S_FørOgNu_1915_1

NR. 17

FØR OG NU

1. SEPTEMBER 1915

T ard in i e fte rlo d sig to Børn, nem lig foruden den ovenfor om talte Søn, D a t­ tere n J e a n n e t t e . Søn­ nen kom til Søs og døde i en ung A lder p a a Kina- kysten. D a tte re n blev en s k a tte t B alletd an serind e ved d et kgl. T h e a te r og var senere i sit Æ g te ­ skab med kgl. B alletm e­ ster E m il H a n s e n m eget b e k en d t som L eder af et a f vore fineste D anse­ kursus. D et endnu levende Æ g­ tep a rs Søn er K ontorchef A l e x a n d e r T a r d i n i i K øbenhavns M agistrat, som b lan d t an dre M inder om B edstefad eren gemm er paa K v itte rin g en for d e t Beløb, der indkom ved B allonop­ stign in gen 31. Aug. 1851, u d ste d t af den samm e Ma­ g istratsafd elin g , hvor han selv er ansat.

Guiseppe Tardini. B lan d t de Navne, der er k n y tte d e til T ivolis H istorie og som sent vil gaa af Glemme, er B allon­ føreren T ardinis. G u i s e p p e T a r d i n i var født d. 1. Maj 1817 i Mo­ dena i Italien . I en tid ­ lig A lder blev han K unst­ b erid er i en den Gang e u ­ ropæ isk berøm t Madame L a u r a d e B a c h s Cirkus. H an v ar en sm uk og b e­ gav et Mand, som i de fo r­ skellige Lande, hvor han kom, jæ vn lig fik T ilbud om S tillin g er ved Hoffer eller hos Godsejere, fordi m an syntes, han var for god til a t væ re C irkus-A rtist. Im id ­ le rtid blev han ved sit G ifterm aal med D ire k tri­ cens billedskønne D atter, V e n etian erin d en M a g d a - l e n e d e B a c h , saa fast k n y tte t til sin Cirkus, at han modstod alle lokkende T ilbud. Men saa døde hans H ustru- paa en Rejse i Rusland 1849 og han selv kom til Skade og m a a tte opgive Cirkus- vejen. stiansborg Slots R ide­ bane til Fordel for In validerne fra T re- aarsk rigen, og saa var det, a t han den 14. Septem ber 1851, lig e ­ ledes fra R idebanen, gjorde den L u ftfa rt, der skulde blive hans sidste. Da det var Søndag, m aa tte B allonen først fyldes saa sen t paa E fterm iddagen, a t den kun var h alvfyldt, da h an af Hensyn til M ørkets snarligeFrem - b ru d b eslu tted e sig til a t gaa op. H an m ed­ førte 2 Passagerer, en ung Dame og sin lille Søn A lexander. B al­ lonen v ar knap kom ­ m et ud over Kalvebod S trand, da det viste sig, a t den ikke kunde bæ re de 3 M ennesker, og for a t frelse sine to P assagerer, sprang han resolut ud i V an­ det, hvorfra han, san d­ synligvis p aa G rund af sin delvise In v ali­ d itet, ikk e kunde redde sig op igen. B allonen m ed D a­ m en ogD rengen dalede ned ved U llerup paa Am ager, hvor tililen d e F iskere fik b jerg e t de to, og fo rtsa tte d e r­ e fte r sin F a rt p aa

De tre Luftskippere. I H alv fjerd sern e gen­ optoges B allo n fartern e fra Tivoli. M an e rin d re r N av­ ne som M adam e Poitevin, Sievel, G odard og frem ­ for a lt vor egen populæ re L aur. Johansen. P a a det h o sstaaend e B illede ser m an de to sidstnæ vnte por­ træ tte re d e samm en med L u ftsk ip p eren Loyal i 1891. L oyal foretog ingen Op­ stig n in g fra København, m en v ar h er m ed sin H u­ stru, d er o p tra a d te i Tivoli som L in edanserinde. Go­ dard, som v ar ansat ved et p riv at K onsortium , der Meck- I ejede B allonen „M ontebello“, foretog Op- | stig n in g er med denne i 1891. A aret før

H an b eslu tted e sig nu til at blive L uftskipper, kon stru ered e selv sin B al­ lon og syede den e g en ­ hæ ndig a f fran sk S ilk e­ tøj. Med B allonen havde . han fo reta g et A scensioner i P e tro g rad og S tock­ holm, da h an 1851 kom til Tivoli, h vorfra han gik op 2 G ange, 15. og 24. August, begge Gange la n ­ dede han i Sverige som den første, der havde g jort R ejsen gennem 1 egen H aand til L uften over Øresund. H an foretog d e refter j lenburg. d. 31. A ugust en Op­ stigning fra C hri­

L u fts k ip p e r G iu se p p e T a rd in i.

havde K øbenhavneren L aur. Joh an sen med H eld forsøgt sig som B allonfører e fte r en P rø v etu r som P assa­ ger m ed T yskeren H erzberg. Med dennes Ballon, som han købte og gav N av n et „Abor­ re n “, foretog han sin føx-ste O pstigning den 24. A ugust 1890. I Løbet af de føl­ gende 9 A ar fo rtsa tte Johansen d e re fte r sine regelm æ ssige Opstig­ ning er fra T ivoli. 1 1893 fo reto g han n a t­ lige O pstigninger ved e le k trisk Belysning, i Sæ sonerne 1894 — 95 fø rte han „B allon-Flo­ tille n “, en sto r og fire m indre B alloner, der h ang i e t K ryds for­ neden, og endelig i Sæ­ sonerne 1897—98 gik han op, staaen d e i en R ebstige, h v o rfra han under F a rten entrede op i Gondolen. Johan­ sen tog sig nu e t Otium p a a 5 Aar, in d til han i Sæ sonerne 1904—5 a fslu tte d e sine L u ft­ fa rte r m ed endnu en Ræ kke Opstigninger. 1M ellem tiden havde han (i 1900) overtag et R estau ratio n en ved P a n tom im ete atret, po­ p u læ rt k a ld e t „G røf­ te n “, hvor han endnu residerer.

L u fts k ip p e rn e (1891). Godard.

Loval