S_FørOgNu_1915_1

NR. 1 a

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

\XotaU

F r e d k k ik d e n T r e d ie s H v i . d in g som A r v k k o n g e l'AA Sl.OTSI'l.APSKN I KjØllENIIAVN.

A rvehyldningen 6. Juli 1648.

sig i m ange Ydm ygelser p aa G rund a f L an­ dets d aarlig e F o rfatn in g og dets fu ld stæ n ­ dige Mangel paa Forsvarsm idler. — Da kom Absalon som den re tte Mand. F ra sin befæ stede Borg ledede han Kam pen imod V enderne, saa a t de danske kunde drive deres F angst nogenlunde u fo rsty rret. Absalons Borg blev staaen d e i 100 Aar. I 1248 kom L ybæ kkerne, in dtog Borgen og

stede et Forbud imod a t det m aa tte sælges fra C apitlet. Hvad han anede, slog til, m en d et varede rig tig n o k tem m elig længe, nem lig 200 Aar, inden Kongem agten fik Ø jnene op for Væ rdien af denne P le t Jord, og der gik 100 Aar til, inden den kom i nogenlunde sikk er Besiddelse a f den. Venderne var ude e fte r Ø resunds Silde­ rigdom, og de danske Sømænd m a a tte finde

Absalons Borg. Den nuvæ rende Slotsholm var tre m in­ dre Holme, da Kong Valdem ar I skæ nkede sin tro faste Ven og R aadgiver Biskop Ab­ salon F isk erlejet H afn sam t H alvdelen af d et H erred, hvori d e tte og Holm ene laa, som A nerkendelse for hans T jenester. Paa den ene af Holmene, Tivsnæs, opførte

ødelagde B efæ stningen. Den blev opført igen i den gam le Skikkelse, a tte r ødelagt 1259 af F y rst Jarim ar fra Rügen, endnu en Gang genop­ fø rt og stod nu til Kong V alde­ m ar A tterdags Tid. Den tje n te hovedsagelig som Fæ stn in g og var kun af og til bebo et af B iskopper­ nes Foged, der m odtog Indbyggernes S kat og Jordskyld til Roskilde Dom capitel. Saa skete der i 1341 en Om væ lt­ ning af afgørende B etydning for Byens og Borgens Frem tid. Den første Kongeborg. V aldem ar A tterdag, der havde sat sig til Opgave a t gen oprette det opløste Rige, m a a tte til Gennem ­ førelsen h e raf først have Bugt med de overmodige H ansestæ der, der teede sig som H errer i L andet. Men skulde d e tte Maal naas, var det nødvendigt a t raad e over det forholdsvis godt befæ stede Køben­ havn. B isperne’, som regerede i Byen paa D om kapitlets Vegne, kunde in te t u d re tte. Heldigvis gik det le tte re for ham end da Kong V ictor Emm anuel i 1870 tog Rom fra Pavestolen, for sa a v idt .som han undgik Blodsud-

Bispen en Borg, som han k ald te Ca­ strum de H a fn . Om han nogensinde h a r k a ld t den „Axelhus“ eller „S tejle­ b org “, ved ingen, men andre h a r jo givet den disse Navne. Man ved h eller ikke, hvordan den h a r set ud; B illedet af en gamm el Borg paa S ta ­ dens æ ldste Segl er næppe en Gen­ givelse af den. A ntagelig h a r den b e staa et af e t Beboelseshus og et K astel, om givet af en R ingm ur med T aarne, og dens B eliggenhed har væ ret ved den nuvæ rende Slotsbyg­ nings Hovedfiøj og under den indre Slotsgaard, hvor m an nu paaviser „Absalons B rønd“. Bisp Absalon h a r utvivlsom t fra første Fæ rd set, a t der la a en F rem ­ tid i d et lille F isk erleje H a fn . S te ­ det afgav en fortrin lig , n a tu rd a n ­ n e t Havn, og der var den Gang et um aadelig rig t Sildefiskeri i Sundet. E fte r Saxos B eretninger skal Silden til T ider have væ ret til Stede i saa store Mængder, a t m an kun med Besvær kunde faa A arerne i V an­ d e t. For en Sikkerheds Skyld e r­ hvervede Bispen derfor (1186) Pave U rbans Konfirm ation p aa et T esta ­ m ente, hvorved han skæ nkede T e r­ rito rie t til Roskilde Dom capitel, og sam tid ig .fik h a n Paven til a t ud-

Lauritz de Thurah, født 1706 i Aarhus, død i København 1759. Var først Landkadet, blev senere Bygmester og tillige en flittig Arkitekturforfatter. Endte som Hofbygmester og Generalmajor, efter i 1740 at være bleven adlet.