S_FørOgNu_1915_1

15. FEBRUAR 1915

FØR OG NU

N r . 4

G u itaren gav ham e t sydlandsk Udseende, d e ra f N av net T y r o le r- F e r d in a n d . K øben­ h avnerne k en d te ham bedst fra D y rehavs­ bakken, hvor han i den sidste H alvdel af forrige A arhu ndrede havde sit Stade og sang D u e tte r samm en m ed sin kønne, m ørke D a tte r. N aar han indledede m ed sit g ja l­ drende Ho, ho, m ine e r e d e ------------, flokkedes B akkens Gæ ster h u rtig t om ham . Saa kom der e t F oredrag om, hvad han vilde synge om, i R eglen havde han u d set sig e t O bjekt b lan d t B ønderkarlene, d er stod og stirred e fo rv entn ing sfuld e p a a ham , og saa kom der en Sang om V edkomm ende, der ik k e sjæ ld en t stre jfe d e d et „ u a r­ tig e “. Knøsen, d et gik ud over, blev n a tu rlig v is som R egel flov e lle r gal i H ovedet, m en de om k rin g staaen d e skoggerlo og b e ta lte v illigt deres S k illin ger til S angeren, h v ilk e t jo var det, d et kom an paa. N a ar B ak ­ ken lukk ede drog F erd in an d ud i Provinsen, hvor han o p tra a d te p a a M arkederne. P a a disse K u n s ttu r­ néer havde han ogsaa e t og a n d et a t forevise, saaledes i 1870—71 P ano ram aer fra den fra n s k—tysk e K rig. Af en m indre morsom Type var „ E k s e e l le n s e n “, M anden m ed de m ange M edailler og O rdener — d. v. s. K otillonsordener og lignenge, som han sm ykkede sig med. Hvem han eg en tlig var, vidste ingen, spu rgte m an ham , sagde han, at han hed F re d e rik F rederik sen og boede p aa Sorgenfri Slot. Af en eller anden A arsag var han nem lig komm et til a t lide af S to rh ed svan­ vid og fablede om sine højfornemm e A hner og om store Pengesumm er. H ans G ang gik ofte til en eller a n ­ den G rosserer, han vidste var op­ la g t til a t give en Skærv. „G odda’, Hr. E ta tsraa d . H ar de 50,000 Kr. til E kscellensen i D a g , naa, 50 Øre da, saa sk al de fa a 1000 Kr. igen, n a ar jeg fa a r m ine M illioner, som lig g er i S tatsk assen — n a ar V enstre komm er til M agten “. T il Byens sidste O rig inaler hørte S c h e i b e l e i n . V ilhelm A nton Schei- b elein var Københavner, født i 1839, Søn af en M urer i Adelgade, den yngste a f 12 Børn. H an havde tid ­ lig t F o rkæ rlighed for d et m ilitæ re og blev R e k ru t i Rendsborg, deltog i S laget ved S an k elm ark i 1864 og sk al kunn e findes p aa Simonsens bek en d te M aleri af S laget. Han blev sa a re t, ta g e t til Fange og sendt til Fæ stningen Spandau ved B erlin. I K øbenhavn havde S cheibe­ lein en lille K æ reste, som han holdt m eget af, og da han e fte r H jem ­ kom sten fra F an g en sk ab et fan d t hende gift med en anden, tog han sig d e tte saa nær, a t han stra k s m eldte sig som friv illig v estin disk Soldat. I V estindien nød han e fte r Sigende for m egen Rom og da en „gul F e b e r“ kom til, blev han R e­ sten af sine Dage re t aandssløv. Men sin Interesse for d et m ilitæ re b eholdt h a n ; m ed sine 74 Tom ­ m ers Højde, M ilitæ rk a sk e tte n , E rindrings- m edaillen og diverse Foreningsem blem er, som han a ltid gik med, saa han h e lt m artialsk ud, og hans stø rste Fornøjelse var a t se paa S old aterne i K astellet, hvor han til de om kring staaend e afleverede sin sagkyndige K ritik. N aar den ty sk e K ej­ ser besøgte København, var Scheibelein stæ rk t p a a Tæ erne for a t komme den store M ilitæ rk ejser p aa n æ rt Hold og gøre stram H onnør; han var um aadelig sto lt af a t hedde V ilhelm ligesom K ejseren. En Tid stod han som R eklam e for en Bod p a a Dyre- hhvsbakken, ellers tv an g Om stæ ndighederne ham jæ vnlig til a t opholde sig sk iftev is p aa „A lm indeligheden“ og paa L adegaarden, dog sørgede han gerne for a t spare saa m ange

Jeg synes d et v arer saa læ nge, inden de F ru er fa a r Penge osv.

stam m er V ittig h ed en om, a t „møde sin Ci­ gar i G adedøren“ — „da j e g gik ind, gik d e n u d “. M indre k en d t er m aaske hans Svar p a a Spørgsm aalet om, hvad der var d et m odsatte a f en M oderatørlam pe. „D et er en F atter-er-v aad -L am p e“, sagde Loria. T il den læ rde K ategori som den 70 aarige „S tu d en t K ah rs“, h ø rte A l e x a n d e r V e ih e — „P rofesseren i hund red e Sprog“ . D et sagdes, a t han i sin Opvækst var blevet proppet med saa m egen Lærdom , a t F or­ standskisten revnede. En latin sk Ordbog, som han skal have paabegy ndt, b a r e fte r Sigende Spor a f Lærdom , m en ogsaa Spor a f en fo rv irre t H jerne. E t U geblad, han udgav un d er N avnet „ R iv e jern e t“, gik d e t ik ke bedre med. T ilsidst opgav han a t tje n e noget ved lit­ te ræ rt A rbejde, slog sig p a a Flasken og døde tem m elig ung. Næ rm ere op mod T ypen for de O riginaler, der a fslu tte d e Ræ kken i vor egen Tid, var P e t e r R u n - d e t a a r n . Han gik om kring med en lille Kasse u n d er A rm en og solgte forskellige S k rifter, navn lig A lm anakker sam t V iser og Skraa- tobak. P a a de æ ldre A lm anakker v ar e t B illede af R u n d etaarn , som den Gang var O bservatorium , d e raf hans Navn. P e te r R u n d etaarn hør­ te til de godmodige af O rig in aler­ ne, m aaske ikke ganske ved sine fulde Fem , men han var en ih æ r­ dig F o rretningsm and og rostes for sit p u n k tlig e R egnskab med Le­ v erandørerne. Sommer og V in ter gik han i d e t samme K ostum e: en stum p et T røje, lid t for k orte B en­ klæ der, Ankelsko og H atten bag i N akken. H an døde i en A lder af '70 A ar un der e t H osteanfald , der gik over til K ram pe. En M and som K a r l K a t t e n t i d — „ F lø jte k a rl“, som hans populæ re N avn lød, hører eg en tlig ikke h jem ­ me b lan d t O riginalerne, fo rsaav id t som han aldeles ikke var nogen la tte rlig Figur. Den gam le god­ modige, graaskæ ggede F løjteblæ ser, der gik om kring i G aardene og foredrog skæ lm ske og rørende M e­ lodier p aa sit kæ re In strum en t og som havde en egen o ste n ta tiv M aade a t hilse og ta k k e paa, n a ar S k illin gerne blev k a ste t ned til ham , v ar en sæ rd elet s k a tte t Figur, altid jov ial og m u n ter som han var. Med en hvis R et følte han sig h æ ­ vet over K onk urrentern e, der d rejede p a a L ire; h a n spillede jo sely paa e t rig tig t In strum en t. En af vore stø rste M alere. Carl Bloch, h a r ta ­ ger K arl K a tte n tid til Model for et af sine bedste B illeder. Med „ P u d s e p e t e r “ er vi igen inde p aa den rigtig e O riginaltype m aaske for sin Tid den m est ken dte af dem alle. H ans Døbe­ navn var N iels P e te rN ielsen, han var født i T jæ reb y og v ar som B arn komm et til K øbenhavn med sine F oræ ldre. A lt fra Barndomm en af skal han have h a ft u dpræ get H an ­ d elstalen t og slog ofte en H andel af med sine L eg ek am m erater med a f­ gjo rt Profit p a a sin Side. Om han v ar n a a e t saa h ø jt p aa den m erk a n tile R angstige som hans Sam tidige, T ietgen, hvis Skæ bnen havde væ ret ham gunstig, er ik k e godt a t vide. En u ly k k elig Kæ rlighedsaffæ re sagdes a t have g jort ham til „O rig in al“, og det blev han til Gavns. G adeungdomm en var ligesaa glad for ham , som for S prøjterne, og det skulde der noget til. N aar han kom i sin slidte, m ørke D ragt med K rid tpiben i Munden, H a tte n p aa tre H aar og den k en d te Kurv paa A rmen m ed dens Indhold af B lanksvæ rte, Pudsevoks og T æ ndstikk er blev der uundgaaelig „Sjov i G aden“. „B lanksvæ rte, B lan ksvæ rte! a a! a a! a a !“ sang han af fuld Hals, og kom der ingen strak , fo rtsa tte han u fortrø d en t:

T il T rods for den gam le K æ resteh isto rie var P e te r senere b lev et g ift og havde fire Børn. Han paasto d rig tigno k a t „U ngerne var S kom agerens“, m en d e t v ar vist en af hans sæ dvanlige M orsom heder for a t anim ere Folk til a t købe. S o ld atern e, til hvem han solgte Pudsevoks, sk al have givet ham N av­ n e t „ P u d se p e te r“, andre, der ik k e regnede ham for saa tosset som han lod til, sagde a t N av net kom af, a t han havde S n it p aa a t „pudse“ Folk, n a ar han handlede. Til P e ters svage Side h ørte en T ilbøjelighed for Snapsen, der tog til med A arene, men

Fot. Clir. Neuhaus Eftfl.

St. Købmagergade.

Fløjtekarl som O lding.

ogsaa d et kunde han bruge som R eklam e. „P e te r er fuld, lynende fu ld “, plejede han a t synge, n a ar den var „hø j“, men en A ften var den f o r høj, P e ter fa ld t i N y ­ havns K anal og forkølede sig saa stæ rk t i det kolde Bad, a t han døde deraf. T il G alleriet af Byens O riginaler hører ogsaa F erdin and P etersen , eller, som han a ltid k ald tes „T y r o l e r - F e r d in a n d “. Der var blot den Forskel, a t han ik k e var no­ gen sæ rlig københavnsk Figur, m en op- tra a d te over hele L andet. Han v ar Sanger af A rten fra den rom an tisk e Tid, da Dig­ tern e im proviserede deres Vers og b ra g te dem i Folkem unde ved selv a t synge dem til G uitarens Toner. Hans gulbrune T eint, d et m ørke H aar og Skæg, Ø renringene og