S_FørOgNu_1915_1

N r , 10

FØR OG NU

i5. Maj 1^15

rede Planer og Overslag for en Sum af 352,400 Rdl. og være færdig den 1. Juli 1869, og Firmaet skulde garantere for den i fem Aar. Med et Par Ord vil vi endnu omtale de andre indkomne Forslag af nogen Betydning i denne Sag. Allerede paa det tidligste Sta­ dium blev der talt meget for at lægge den ny Bro paa den gamles Plads. Dette opga­ ves imidlertid paa Grund af de store Om­ kostninger, der vilde medgaa, dels til at gøre Gaden foran Børsen bredere ved ikke ubetydelige Opfyldninger i Børskanalen, dels til Bygningen af en midlertidig Bro under Opførelsen af den ny. Et Forslag om at lægge Broen lige over til Gammelholm, hvorved Christianshavn bragtes i hurtigst Forbindelse med Stadens Midtdel, forkaste­ des, nærmest fordi de mange Skibe, der ville lægge til ved Børsen, da maatte gaa gennem den og derved standse Færdselen i en ikke ubetydelig Grad. En Gaffelbro var endvidere foreslaaet, som, gaaende ud fra Christianshavn, skulde dele sig i to Arme, en til Børsgade og en anden til Gammel­ holm ; her var imidlertid de samme Ulem­ per tilstede, som ved det foregaaende For­ slag. Det sidste Indlæg i Sagen var en Skri­ velse fra 100 Skibsførere, der udtalte sig for en Svingbro; Sagen var imidlertid alle­ rede skreden saa vidt frem, at dette An­ dragende ikke kunde have nogen Indfly­ delse. Ifølge Burmeister & Wains Tegninger skulde Broen hvile i Strømmen paa to Par fra Havbunden murede Stenpiller, mellem hvilke Gennemgangsaabningen skulde være, og hvorpaa Klapperne skulde anbringes. Til Opførelsen af disse fire Piller konstrue­ redes den Dykkerklokke, der under Arbej­ dets Gang i Løbet af Sommermaanederne vakte saa almindelig Interesse, og som uden Tvivl en Del af vore Læsere mindes, ialt- fald hvad dens ydre Udseende angik. Dykkerklokken var bygget af sammen­ nittede Jernplader og dannet af to hule Cylindre, den ene af 30 Fods Højde og 10 Fods Diameter, gennem hvilken man kom ned i den anden, der var bredere, 18 Fod i Diameter, men kun 8 Fod høj. Dette sidste Rum tjente til Arbejdslokale og stod i fuldstændig Forbindelse med det overlig­ gende, saa at Luftens Tæthed altid var den samme i dem begge. Forneden var Dykker­ klokken aaben, saaledes at Vandet, naar den blev sænket, for en Del steg op i d en ; foroven derimod var den tæt lukket, hvor­ ved det var muligt ved Luftpumper at frem­ bringe et saa stærkt Tryk i Klokken, at Vandet atter dreves ud. Det stærke Lufttryk, som saaledes frembragtes inde i Klokken, vilde imidlertid bevirke, at den trods sin Vægt vilde flyde paa Vandet og ikke synke tilbunds, hvilket var en Nødvendighed i Følge Arbejdets Natur; for at opnaa dette maatte man da betynge den med svære Belastninger, hvilket bestod dels i Ballast- jern, dels i Rum, som fyldtes med Vand. I dette Øjemed var der anbragt to Behol­ dere, som laa over hinanden som to Ringe, udenom det nederste af den smallere Cylin­ der og over Arbejdsrummet; dettes Omkreds var lige saa stort som Beholdernes, hvorved de tilsammen syntes at danne en bredere Cylinder. Skulde nu Klokken sænkes, da lagde man først Ballastjern i den øverste Beholder, der var aaben foroven, indtil den uhyre Vægt af 220,000 Pund. Dykkerklok­ ken sank saa meget, at den øverste Rand af Jernbelastningen stod i Vandlinien; for nu at bringe den helt ned til Bunden, maatte Vandbeholderen fyldes, hvorved Vægten forøgedes med 57,000 Pund. Klokkens egen Vægt var 70,000 Pund, med Belastningen altsaa 347,000 Pund. Til at bære denne uhyre Vægt var op­ ført et Tømmerstillads, hvori Klokken hang ved fire svære Stangkæder, i hvilke de 5 Fod lange Led kunde sættes ind og tages fra, eftersom den skulde sænkes eller løftes. Dykkerklokken hvilte aldrig paa Havbun­ den; selv i sin dybeste Stilling bæres den af Kæderne og Stilladset. Sænkedes den

anden Konstruktion, og ikke blot i Kom­ munalbestyrelsen, men endogsaa i selve Udvalget, der havde overtaget Sagen, her­ skede der en skarp Meningsforskel. I Begyndelsen af Aaret 1865 havde Ud­ valget sit første Møde, og det viste sig straks, at enhver Tilnærmelse var umulig. For Klapbroen stemte Grosserer Puggaard og Etatsraaderne Ehlers, Gammeltoft og Tiet­ gen ; det femte Medlem, daværende Kaptajn Købke, var derimod overbevist om Sving­ broens Fortrin og kæmpede trofast under de mange og lange Forhandlinger for sin Anskuelse. Udvalgsflertallet forskaffede sig i Marts 1867 Tegninger og Overslag til en Klapbro fra Burmeister & Wain, hvorimod Købke nærmest indhentede udenlandske Autoriteters Dom til Støtte for sin Mening. I Efteraaret 1867 indleverede Udvalget sine to forskel­ lige Planer til Kommunalbestyrelsen. Fler- tallets Forslag gik i det væsentlige ud paa, at der skulde opføres en Klapbro efter de fra Burmeister & Wain modtagne Planer paa det tidligere foreslaaede Sted, og at dette Firma skulde overtage Udførelsen under Havnebestyrelsens Kontrol. Imod det tidligere Forslag om en Svingbro indven­ tes nærmest, at Broen ifølge sin Konstruk­ tion maatte bygges saa højt, at Torvegade, der laa lavere, maatte hæves over fire Fod paa Strækningen nærmest Broen. Endvidere vilde Færdselen standses meget længere, idet Skibene maatte passere den bevægelige Del af Broen i hele dens Længde, nemlig 150 Fod, forinden Broen kunde lukkes; ved Klapbroen derimod vilde Fartøjet kun have 30 Fod at gaa igennem, og for mindre Skibe behøvede Broen ikke engang at aabnes helt. Kaptajn Købkes Forslag var udarbejdet med den første Kommissions Arbejde til Grundlag, men dog med nogle Forandringer. Angaaende Beliggenheden samstemmede han med Flertallet, hvorimod han for at regu­ lere Strømmen vilde have den Udpynt paa Slotsholmen, hvor Sukkerhuset Phønix lig­ ger, bortgravet til Farvandets almindelige Dybde; Bugten lige over for paa Christians- havnssiden skulde opfyldes, saa at Bolvær­ ket rykkedes 70 Fod frem, hvorved Opfyld­ ningen i Torvegade kunde undgaas. Ved at vælge en Svingbro havde man den For­ del at faa to Aabninger, hver paa 60 Fod, i Stedet for en paa 55 Fod, saaledes at .tvende Skibe samtidigt kunde gaa igennem Broen. Svingbroens bevægelige Del skulde endvidere kunne drejes helt rundt, hvorved Broen kunde lukkes, saa snart Skibet havde passeret Gennemgangsaabningen. Ved Klap­ broen fremhævede han den Ulempe, at Tov­ værket og Ræerne let hang fast ved Klap­ perne. I et Borgerrepræsentantskabsmøde i Ok­ tober 1867, hvor Sagen drøftedes, faldt det af Udvalgets Flertal indgivne Forslag om Klapbroen igennem; Kaptajn Købkes For­ slag om Svingbroen kunde paa den anden Side ikke benyttes i den Form, hvori det forelaa, hvorimod en af Professor Thomsen indgivet ny Plan til en Svingbro vakte al­ mindelig Interesse. Sagen overgaves nu Ma­ gistraten til Behandling, hvor Udfaldet blev det modsatte, idet man her vedtog Udvalgs- flertallets Forslag. Endvidere foreslog man, at lade Burmeister & Wains Planer og Over­ slag overgives Havnebestyrelsen, som da skulde have den afgørende Stemme. Borger- repræsentantskabet vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa, men holdt fast ved sin Mening; hvorfor Kommunalbestyrelsen ind­ stillede Sagen til Indenrigsministerens Af­ gørelse. Denne overdrog da den endelige Be­ stemmelse til Havnebestyrelsen, der skulde udrede en Tredjedel af Udgifterne, og som derfor burde have en væsentlig Indflydelse paa dette Anliggende. Sagen blev da af­ gjort med, at Magistratens Forslag om en Klapbro vedtoges, og Havnebestyrelsen over­ tog selv Kontrollen ved Arbejdet. Den 24. Juli 1867 afsluttede Indenrigsministeren Kontrakten med Burmeister & Wain, hvor­ efter Broen skulde bygges efter de indleve­

lidt efter lidt undermineret dens Sundhed og overgnavet dens. stærkeste Livstraade. Vort Billede gengiver Broen, saaledes som vi kan huske den, og saaledes som den viste sig dagligt for os. Hvor ofte saa vi den ikke i dens affældige Virksom­ hed? Det var en bedrøvelig Fornøjelse at iagttage Skibenes Manøvrer gennem Broen, hvorledes de først gik et lille Stykke frem og saa et stort Stykke tilbage, og saa lidt frem igen, indtil de sad fast. Dog Fred med den gam le! Tiden var gaaet rask fremad; Skibene var blevet større, men Broen var altid den samme; den passede ikke for Tiden, men den kunde ikke selv gøre for det. Det maa ofte have ringet for dens Øren under Tidens Bestræ­ belser for at skaffe den en Afløser. Den 22. Januar 1857 tilstillede Grosserer Adolph og Etatsraad Broberg Kommunal­ bestyrelsen et Andragende, der gik ud paa Nødvendigheden af en ny Bro mellem Kø­ benhavn og Christianshavn .— og den 1. Juli 1869 kunde man glæde sig over Sagens endelige Resultat. Gennem en uhyre Mængde Forarbejder naaede man omsider til en afgørende Be­ stemmelse ; i de ti Aar der hengik hermed, udarbejdedes de mest forskellige Planer og Overslag; mangfoldige Udkast og Betænk­ ninger blev indleverede, fremmede Ingeniø­ rer adspurgte, Kommissioner og Udvalg ned­ satte og opløste igen — alt under Forfæg­ telsen af de forskellige Meninger, de Kyn­ dige dannede sig om Sagen, og som de ønskede at sætte igennem. Som bekendt drejede Hovedspørgsmaalene sig om, hvorvidt en Svingbro eller en Klap­ bro var at foretrække, og om Stedet, hvor Broen skulde lægges. Angaaende dette sidste Spørgsmaal var man snart enig om at burde vælge Pladsen mellem Lille Torve­ gade'og Børsgraven, som da skulde fyldes op, og hvor man fik en prægtig Plads, naar den gamle Vagtbygning og Nationalbankens Bygning blev ryddet bort. I 1858 blev en Kommission nedsat til Overvejelse af Sagen. Det følgende Aar blev et nyt Udvalg dannet, som i Sommeren 1862 indgav sit Forslag, der i Hovedsagen stemmede overens med den første Kommis­ sions Erklæring. Planen gik ud paa mellem Børsgraven og Lille Torvegade at opføre en 32 Fod bred Svingbro over tre murede P il­ ler, med fire Gennemgangsaabninger for Vandet. Den mellemste Pille skulde bære den bevægelige Del af Broen, der, naar denne var lukket, dækkede de to Midt- aabninger, som hver skulde holde 60 Fod i Vidden; Sideaabningerne skulde være 45 Fod brede. Kommunalbestyrelsen vedtog dette Forslag, der var billiget af Havne­ bestyrelsen, og Sagen blev nu efter dennes Raad overgivet til tvende hannoveranske Ingeniører, der tidligere havde paataget sig Arbejder af lignende Natur, og nu skulde forelægge detaillerede Planer og Overslag til den ny Bro. I Udarbejdelsen heraf havde de imidlertid ikke taget Hensyn til Torve­ gadens ringe Højde over Vandfladen, og Planen kunde ikke benyttes, som den fore- laa. I 1863 blev Sagen da overgivet det af fem Medlemmer bestaaende Udvalg, der havde Havneplanen under Behandling. Hidindtil havde saaledes kun en Mening gjort sig gældende angaaende Broens Kon­ struktion, idet man straks havde foretruk­ ket Svingbroen, der blev anset som almin­ deligt indført i Udlandet og som Afløser af Klapbroerne; skønt' der vel var indkommet Forslag om at bibeholde den gamle Kon­ struktion, og der var meget, der talte der­ for, havde man dog ment, at skulde en ny Bro bygges, da burde man ubetinget vælge en Svingbro, der allé Vegne pristes saa højt, Under Sagernes langsomme Forhand­ ling og nærmere Drøftelse viste det sig imidlertid, at Ulemperne ved en Svingbro under de stedfindende Forhold ikke var saa ganske faa; dens Modstandere gjorde op­ mærksom paa flere og flere Fordele ved den