S_FørOgNu_1915_1

FØR, OG NU

15. OKTOBER 1915

to K eglebaner tillig e en Bolig for Tivolis Inspektør. S idstnæ vnte Em bedsm and fa a r dog netop ia a r en ny Bolig opført p aa T ivolis G rund i H jø rn et m ellem B ernstorffsgade og T ietgensgade. K estau ran ten h a r i en A arræ kke væ ret sty re t med megen Dyg­ tigh ed a f E n k efru S v e n d s e n , der e fte r sin M ands Død ikke kunde tæ n k e sig a t forlade T ivoli og det Sted, hvor de efter- haand en havde sam let en sto r Skare a f V enner og Kunder. Forlystelserne. F o r l y s t e l s e r n e i T ivoli er tid lig ere om talt her i B lad e t; de h ar jo i T idens Løb sk ifte t Udseende og Plads, m en N avnene har de beholdt. K a r r u s e l b a n e n er bleven med e le k trisk D riv k raft og h ar baade springende Heste, E le fan te r og D rom edarer, B a l ­ l o n g y n g e n h ar fa a e t en le tte re Jern k o n stru k tio n end det gam le T ræ stativ , der forhen b ar den, og den er yderligere bleven elek trisk illum in eret, S k y d e b a n e n hedder nu „ L if e T a r g e t “, og M aalet er levende B illeder, „Film “, sn a rt Væ ddeløbsryttere i fuld F art, sn a rt F lyvem ask iner eller vilde Dyr. Ved Søen ligger en V a n d r u t s c h b a n e , hvor L ysthavende kan glide i Baade fra e t h ø jt T aarn ned p aa V andfladen; T aa rn et selv ender i et roteren d e Fyr, der uafladelig om A ftenen sender sit stæ rk e Søgelys over p aa den anden Bred

exotisk Præg. D et er ikk e saa fa a a f denne A rt, Tivoli efter- h aanden h ar d ra g et til K ø b en h av n ; de første a f dem v ak te selv­ følgelig m egen Opsigt, m en P ub lik um blev ogsaa her sn a rt fo r­ vænt, og skønt de senest frem viste m aaske var de bedste og in teressan teste, havde K øbenhavnerne dog begyndt a t tab e Sm agen for denne A rt a f F o rlystelser. Den første K aravane bestod af m ørke N u b i e r e med deres K vinder og Husdyr, Æ sler og D rom edarer, d ernæ st kom B e d u i n e r sam t I n d i a n e r e og C o w b o y s , i 1899 var der ik ke m indre end to af A rten, nem lig S e n e g a m b i e r e og M a h d ie n s K r i g e r e , i 1900 v ak te en T s c h e r k e s s e r T r u p b e re ttig e t Opsigt ved sine halsbræ kken de R idekunster. I 1902 blev ved D irektør T h o m a s S. L o r e n z e n s In itia tiv en ung Mand, J o h a n n e s M a d s e n , sendt til Kina, hvor han sam lede en m eget in te ressa n t T rup af Mænd, K vinder og Børn, som med sto r B ekostning og under m egen Be­ svæ r blev fø rt h e rtil og frem vistes i en i den A nledning opført k i n e s i s k L a n d s b y , som la a paa „L ab y rin th en s“ T erræ n, hvor den sæ rlig ved de ejendomm elige gam le Skuespil og ved sin T roldm and fangede Interessen. Havde d et im id lertid væ ret v an­ sk elig t a t faa denne K aravane b ra g t h ertil, v ar det forbundet med endnu større Besvær a t fa a disse H im lens Sønner sendt ud af L andet igen, saa sto rt Behag havde de fu n d et i deres F erieophold i København. Endnu findes derfor nogle

og opskræmm er de svæ rm ende Par, som e t Ø je­ b lik tro r sig ubem æ rkede der. Tvæ rs over Søen førte in d til for fa a Aar siden en Bro, hvis „ r u l l e n d e F o r t o v “ paa le t og behagelig M aade tran sp o rtered e de Fodgængere, som ikke vilde have den U lejlighed a t følge Bredden.

e nk elte af dem her, som ikke kunde bekvemm e sig til a t rejse tilb ag e til F æ d re lan d e t; de h ar dog aflagt Pisken og ernæ rer sig som gode Borgere og Fam ilieforsørgere. Den sidste a f K aravanerne var her i 1903, den be­

stod af en m eget righoldig S kare a f ln - d i e r e , sm ukke og eleg an te Folk med deres H ustruer og B ø rn ; flere af K vinderne var, selv e fte r evropæi- ske B egreber sande Skønheder. B rødrene H a g e n b e c k fra H am ­ borg var person ligt tilste d e og ledede K aravanens Forestillinger, der var re t im ponerende, id et den ta lte over 100 P ersoner med en Mængde forskellige Dyr lig efra E lefan ter til sm aab itte Æ sler. Tivolis Festarrangementer. For en M enneskealder siden e l­ ler saa var H ø s t f e s t e r n e A r­ rangem enter, der aarlig vendte tilbage og i R eglen regnedes for Sæsonens Clou. De bestod gerne af sm ukt ud førte P o rta le r med H ø stattrib u ter, Blomster, T ran s­ parents, Lys og Flag og var altid udførte med megen Smag og Dyg­ tighed. Senere kom større og m ere om fattend e F rilu ftsce n erie r til.

B j æ r g r u t s c h b a n e n , som i 1914 blev a n la g t m ed m eg et stor B ekost­ ning, er vel nok den om fangsrigeste a f Tivolis faste F orlystelser, men kan til G engæld ogsaa glæde sig

ved en m eget stor Søgning. Der kan paa engang væ re tre Vogn­ tog p aa B anen og h v ert Tog rum ­ m er 24 P ersoner foruden Føreren. P a a F e sta fte n er er d et ikk e u a l­ m ind elig t a t over 10.000 P e r­ soner vover den tilsynelad en de halsbræ kk end e F art, og m ange tilta le r det i saa høj Grad, a t de a tte r og a tte r ta g e r T uren, der stræ k k e r sig over en Bane i B akke og Dal paa én K ilom eter. En F l y v e k a r r u s e l h ar Tivoli ogsaa væ ret i Besiddelse af, den blev ia a r noget om dannet og fik N avnet „K rin olinen“e fte r sin Form. De ro teren d e Bevægelser synes i den sidste Tid a t øve stor T iltræ k ­ ning p aa Publikum , i h vert Fald har en Forlystelse, som den, der kaldes „ d e t m u n t r e H j u l “ og senere er b le­ ven om døbt til „ d e n g l a d e A b e “ nu i fire eller fem Aar stad ig form aaet a t træ k ­ ke fu ld t Hus. Den største P a rt af dem, der b e ta ler deres E ntré til denne Adspredelse, er m aaske nok T ilskuere, m en m ange er det dog, som prøver L ykken paa den ro terende Gulvflade, der u b a rm h jertig slynger dem ud i P eriferien, som ikke har form aaet a t erobre sig P ladsen i Centrum . Endnu et D rejehjul er iaa r o p staaet paa Tivoli, k ald et D a n s e h j u l e t , id et P arrene, som bevæ ger sig p aa dette, med lid t Øvelse kan vugge sig i m oderne Dans til Musikens Toner, Tivoli besidder dog ogsaa Forlystelser, som Publikum kan nyde paa m ere rolig M aade, saaledes er der ia a r blevet in d re tte t et „ T a n a g r a - T e a t e r “, en dim inutiv Scene, hvor de Optrædende, som er virkelige M ennesker, viser sig i stæ rk Form indskelse, ca. 10 C entim eter sto re; et B edrag, der paa en snild og morsom M aade tilvejeb rin ges ved Hulspejle. Medens vi er ved Spejlene m aa ogsaa nævnes den ved Siden af d e tte T e a te r liggende S pejl­ salon „T i lo v i “, der ved sit elegante U dstyr og de m ange m or­ somme Paafund, den rumm er, gør m egen Lykke. E ndelig h ar Tivoli jo sine Spil, „ L o o p in g “, V æ d d e lø b og „A u C a d r a n “, hvor m an uden F ry g t for a t blive ru in ere t kan vove sin 10 Øres In d sats; dernæ st findes der en Række af K iosker for Souvenir, Blomster, V affelbageri, Chokolade, Sodavand m. m., som er nødvendige for a t gøre E nsem blet fuldstæ ndigt. En T idlang havde Tivoli sin faste D a n s e s a lo n , hvor m an hver Søndag kunde glæde sig over Ungdomm ens m untre Dans, m en da de større F estarran g em en ter bød paa den samme U nderholdning, blev der i D ansesalonen, som endnu ligger i H jørnet ved K unst­ industrim useet in d re tte t en H ip p o d r o m , hvor m an for en m eget billig E n tré kan faa en m unter Rideøvelse p aa Hr. B erider A lt- h o f f s udm æ rkede Heste. Tivolis „Karavaner“. For in d til en halv Snes Aar siden var det en fast Regel, at der skulde frem vises en eller anden „ K a r a v a n e “ af m ere eller m indre

I 1887 saaledes, da A rbejderne paa den store nordiske U dstilling paabe- gyndtes og da de høje T ræ stillad ser og B ræ ddebygninger begyndte a t rejse sig ved Tivolisøen, m ente D irektionen, a t der burde gøres noget for a t skjule dem, og D irektør T h r a n e fik da den Idé a t bygge et V e n e d ig ved Søen. Han og D irek tø r R o b e r t W a tt henvendte sig da til A rk itek t E r i k S c h i ø d t e, for a t han kunde forestaa e t saad an t A rrangem ent, men A rk itek ten anbefalede dem en anden Mand, som han m ente le tte re kunde løse en saadan Opgave. Denne Mand var T eaterm aleren C a r l L u n d . Hvad denne H eksem ester dengang sk ab te af m alet Læ rred, gaar der endnu sære Frasagn om ; selv ry ste r han sm ilende p aa Hovedet, n a ar m an næ vner„ d e i t a l i e n s k e F e s t e r “, id et han m ener, a t hvad h an senereharud fø rt i Tivoli sta a r højt over disse ; men sik k e rt er det, a t de le tte T eaterd ek o ratio n er, som han dengang behæ ndig om kransede Tivolisøen med, gav — sæ rlig om A ftenen, n a ar Lysene i V induer og B aade spejlede sig i V andet, og n a ar Farver og Stof sm eltede sammen i blød H arm oni — en Stem ning og et B illede, som København ikke tid lig ere havde set i deres T ivoli; derfor sta a r M indet om disse F ester højt. Senere blev de g en tag n e; ogsaa J a p a n blev engang frem k ald t ved Søen, men en regnfuld Sommer ødelagde d e t udm æ rkede A rbejde. E t an d et F estarran g em en t, som sik k e rt vil huskes af m ange endnu, var T i v o l i g a a r d med E l v e r h ø j , som i 1895 form aaede a t drage ikk e m indre end 212,500 Besøgende til sig. A aret forud havde Carl Lund- ude i Søen sk ab t „ d e n b l a a G r o t t e “, hvortil Publikum i Baade v alfarted e i H obetal, og samme Aar, da K ron prin separret h oldt Sølvbryllup, byggede M esteren af Læ rred og T ræ e t h e lt lille A m a li e n b o r g , hvor T ivoligarden h oldt Vagt, m edens D ansen gik om kring Hesten. I 1896 opstod ude i Søen et „ G u r r e SI o t “, hvortil de Besøgende kunde komme baade ad en V indebro og ved m aleriske B aade med gamm eldags Besæ tning, og samme Aar var N o r d p o l e n og S n e ­ d r o n n i n g e n s P a l a d s inde p aa L and e t Sted, hvor T ræ ngselen u n d ertid en kunde frem bringe en T em peratur, der m eget godt

C arl L u n d , Teatermaler.