S_FørOgNu_1915_1

N r . 18

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1915

berg, Hr. G la h n . — Da Orgelet begyndte at lyde, var Forsam lingen faldet til Ro; det var derfor en ejendommelig Overgang, da man kom ud i det fri med Kisten, th i her var Tusinder af Mennesker paa Benene og den uhyre Mængde aabnede sig kun lang­ somt for a t give Plads for Toget. Kun med Besvær banede det sig Vej. Ude ved Tivoli blev det ren t galt. Al­ ting gik hulter til bulter. Mennesker og

Deltagelsen ved d e tte D ødsfald var uh yre; d et saa m an bedst ved B egravelsen. Ikke siden T h o r­ valdsens Jord efæ rd 50 Aar forud h a r Frue K irke væ ret saa overfyldt. T ræ ngslen ved Indgangen var til T id er ligefrem livsfarlig. P a a fald en d e var den Uro, der herskede, det lød som D ønningerne fra e t h e lt Hav. M æ r­ kelig nok havde d et sm ukke Køn fa ae t Lov til a t b esæ tte en Del af G ulvet foruden

O rkan af Jubel, som re jste sig ved Synet af den forgudede A rtist. Med rystend e Stemm e fik han endelig O rdene frem : „T ak for de forløbne h a lv tred sin d sty v e Aar. Nu k a n jeg ik ke m ere.“ Nej, nu kunde han ik k e m ere, den brave, b rilla n te Gubbe. Me­ dens hans elskede T ivoli la a i F estglans for hans B lik, og m edens der fra tu sin de S tru ­ ber lød L everaab og T ak k eraab , fa ld t Tæ p­ p e t for sidste Gang for den P jerro t, hvis L ige ikke fan d tes eller senere er funden. A nstræ ngelsen havde

Sporvogne, Omnibusser, Drosker, Trækkevogne og A rbejdskøretøjer filtre­ des ind i hverandre i et Kaos, der saa farligt ud. Københavns Politi havde — sælsomt nok! — netop ved denne Lej­ lighed ikke posteret det sædvanlige Antal Be­ tje n te paa dette Sted, kun en enlig bereden B etjent saas i Vrimlen — og han hvirvledes modstandsløs tilside. Man var nem lig spændt paa, hvilken Hilsen Tivoli vil­ de bringe Sørgetoget. Flagene vajede paa halv Stang. Der var Tale om at afgive en dundrende Kanonsalut, for Liget, men den Ære opnaaede den gamle

v æ ret for stor; h an fa ld t h e lt samm en, da d et sid­ ste Ju belskrig døde hen. Og saa bragtes han til Hvile i sit Hjem for al­ drig at rejse sig mere. I Hjemmet. Volkersen boede i Abel K ath rin esgade Nr. 14 i en lille, hyggelig 3 Væ ­ relsers L ejlighed. Gam le M øbler i al T arvelighed p a a G ulvet; paa Væggen A rtistp o rtræ te r og B ille­ der af ham selv i de m est yndede P je rro tro l­ ler. En legem sstor Buste af gam le Lumbye, hvis .Minde V olkersen tilb ad ,

Tivolis Arkiv,

G I. H a r m o n io rk e s te r-P a v illo n (n e d re v e t 1898).

ind to g en dom inerende Plads, m an m indedes kun lid e t om „A rtiste n “ i alt dette. H eller ik k e den fejred e M im i­ kers rolige M aade a t væ re paa, erin drede om K ulisser og Sm inke. D et var harm onisk, h jem lig t og kønt. Inde i det inderste Værelse, under et stort Portræ t af sin afdøde Hustru, laa han Lig. Han døde Klokken halvni en Torsdag Om Dødslejet stod endvidere hans Nevø, Fabrikant W e n d r ic h og hans Ungdomsvens Hustru Fru H e sse . Han døde paa Tivolis S tif­ ters, Georg Carstensens Fødselsdag. I de sidste Dage havde han fantaseret stæ rkt, stedse om T i­ voli ogT lieatret. „Jeg maa derhen, man venter. Giv mig min F rak ­ k e“. Og lid t efter: „Kære Bus­ holm, Du maa spille iaften. Jeg kan ik k e“. Idelig mumlede han: „Man maa have Taalmodighed, I skal se, jeg kommer til at spille igen“. I den Forventning døde h an , el­ skende sin Gerning til det sidste. I Tivoli modtog man E fterretningen om Volkersens Død um iddelbart før Forestillingen paa Pantom im etheatret skulde begynde. Folk stod stillet op, Børn og Voksne, og ventede. Saa gik Tæppet op, og gamle H e sse kom frem og meddelte i bevægede Ord Døds­ faldet. Han tilføjede, a t Forestillingen selvfølgelig ikke vilde finde Sted, og Tæp­ pet sank, hvorefter Publikum langsomt spredtes i Tavshed. Aften, plejet til det sidste af sine kærlige Plejerinder, den gamle Fru T h ie l og Frk. P e t e r s e n , som be­ styrede hans Hus.

alle Pulpiturerne, hvor der tillige saas en Del Børn. Saavel Skibet som Koret lignede en Blomsterhave; af de officielle Kranse nævner vi: Tivolis Lejere, Københavns Sommertivoli, Kolleger ved Pantom imen, Tivolis Illum ina­ tor Ludvig Hoening, Tivolis Kontrollører og Betjente, Personale og Funktionæ rer i Ti-

Kunstner ikke, — P olitiet havde forbudt det. Derimod stod der et B læseorkester i Por­ ten og spillede G a d e s Sørgemarsch. Videre gik Vejen ad Frederiksberg til, men Sammenstim lingen var ikke uden uhel­ dige Følger. Bl. a. blev en gammel Kone væ ltet om i Trængslen og tra a d t under Fødder af Folk, som m aatte vige tilside

for en Mælkevogn, der sluttelig overkørte hende og knuste hendes ene Fod. Ikke mindre end tre Kvarter var Toget om at naa F rederiks­ berg K irke; den brede Vesterbro­ gade var adskillige Gange helt overfyldt og upassabel. Stor Del­ tagelse vakte Toget paa sin Vej. Uden for Frederiksberg Kirke- gaard stod store Skarer og ven­ tede, men her var det stedlige Politi m andsstæ rkt i Virksomhed og kun selve Følget — eller re t­ tere sagt kun den nærmeste Del deraf — slap ind.

Tivolis Arkiv.

K re b s e h u se t.

Graven. ligger um iddelbart uden for K irkens S akri­ sti; der kom Volkersen til a t hvile ved sin for otte Aar siden afdøde Hustrus Side. T rindt om saas kendte Mænds Grave: Ho­ strup, Oehlenschlager, gamle Price m. fl. Saa underligt det lyder, var N. H. V o l­ k e r s e n af Temperament Melankoliker. Der fortælles, at han en Gang søgte Lægehjælp for denne Melankoli og at Lægen, der, skønt Patienten havde opgivet sit Navn, ikke anede, at det kunde være den berøm te Ko­ miker, skal have raad et ham til at gaa flittigt i Tivoli og se Pjerrot.

volis Varieté, O rkestret i Tivolis Koncert­ sal, Tivolis Arbejdere og Gartnere, Smaa Venner i Frk. Friis’ Pigeskole, Maskinfol­ kene ved Pantom im etheatret, Foreningen Frem tiden, Morskabstheatrets Personale, D agm artheatret, Kasino, Folketheatret, Skue­ spillerforeningen, A renatheatret, C. C. Møl­ lers Orkester. I de forreste Stolerader bemærkedes Familien, Tivolis Direktion, Funktionærer, og Lejere. Endvidere en stor Mængde Skue­ spillere, som det bliver for vidtløftigt at nævne. Talen, der var meget smuk, hold­ tes af den ny Sognepræst paa Frederiks­