a rp t Hoved og en frem ­ ragende B egavelse. Han havde E vner som Skuespiller og skal i Hostrups Kom edier have p ræ ste ret god Kunst. Som m athem a- tisk Professor var han fry g tet for sin S tren g ­ hed, og E ksam inanderne skæ lvede blot ved Lyden af hans Navn med den haard e Klang, Men bag sit lid t barske Y dre gem te han et b lødt og v arm t Gemyt. J o h a n F r e d e r i k H a g e n blev i en for hine T ider m eget ung A lder theologisk P ro ­ fessor med K irkehistorie som Hovedfag. Han skal have væ ret en glim rende Begavelse, hvis v ittig e Tunge og m untre Indfald var vid t beken dte. A llerede da han k n y tted es til U n iv ersitetet, var han an g reb et af den B rystsyge, der i 1859 i en forholdsvis ung A lder skulde lægge ham i Graven.

m an forlæ ngst læ rt at sk a tte ham for hans D ygtighed som A rk itek t og A rrangør. Bl. a. havde han væ ret A rk itek t for en Ræ kke U dstillingsbygninger, hvori dansk In d u stri skulde p ræ sentere sig — i Chikago, Paris, Stockholm og her i Landet. Ogsaa en

Tivolis Direktion. E fte r S tifte re n G e o rg C a r s t e n s e n s T il­ b ag etræ d en fra d et E tablissem ent, han med saa g e n ia lt e t Frem syn havde grundlagt, har adskillige for u denforstaaende re t m æ r­ kelige P erso ner sta a e t for S ty re t derinde. Der var R e i t z e l , H. P. H o l s t , Ad. v. d. R e c k e (Officer sam t Vise- og Skuespilfor­ fa tter), M e I s in g , som skal have væ ret lige saa hensynsfuld over for B estyrelsen som C. A. M eyer var d et m odsatte. En udm æ r­ k et D irektør var L øjtn. B ernh. O ls e n , der forskønnede H aven saavel ved sm uk Be­ byggelse som ved B lom steranlæ g og B e­ p lantnin ger. M æ rkeligt nok blev han til- sidst bange for, a t B ebyggelsen om kring E tablissem en tet, f. Eks. P an o p tikon byg nin ­ gen, h v orfra m an g ratis kunde kigge ned i Haven, skulde skade d e tte den Gang fo r­ læ ngst saa grundfæ stede E tablissem ent. Bernh. Olsen er nu, som bekendt, D irektør for „Dansk Folkem useum “ og „F rilan ds­ m u seet“ i Lyngby. Man m ente stadig, at der i D irektion en skulde sidde en Mand med e t p opu læ rt Navn, og efte r B. Olsen kom d a den livlige T h eaterd irek tø r, fhv. R edaktør og F o rfa tte r R o b e r t W a t t , som ogsaa i Tivoli havde en heldig H aand. E fter W atts Død i 1894 blev den bekendte R e stau ra tø r R. P etersen s Svigersøn, Gros­ serer T. S. T h r a n e E ne-D irektør, e fte r at han fra 1880 havde væ ret B estyrelsesm ed­ lem og T ilsynsførende . T hrane ofrede sig med stor In teresse for E tablissem en tet, og hans F orretning sdyg tighed bidrog til at E ta ­ blissem entet nu sta a r fo rtrin lig økonom isk grun dfæ stet. T ivolis nuvæ rende D irektør, A rk itek t K. A r n e - P e t e r s e n , tiltra a d te i 1899 S tillin ­ gen som det, m an fra Reckes, B. Olsens og W a tts T id k a ld te kunstn erisk L eder. Som saad an viste h an sig sn a rt — uden For­ klejnelse for Forgæ ngerne — a t være den bedste, Tivoli h a r h ar haft. K n u d A r n e - P e t e r s e n er født i K øben­ havn 5. Aug. 1862, Søn af den ansete K unst­ n er og A rkæolog, Professor M a g n u s P e t e r ­ s e n , hvis F ad er var K onstruktør ved Or- lo gsvæ rftet og Læ rer ved K unstakadem iet.

A rk ite k t K. A rn e -P e te rse n , Direktør for'Tivoli siden 1899. Ræ kke B ygninger fra hans yngre Aar vid­ nede om Smag og p ra k tisk Sans. Ved Siden af D irektøren m aa slu tte lig nævnes Form and i B estyrelsen, nylig afdøde F a b rik an t A x e l M e y e r, der fra T. S. T hranes Tid var T ilsynsførende ved E ta ­ blissem entet. Tivolis første Bestyrelse. U hrm ager K y h l.................. 8A 1843—2o/x 1851 G rosserer T o p p .................. — —31/1 1845