S_FørOgNu_1915_1

15. APRIL 1915

FØR OG NU

N r . 8

Originaltegning.

D en p ro je k te re d e n y e B ø rn e h u s b ro , so m b y g g e s fo r T id en .

C. Ferslew & Co.

over Øjnene, de Retfærdiges Middagslur; i ærbødig Afstand derfra snuser en Vagabond eller Drukkenbold med rødblaat, skægstub­ bet Ansigt. Men naar Aftenen kommer, da fyldes alle Bænke af Christianshavnere, som trækker frisk Luft. Og er det Skærsommer, saa dufter Hvidtjørnen langs Stadsgravens Rand, og Nattergalen synger i det duggede Krat, og unge Mænd og unge Kvinder drømmer, med Blikket paa den store Guldmaane, som stiger i den violette Luft langt ude over Amagerland. Den nye „Børnehusbro“. Kun to Broer fører — fraset Wildersbro — over Christianshavns Kanal, nemlig „Snorrebroen“, der forbinder de to Partier af St. Annagade, og „Børnehusbroen“, der fører fra Lille Torvegade til Torvet. Begge Broer stammer fra Christianshavns første Tid, men er gentagende Gange blevet om­ byggede og forbedrede. 1 de sidste Aar har der været stærk Trang for en Udvidelse af „Børnehusbroen“, der var for smal til den Trafik, der efterhaan- den er blevet ad denne Hovedvej til Ama­ ger, og der er nu endelig taget fat paa en Ombygning, medens en interimistisk Bro skal optage Færdselen, saa længe Arbejdet staar paa. Den nye Bro, hvoraf vi bringer et Bil­ lede vil blive I 2 V 2 Meter bred (den gamle var 8 Meter), heraf bliver de 7Va Meter Kørebane. Den kommer til at hvile paa 4 Hjørnepiller af ru Granit, der samtidig bærer Sporvejsmasterne, og 4 Bropiller, der springer et Stykke frem, saa de danner smaa Altaner, hvorfra man ugenert af Færd­ selen kan nyde Udsigten over de maleriske Kanalpartier. Det gamle, enkle Jernge­ lænder bibeholdes. Broen, der vil komme til at staa godt til Omgivelserne, er teg­ net af Stadsarkitekt Wright. Til Reproduktion ønskes et Billede af den gamle Bilgelshe Købmands- gaurd (nuværende Frederiksholms Kanal 16 —18), tidligere kendt under Navnet det Knuthske eller Plessiske Hotel. G. Bugel Hartmann, Fredr. 6tes Alle 5. Kbhvn. - Nielsen &Lydiche (Axel Simmelkiær) V

længe siden. Jeg gaar rask gennem Bro­ gade og vender mig ikke ved Hjørnet. * Fra Brogade bøjer man om i Strandgade. Nr. 6 her er det Sted, hvor T o r d e n sk jo ld boede; et Par Værelser er endnu bevarede som i den store Søhelts Dage. Et Stykke længere henne finder man det lille mærke­ lige Hus med Tag i tre Afsatser, som for Tiden kaldes „Kafé Dokken!“ Og naar man saa kommer ud i Wilders- gade, Dronningensgade, St. Annægade . . . Især Wildersgade er uudtømmelig paa ma­ leriske Virkninger. Karnapper, Kviste, fremspringende Tag­ skæg, Gavle, Skorstene, aabenstaaende Luger danner hvert Øjeblik det mest pittoreske Virvar. Man lægge Mærke f. Elts. til de to Steder Nr. 41 og Nr. 43 — nederst den lange hvidkalkede Mur med dens sorte Luger — og derover de højtopstigende Gavlkviste med fremspringende Kraner. Eller man stille sig ved Kanalen for Enden af Wildersgade og se, hinsides det grønne Vand, det store, enligtstaaende, gammeldags Hus løfte sig — med brede, mangetavlede Rudeflader med røde Tagstriber, der skæres og brydes af Gavle og Kviste, og med meget ubestemme­ ligt, men malerisk Skrab op omkring . . , Der er stille i disse gamle christianshavn- ske Gader. Gaa en Gang ind i en af de gammeldags Gaarde, hvoraf man finder saa mange derude — med Svalegange og Vin­ duerne tæt op til hverandre i Vægge af Fjæleværk. Der er ganske stille derinde; ingen færdes ad de gamle skrøbelige Fri- trapper eller over de faldefærdige Svale­ gange. En Svend viser sig ved et Værk- stedsvindu, i Færd med at tømme sin Bajer, og en Kat lister hen ad Svalegangens Ræk­ værk. Fra en grøn Elm inde i en Nabo- gaard lyder svage Fuglepippen, og nogle Fluer snurrer uforstyrret i en Krog, hvor Solen skinner. Og udenom det altsammen ligger saa, som en grøn Ramme Christianshavns Vold med sin sivfyldte Stadsgrav. Lad være, det er en lidt slidt Ramme her og der — Børn og Bøller, brave Folk og fulde Folk har af­ gnavet den. Den er dog med sine brede, skyggefulde Træer, sine store grønne Flader det fattige, forfaldne Christianshavns Som­ merglæde. I Middagsstunden ser man srnaa Arbejder-Klynger fra Burmeisters Værksted sidde i det grønne Græs paa Voldens Kant, spisende, snakkende og rygende; andre har strakt sig paa Ryggen og sover, med Hatten

Forfatteren, Professor Johannes Jørgensen om Christianshavn. I „Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses“ Medlemsblad Nr. 5 for 1912 findes under en A rtikel­ serie „Strejftog“ nogle Indtryk fra Cli r i s t i a n sli a vn af Prof. J o h a n n e s J ø r g e n s e n , hvoraf vi hid­ sætter nedenstaaende: S aa længe vi ikke kender Christianshavn, behøver Københavnerne hverken at rejse til Rothenburg eller Briigge. Tag derud en Gang, men nødigt med Sporvogn eller i Au­ tomobil. Nej, lad Dem sætte over af Færge­ manden, hvis Baade ligger fortøjet ved en F1ydebro tæt ind mod Havnens Stensæt­ ning . . . Man glider hen over Havnens irgrønne uigennemsigtige Vand. Midt ude bølger et frisk Pust af Saltvand om En. Paa de op- ankrede Jagter inde langs Børsgade lader Sødrenge de nøgne Ben dingle over Rælin­ gen, raaber til hverandre og ryger Tobak. Saa lander man, entrer op ad en Træ­ trappe og staar i Brogade, den lille stille, lidt tilbagetrukne, provinsielle Brogade, hvis Beboere i de lune Sommeraftener samles ved Bolværket, spytter i Vandet og fører lang­ sommelig Snak . . . Jeg har selv en Gang for mange Aar siden boet herude i Brogade — det var, da Volden stod, der hvor nu liaadhuset knejser, og da man kunde sidde om Morgenen og læse i Kirsebærgangen, om­ trent der, hvor Videnskabernes Selskab nu har sit Pragtpalads . . . Jeg boede i Bro­ gade den Gang, og jeg husker de lyse Som­ meraftener ved Bolværket, naar Svalerne skreg under den blegnende blaa Aftenhim­ mel, og Havnens grønne Vand fik Himlens Farve, og Maanen steg stor og gylden frem over Dampmøllen paa den anden Side Van­ det . . . Det var Aftensejlturenes Tid; i en lejet Baad roede vi langt ud i Kalvebod- strand, og Maanen slog sin gyldne, gyngende Drømmebro ud over os, og forbi vor Baad gled andre Baade med lyse Kjoler i Bag­ stavnen og raske Gutter ved Aarene, og hen over det svagt bølgende, blanke Vand lød en følsom Sang til en langtrukken Melodi: Og hør saa, Ellen, hvis du vil, kom ned paa Tømmerflaaden, saa lægger jeg med Baaden til, og saa gaar Du i Baaden . . . Atten Aar var jeg den Gang — det er