S_FørOgNu_1915_1

1. FEBRUAR 1915

FØR OG NU

N r . 3

Knippelsbro. Den første Bro, der fra Slotsholm en førte til Amager, blev bygget i A aret 1620 og k ald tes Am agerbro eller L ange Bro. N aar den h a r fa a e t det ik k e syn derlig poetiske

sig for e t i e t davæ rende to neangivende Blad frem sat K rav om, a t den nye Bro absolut burde ligge lige i F lug t med S lots­ holm sgade — af Skønhedshensyn. D et blev en dyr Fornøjelse. Broen v ar al sin T id b e ry g te t i S ø fartsk redse for den Fare, hvor­

m en der gik en halv Snes Aar m ed D eb at­ te r om K onstruktionen, B eliggenheden og hvad Byens „vise Mæ nd“ ellers kunde være uenige om i d e tte vigtige Spørgstnaal. E nd e­ lig den 24. Ju li 1867 slu tte d e Ind en rig s­ m in iste rie t K o n tra k t m ed B urm eister &W ain,

m ed d et i stæ rk Strøm var fo rb u n d et a t sejle igennem den. I A aret 1909 blev den nuvæ ren de Bro a ab n e t; den er, som den forrige en H ejse­ bro, m en a f en ny, sik k er og h u rtig t v ir­ kende K onstruktion. Dens B ygm ester er nuvæ rende H av nedi­ re k tø r H. C. V. Møl­ ler. Den nye Bro fik P lads om tren t hvor de æ ldre B roer h ar ligget, m en denne G ang sørgede m an for a t faa den v in ­ k e lre t over Strømm en og som Følge d e raf kom dens E ndepun kt paa K ristianshavn til a t ligge tæ t ved T o r­ vegade, hvor den forrige Bro udm u n ­ dede. Broen fra 1869 blev om hyggeligt ad ­ sk ilt og oplagt ved Slusevæ rket i K alve­ bodstrand, hvor den

Navn „K nippelsbro“, kan ikk e saa nøje si­ ges, ligesaa lid t som hvor N avnet er kom ­ m et fra. D er var en kristian sh av nskR aad- m and Hans Knip, som i 1633 købte et Hus (den gam le Toldbod) ved E nden af Broen, m en det v a r jo e g en t­ lig ingen G rund til, a t m an skulde give B roen N avn e fte r ham . Andre m ener da ogsaa, a t det sn a­ re re h a r væ ret K nip­ lerne (runde T ræ sty k ­ k er til a t køre paa), som Broen var dæ k­ k e t med, der er tæ n k t paa, n a a r Folk k ald te den K nippels­ bro. Den e fte r H aanden tem m elig stæ rk t tr a ­ fikerede Bro har n a ­ tu rlig v is i A arenes Løb u n d erg aaet a d ­ skillige F orandrin-

xnige fot.

Æ ldste K nippelsbro, — i Baggrunden „GI. H olm “.

ger. Den H ejsebro, m an kender fra B illeder fra d et forrige A arhundrede, var en R eko n stru k tio n af den gam le Bro, som i A aret 1816 fo reto ­ ges af davæ rende H avnebygm ester H alkier. Broen var af U dseende ganske køn. P aa dens portform ede O verbygninger fan dtes 4 i T ræ u dsk aarn e 3 Alen høje S ta tu e r, fo re ­ stillen de de 4 V inde. Da Broen tilsid st blev a ltfo r snæver for T rafiken, baad e den til L ands og den til Søs — S ejlløbet var knap 16 Alen bredt —, blev d et nødvendigt at bygge en h e lt ny. Den 22. Jan. 1857 sendte G rossererne Adolph og E ta tsraa d B roberg K omm unalbestyrelsen e t A ndragende om a t fa a en saadan ny Bro. Sagen blev o p tag et til F orhandling,

som for en E rstatn in g af 704,800 Kr. p a a ­ tog sig a t levere Broen fæ rdig til Brug d. 1. Juli 1869. Det blev en K lapbro uden nogen A rt af U dsm ykning, n a ar u ndtages nogle re t stilfu ld e L ygtepæ le, prydede med Delfiner. Hver af K lapperne, der løftedes ved V andtryk, var 16 A len lange og vejede 200,000 'tt hver. K o nstruktion en var ganske snild, men Broen var for d e t første for snæ ­ ver og for d et a n d et var den komm et til a t ligge skæ vt over Strømm en, hv ilk et m ed­ førte idelige P aasejlin g er og d e raf følgende R ep aration er. Om der fo relaa en fe jl Be­ regning fra deres Side, der havde A nsvaret, skal ikk e h er afgøres. Der er dem, der m ener, a t m an var saa ufo rsig tig a t bøje

v en ter paa a t komme til Anvendelse e t eller an d et S ted en Gang ved L ejlighed. Ved R egulering af K ajerne p aa begge Sider blev den nye Bro noget k o rtere end den fra 1869, nem lig 126 A len; den anden var 144. S ejllø bet blev 45 Alen b re d t mod den gam les 28 Alen, og Broen blev 25 Alen bred, m edens den gam le kun var 15 Alen. A rb ejd et p a a den nye Bro v ar denne Gang fo rd elt p aa tre F irm aer, som hver for sig h a r Æ ren for, a t d et fra U dførelsens Side er en m ø n stervæ rd ig Bro. Sm ith, M ygind og H iittem ey er h a r i Fæ llesskab med F ir­ m aet „ T ita n “ u d fø rt K lapperne og de e le k ­ trisk e M askiner til H ejsevæ rket. F ø rstnæ v nte F irm a u d fø rte tillig e Sm edearbejd et paa den

Fr. Kiise fot.

Den i 1868—69 under O pførelse væ rende „ nye K nippelsbro“, i Forgrunden den gam le Bro.