S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

NR. 1 a

gydelse. Kong V ald em ar havde, jæ vnsides med sine andre frem ragende Egenskaber, en u dm æ rk et Evne til a t snakke sig til R ette. D et k an vel ogsaa nok siges, at F orholdene ju st

det tilfred sstilled e ik k e P ræ latern e, som stad ig gjorde deres F ordringer gældende. Men saa kom R eform ationen og med denne blev der gjort en b ra t Ende p aa de lang-

Hoved- og R esidensstad for de den Gang forenede 3 nordiske R iger — og herm ed var Spiren la g t til Stadens rask e Opblom- stren. N aar København blev R esidensstad

betød det, a t en stor Del a f de tre Landes Adel ogsaa m aa tte have faste B oliger i Byen, og m ed dem kom der H aandvæ rke- re, H andlende, Em- bedsm æ nd, ko rt sagt det, der sk a ­ ber en By. Sin Indvielse som D anm arks faste Kongeborg fikSlot- te t i 1445, da Kong C hristoffer holdt B ryllup med Do- rothea, D a tte r af M arkgreve Hans G uldm ager af B randenborg. D et blev en Fest, til hvis P ra g t der a l­ drig var set M a­ gen i Kongens R i­ ger og Lande. Der m ødte foruden vo­ re egne og de sven­ ske Adelsmænd, F y rster fra T ysk­ for vor Skyld red er E der kosteligen ud med kostelige K læ ­ der, Sm ykker og a n ­ dre saadan ne S ty k ­ k er og med E ders forspæ ndte Karm og faure H este og veludredede Svende og gøre E der glade med Os den Tid over“. P ra g tfu ld t skulde det a ltsa a være, og p ra g tfu ld t blev det, men d et væ rste var, a t en stor Del af de fornemm e Gæ­ ste r aldeles ikke morede sig. De danske og svenske Adelsmænd drog d e rfra m ed B itte r­ hed i Sindet, fordi den tysk fø d te Konge under hele F estlig ­ heden synlig fore­ tra k sine tyske Gæ­ ste r for dem.

paa d e tte T id s­ p u n k t var ham g u n s tig e ; G ejst­ lig h ed en stod i T akn em ligh eds­ gæld til ham og den davæ rende R oskildebisp, Jo ­ hannes, var hans personlige Ven. Men „noget for noget, n a ar V en­ skab skal holdes“. Kongen fo rlangte ik k e , a t Bispen skulde overlade ham K øbenhavn for ingen T ing — H erligheden var jo h eller ikke Bis­ pens egen. Han lovede Biskop Jo­ hannes S lo tte t Sø­ borg m ed 5 H er­ re d er mod a t faa H afn overdraget p aa L ivstid og des­ uden forpligtede Kongen sig til a t som P a n tesik k erh ed for 7000 M ark var g a ae t over til Kong M agnus Smek i Sve- rig. Biskop Jo h an ­ nes døde sn a rt e f­ te r a t O verdragel­ sen var komm et i S tand, men d et ly k ­ kedes Kong V ald e­ m ar a t faa den fo r­ ny et af E fte rm a n ­ den, Biskop H enrik, og nu lod han in d ­ til videre, som om han v ar hjemm e i København. H an rev Absalons Borg ned og byggede e t m e­ re tid ssv aren d e Slot 1361. G ejstligheden blev rigtign ok tem ­ m elig fo rsk ræ k k et over, hvad han til­ lod sig, og indgav K lager over ham , m en d et fø rte ik ­ ke til noget i hans L evetid, og

Slottets Brand 26. Febr. 1794 (T egning, Frederiksborg).

varige S tridigheder til Fordel for K onge­ m agten. K ongerne havde, til Trods for Besiddel-

land og A fsendinger fra H ansestæ derne. I e t Brev til Else O tto R osenkrans sk river K ongen: „Vi beder E der kjæ rlig en, a t I

b e ta le den Sum, for hvilken Christoffer II uden videre havde p a n tsa t S taden til Grev Joh an af H olsten, en Fordring, der senere

Slottets Brand 26. Febr. 1794, set fra M arm orbroen (Stik af Lahde).

E ndnu en B ryllupsfest kom D ronning Do- ro th ea til a t fejre paa S lottet, idet hun nem lig allerede i 1449, e fte r Kong Chri- stoffers Død, æ gtede C hristian I. Der m el­ des ikke noget om, a t der ved denne L ej­ lighed udfoldedes nogen sæ rlig P ragt, men saa m eget m ere var d e tte T ilfæ ldet, da Kong

sen af K øbenhavn endnu ikke fast Bolig paa Københavns Slot, men boede skiftevis her, p aa R iberhus, K oldinghus, S k an der­ borg, Vordingborg eller Roskilde Slotte. Først Christoffer af B ayern tog i 1443 den B eslutning at tage fa st Ophold paa S lo ttet i København og ophøjede derm ed Byen til

hvad hans E fterfø lg ere paa T ronen angik — D ronning M argrethe, E rik af Pommern og Christoffer af B ayern —, saa havde de ;alle læ rt, hvor v ig tig t det var for dem at holde p aa den Skat, de en Gang havde ffaaet i Hænde. E t V ederlag fik G ejstlig­ heden ved et Slags M ageskifte i 1443, men