S_FørOgNu_1915_1

N r . 18

F ør OG NU

15. SEPTEMBER 1915

Ju lie W e s te rm a n n .

E lla W ilso n .

R antzau i 1891 sin S tilling, som d e refter i godt 4 A ar indehavdes af Hr. H. O. C a rl so n .

direktionen, men af V arieteens L ejer. P aa ! G rund af en Uenighed med denne fra tra a d te

T allerk n ern e ind kasserede 800 Kr. Ved saa- danne L ejlig h ed er skrev R antzau som oftest

U denfor sit gam le V irk efelt havde R antzau svæ rt ved a t finde sig til R ette; han var en Tid p aa „ F re g a tte n “ i T ivoli­ søen og forsøgte sig i „N atio ­ n a l“ — et D irek to rat, der vist kun varede nogle fa a Dage — og tra k sig d e refter tilb a g e til P riv atliv et. R antzau havde sam let sig en re t b etyd elig Form ue, vistnok over 100,000 Kr., saa han havde R aad til a t leve uden Engagem ent. Im id lertid fik m an ham lo k ­ k e t ind p aa S pekulationer i P anam a-A ktier og andre d u ­ biøse P ap irer, og p aa ganske k o rt T id blev han en ru in e ­ re t Mand. I A aret 1895 døde denne en Gang saa livsfriske Mand for egen H aand. li. H. For a t gøre disse M inde­ blade fuldstæ ndige, b rin ­ ger vi i d e tte Numm er et lille U dvalg af det k v ind e­ lige A rtistpersonale i „Tivolis V a rie té “ un d er Iiantzaus og hans E fterfø lg ers D irektorat. T o m in e A n d e r s e n , ogsaa k a ld e t „Tom ine med G lasøjet“ — hun havde nem lig e t kun ­ stig t Øje — tog i F irserne H je rte rn e med sit smæ gtende F oredrag af R antzaus Sange. S t e l l a var en ty sk Chan- sonette, der o p traad te m ed

sm ukke Prologer; en en k elt af disse er alm in delig kendt, nem lig „Ved V in tertid , n a ar M ark og V an g “ ; „De grove H æ nders N y tte “ er, saa vidt vi e rin d rer, ogsaa sk rev et ved en F o restillin g til In d tæ g t for de F a ttig e . Da R antzau ved sit Ju b i­ læ um 1890 i sin T ale til Pu- kum h en tydede til, a t han sn a rt m a a tte fald e for A lders­ grænsen, p ro testered es der k ra ftig t og m an u d ta lte H aa- bet om, a t h an endnu i m ange A ar m a a tte hæ vde den L ivs­ anskuelse, som han u d tale r i en af sine Sange: Jeg ynd er g jerne m u n ter Spøg og Sang, Og skjønne T oner af et godt O rkester, D et h a r oplivet m ig saa m an­ gen Gang, L angt m er end Sang af F relser­ hæ rens P ræ ster, Lad dem kun hævde From - heds Monopol, Jeg fo retræ k k e r H im lens skjønne Sol, Dens k lare Lys os alle try g t forkynder, a t der er H aab for hver en stak k els Synder. — Den artistisk e D irektør „Tivolis V a rie té “ ansæ ttes som b ek en d t i k k e af T ivoli-

B a ro n e ss e L ilie n sk jo ld .