S_FørOgNu_1915_1

N r . 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1915

det var en højere Styrelse, der havde anvist ham a t sæ tte Kursen en anden Vej; men Folkene vilde jo grine af ham — og en Skibsfører i det tyvende Aarhundrede vilde dog nødig gøre sig til Nar med den Slags Ting. Han stod stille foran Bordet og bladede

finde sig saa vel, som man efter Omstændig­ hederne skulde tro. K aptajn Abel Cushman var for en Time siden vaagnet af sin Middagssøvn og laa endnu og tæ nkte paa en sælsom Drøm, han havde haft. En ung Mand — en Udlæn­ ding —• havde staaet foran ham og havde

Metier var han vistnok Agent bl. a. for en Brændselsforresning — ældre Folk paastod a t han havde væ ret Skomagersvend — ellers tjen te han af og til nogle Penge ved a t leje Lokaler som „Kæden“ og det gamle „T halia“ for at holde Foredrag om sta ts­ videnskabelige Sager, hvor det uundgaae-

uvilkaarlig i en tyk Bog, der laa — det var en Bibel — og m e­ dens hans Hænder fam lede ved Bogens Blade, syntes han a tte r at høre denne mystiske Stemme: „Styr Vest til Syd.“ Bogen blev lukket sammen med et Smæld. K aptajn Cushman rynkede Brynene og gik op paa Dækket. „Kan jo gerne gøre d et.“ mumlede han ved sig selv. „No­ gen S k a d e kan det i hvert Fald ikke gøre.“ Da han kom op under den b laa Himmel kastede han et spejdende Blik langs Horisonten, rømmede sig et P ar Gange og kaldte paa en Skibsdreng. „Hej, Du der!“ „Javel, K aptajn!“ „Hent mig første Styrmand. Jeg vil tale med ham “. II. E t Øjeblik efter kom en stor, stærk, rødmosset Sømand hen til ham. „De vil tale med mig, Kap­ ta jn ? “ „Ja, Jeg fik saadan en løjer­ lig Anelse før, Colby (det var Styrmandens Navn), „vend Sku­ den og lad os styre en Gang Vest til Syd.“ „All righ t,“ svarede S tyrm an­ den og gik for at udføre Or­ dren, medens K aptajnen for­ svandt ned i sin Salon igen. „Gud ved, hvad Colby tæ n k te !“ brummede han for sig selv. Det er naturligvis noget dum t Vrøvl af mig — men nogen Skade kan det vel ikke gøre.“ Skibet lagde sig over paa den anden Bov — hans Ordre var bragt til Udførelse. * ( =i: Det begvndte a t dages! Kap­ tajnen havde allerede i flere Timer gaaet op og ned ad Dæk­ ket til stor Forundring baade for Colby og de andre. Da den første Solstraale viste sig over den østlige Horisont, gav han en kort O rdre: „Send en Mand op paa Top- sejls-Raaen og lad ham holde skarpt Udkig.“ — „Ja, De undres naturligvis over, hvad dette her skal be­ tyde, Colby,“ tilføjede K ap taj­ nen; men inden han fik begyndt paa en Forklaring, kom der et Signal fra Udkigsmanden, ju st som han var ankommen til sin luftige Post. „Er der noget?“ raabte Colby og kiggede op. „Ja, der flyder noget paa Van­ det til L uvart.“ Det gav et Sæt i Kaptajnen. „Ser Du noget — hvad tro r Du,

ligt endte med Løjer og Tumult. Da den i sin Tid meget om­ ta lte franske General Boulanger var paa sin Popularitets Højde omkring 1890, fandt D irektøren for en mindre Cirkus paa at bruge „Professoren“ som Reklame. An­ dersen Bang kunde ved Hjælp af lid t T eaterkunst nok komme til at ligne den franske Gene­ ral, og iført en fantastisk „Ge­ neralsuniform “ med trek an tet H at blev han til Tilskuernes Jubel anbragt paa en Hest i Manegen, hvorfra han med d ra­ belige Fagter ta lte til Mængden. Et Udslag af hans komiske Æ rgerrighed var det ogsaa, at han en Gang virkelig stillede sig som Folketingskandidat paa sit statsvidenskabelige Program mod Goos og Holm i 5 te Kreds. Han kom im idlertid ikke i Be­ tragtning, da det viste sig, at hans eneste S tiller ikke havde Valgret. * Havets Mysterier. i. tormen har lagt sig, de sid­ ste Skyer er blæst sammen i lange Striber ved Horisonten, hvor den dalende Sol farver dem gyldenrøde. Men endnu gaar der svære Dønninger paa Oceanet — lange Bølger ruller i endeløs Række­ følge fra Vest til Øst, og m idt i det gyngende Blaa ligger en en­ lig lille Baad. Tre af dens Passagerer synes at være i Live; hos de andre er Livet udslukt. To sidder med Hovedet bøjet forover; den tredje, en ung Sø­ gut i sin første Manddomsvaar, kaster B likket spejdende rundt. En stor A lbatros kredser om­ kring ham med glubske Øjne; men den slaar ikke ned paa ham — endnu. Saa kommer der en Bølge, der er højere end de andre; Baaden stiger tilvejrs, og der langt borte — hvad er det? E t Skib? Har det Forsyn, der regerer deroppe i den blaa Himmel, hørt hans Bønner? — Baaden daler ned igen? han venter i Spænding paa, at den a tte r skal stige, saa at han endnu en Gang kan se, om det ikke skulde være et Skib — men Bølgen kommer ikke; og imens gaar Solen ned. De har tru k k et nogle Klæd­ ningsstykker af deres døde Kam­ m erater for selv at holde Varme, og de try k k er sig sammen i et H jørne af Baaden for at tilbringe endnu en frygtelig N at i Angst og Uvished.

ro t. P. E lfelt.

Vilhelm Anton Scheibelein.

ØstergaJe.

sagt: „Styr Vest til Syd.“ Endnu efter at K aptajnen havde slaaet Øjnene op, syntes han at se den unge Mand, som han stod der og pegede i den angivne Kompasretning. „Vrøvl“, sagde K aptajnen gentagne Gange til sig selv. „Hvorfor skulde jeg styre Vest til Syd?“ Han gav sig til at gaa. op og ned i den lille Salon, brummende og tænkende. Gamle Sømandshistorier om Varsler og mærkelige Tegn dukkede op i hans Erindring. Kanske

det e r? “ raabte han op til Matrosen. „En Baad — eller maaske en død Hval — kan ikke sige det saa nøje, K aptajn — men n o g e t er d er.“ Kaptajn Cushman kravlede som en Ed­ derkop op i Vantet, satte sin Dobbeltkikkert for Øjnene og saa paa et mørkt Punkt i det fjerne.“ „Colby,“ raabte han ganske overvældet af Forundring og Bevægelse. „Det er en Baad! Vi maa styre henimod den.“

Vil det næste Daggry finde dem levende? Den nærmeste Kyst er fjorten—femten Mil borte. :\: * * Kahytten paa Amerikabaaden „Poul Re- vere“ var et lille Vidunder af Hygge og Elegance. P aa en magelig Kanapee med persiske Tæpper la(a K aptajnen og røg sin Havannacigar; men han lod ikke til at be­