S_FørOgNu_1915_1

N r . 1 b

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

C. Ferslew & Co. fot.

(C hristiansborg Slot under O pførelsen 1910).

ved S lotskirken lykkedes det denne Gang a t redde denne. 2 S oldater af R ednings­ m andskabet omkom ved B randen. Da S lo ttet næ ste Morgen var en rygende Ruin, sluttede Folketingsm and C. Bergs „M orgenbladet“ sin B eretning om K a ta ­ stro fen m ed følgende Ord: P aa denne Tom t opføres in te t C hristiansborg for tred je G ang.“ Det tredje Christiansborg. I over 20 Aar laa C hristiansborg som Ruin. G runden var denne Gang ikke saa m eget Pengem angel som indre politiske Forhold. Vel havde ikk e Oppositionens Fører C. Bergs oven­ for citerede Ord saa m eget at betyde — hans P a rtifæ lle r forto lk ede sig senere fra dem — men, som bekendt, vilde F olketingets V en­ stre principmæ ssig ikk e bevilge nogetsom - h elst til en R egering, der ikke var „ p arla­ m en ta risk “, og K onseilspræ sident og F inans­ m inister E strup kunde nok, trods T ingets M odstand, bygge et P a r Jern b an estatio n er, som den lille K lam penborgstation og N ørre­ bros, p a a e t „Provisorium “, men Kongeborgen var jo ikke nogen p aatræ n gend e N ødvendig­ hed. Kong C hristian IX havde jo ogsaa i det n edbræ ndte Slots Tid boet p aa Am alien­ borg. Men R igsdagen, der e fte r B randen m aa tte in d rette sig som den bedst kunde i det gam le L andk ad etakadem i i F redericiagade, savnede Lokaler, ligeledes H øjesteret, som lejede Rum i Kong Georgs Palæ i Bredgade. En Ræ kke P ro je k te r frem kom i Løbet af de 20 Aar. Det fø rste strak s e fte r B randen fra den berøm te W ien er A rk itek t T heophilus H ansen, der allerede i Forvejen havde gjort U dkast til en ny Rigsdagsbygning. Han u d ­ arbejdede i H ast en Ræ kke T egninger til et n y t Slot og en sæ rskilt Rigsdagsbygning, og paa G rundlag af disse blev der i 1887 u d ­ skrevet en K onkurrence med det R esultat, I

a t der indkom 82 Forslag, hvoraf de 7 blev præm ierede. Men in te t af dem fand tes fu ld t­ ud heldige; m an foreslog en ny K onkur­ rence, men R igsdagen sa tte ikke F orslaget igennem — h eller ikke e t fra d et socialde­ m o kratiske P a rti frem sat Forslag om at sløjfe hele Ruinen og R idebanens B ygnin­ ger og udstykke Slotsholmen til Byggegrunde. Endelig, e fte r a t V enstre havde d an net M inisterium , blev Sagen ta g e t op i A nled­ ning a f C hristian IX ’s 40-Aars R egerings­ jubilæ um 1903. Den 15. November — selve Jubilæ um sdagen — blev den Lov vedtaget, hvorefter der skulde udskrives en ny A rki­ tekt-K on kurrence om S lo tte ts Genopførelse, og saa godt som alle vore k en dte A rk itek ­ te r gik løs paa den store Opgave. — R e­ su lta te t blev denne Gang, a t de tre A rk i­ tek te r, hvis Forslag fik 1ste Præm ie, A. Clemmensen, M artin Nyrop og Thorvald Jørgensen, blev opfordrede til at udarbejd e nye T egninger til næ rm ere V edtagelse. Det blev Thorvald Jørgensen, der gik af med Sejren, og ved Lov a f 5. April 1906 blev en­ delig B eslutningen tag e t om S lo ttets Genop­ førelse med ham som Bygm ester. — A aret efter, i Maj 1907, tog m an fa t p aa N edbry­ delsen af de Mure, der ikk e efte r Planen skulde gaa ind i det nye Slot, og i Februar 1908 var m an k la r til a t bygge. Kong F re­ derik V III havde i M ellem tiden h ø jtid elig t n ed lag t G rundstenen d. 15. Novbr. 1907. Opførelsen er nu saa vidt fremskredet, at enhver kan gøre sig en Forestilling om, hvordan det bliver. Alle vil sikkert være enige om, at Bygningen bliver meget smuk, Landet i alle Maader værdig. Med T aarnet og Spiret vil det i sin Helhed komme til at minde om Christian VI’s Slot. En stor For­ del er det, at det nye Slot overalt bliver beklædt med Granit, medens det første var beklædt med Sandsten, der hurtigt forvitrede,

og det an d et havde det døde graa Kalkpuds, som stadig skulde repareres. Der hang altid M urstilladser et eller an d et Sted p aa d ette Slot. Indretningen bliver noget lignende som d et sidste Slots. Hele den sydlige Fløj b li­ ver Rigsdagens. H øjesteret fa ar L okaler paa samme Sted som sidst: i Nordfløjens S tu e­ etage. R esten af Kom plekset bliver K onge­ bolig og R epræ sentationslokaler. Om c. 3 Aar ventes S lo tte t a t kunne sta a fæ rdigt, det vil da have ko stet henved 10 M illioner Kr. Som d et er bygget, vil det ikke koste de m ange Penge i R ep aration er som de to foregaaende Slotte. Og en T røst er det, n aar d et endelig for tred je Gang er g enrejst, saa vil det ikke m ere kunne brænde. Selv­ følgelig kan m indre P a rtie r ødelægges af Ild, men B ygningsm aterialet, B randm ure og andre F o ra n sta ltn in g er u d eluk ker større K atastrofer. Og nu kommer der ingen K ak­ kelovne, men Bygningen fa ar C entralvarm e. Som bek endt ag te r Kong C hristian X a t tag e fa st Bolig i det nye Slot. Kong Frederik VIIs Rytterstatue. Der var i F rederik YIFs Tid alm indelig Stem ning for a t rejse denne Konge — „G rundlovens G iver“ — M indesmæ rker, og Obs. B la d e t u d g a a r f r a N y ta a r 1915 2 Gange om M aaneden, n em lig h ver 14. Dag. — Der komm er a ltsa a 24 Numre a a r lig o g A bonnem en tsprisen er kun Kr. 2,40 f o r hele Aaret, som opkræ ves k v a rta lsv is fo ru d med 60 Øre. Tegn strax Abonnement 'WfB