S_FørOgNu_1915_1

FØR OG NU

1. JUNI 1915

megen Kærlighed og gav rige Gaver til dens Asyler, Skoler og Kirker. Han døde den 18. Novbr., 1890. Dødsboet blev opgjort til 8 Millioner Kr. En Gade bærer nu hans Navn. En af hans mest kendte Sønner var Gros­ serer, græsk Generalkonsul J u liu s H olm - b la d , der blev en af Cheferne for det store Handelshus J. P. S u h r& S ø n paa Gammel­ torv. En ualmindelig smuk og statelig Mand, personlig Ven af Kong Georg af Græ­ kenland. Han døde i en forholdsvis ung Alder af en Hjærtesygdom. Faderen, der var mest kendt blandt den store Almenhed som Lysestøber og Spillekortfabrikant, skal have givet ham det Eftermæle, at „noget Lys var han ikke, men han har spillet sine Kort godt“. Christian IV’s Statue paa Christianshavns Torv. Dé fleste Københavnere er vistnok enige om, at da Byen fik en Statue af Kong C h ri­ s t ia n d en F je r d e burde den have været opstillet paa et bedre Sted end den Afkrog ved Nyboder, hvor den fik Plads. Opstillet paa Amagertorv, hvor „Storkespringvandet“ er anbragt, vilde den være sikker paa at blive set af Byens Gæster, men der er ube­ strideligt ogsaa nogen Mening i de Ønsker, Christianshavns Beboere nærer om at faa den ud paa Torvet i den By, som den virk­ somme Konge har grundlagt. Formanden for Christianshavns Grundejerforening, Apo­ teker V ic to r P e te r s e n , skrev herom i et Tidsskrift for 2 Aar siden: „Da man i sin Tid rejste en Statue af Christian IV, hvad vilde da have været naturligere end at opstille den paa Christianshavns Torv, midt i den af ham skabte Bydel, ti Torvet er stort og kønt og kunde ved lidt Udsmyk­ ning bliver en Pryd for Kvarteret. Men i Stedet for anbragtes den i Nyboder paa et Sted, hvor ikke den mest forsultne Turist faar Øje paa den. Nyboder er ganske vist ogsaa bygget af Chr. IV, men det er kun et Tidsspørgsmaal, naar de smaa Nyboder­ huse vil forsvinde og give Plads for Byg­ ninger af moderne Snit, og naar det er sket, vil det nye Kvarter og Chr. IV ikke længere have det mindste med hinanden at gøre. Anderledes med Christianshavn, man kan omkalfatre saa meget man vil dér, det bliver dog altid den Bydel, der grundlagdes af ham. Dér burde hans Statue have været rejst, og den bør snarest muligt flyttes der­ ud. Det samme kunde man i øvrigt gøre ved Tordenskjolds Statue, da han har haft sin Bopæl paa Christianshavn. De fleste aner vel forresten ikke, at Byen har en saadan Statue“. — Maaske har denne Idé bedst Udsigt til at blive realiseret, hvis Flytningen virkelig en Gang besluttes. Det vil jo være temmelig bekosteligt at flytte Springvandet fra Højbroplads, medens der ingen dyre Forberedelser behøves for at opstille Statuen paa Christianshavns Torv. Den talentfulde, baade herhjemme og i Udlandet meget læste Nutidsforfatter, Born­ holmeren M a rtin A n d e rse n N e x ø , er, som han oplyste forleden i en Enquête i „Nationaltidende“, født i St. Annagade paa Christianshavn (1869). „Men saa er han jo slet ikke Bornholmer! hører jeg Læseren udbryde“, skrev han. „Og hertil svarer jeg“ — fortsatte han — „som saa ofte før, at selv om et Føl fødes i en Kostald, bliver der dog aldrig nogen Kalv ud af det. For Vandrearbejdere vil Føde­ stedet altid faa Præg af det tilfældige. Hverken Far eller Mor var Københavnere ; Far var Bornholmer af meget gammel Bon­ deslægt. Mors Slægt stammer — over Fal­ ster — fra Tyskland“. — Det Christianshavn, Andersen Nexø har skildret i „Pelle Erobreren“, „har jeg oplevet“, siger han, „i de to første Aar af mit Liv ; det ligger dybt i mig — under saa meget andet — som en forunderlig Med­ viden, jeg ikke kan gøre Rede for. Denne dulgte Medviden bærer for en væsentlig Del hele „Pelle Erobreren“ — og for Resten ogsaa min øvrige Produktion — —“.

boden er kommet de ny Frilagerbygninger (1893) og mellem Frederikskirken og Kvæst­ husbroen ses Kuplen paa de Brockske Han­ delsskoler paa Hjørnet af St. Annæ Plads og ny Toldbodgade (1890). Holder vi os til det ældste Fotografi (6te Side), ser vi i Mellemgrunden til Højre Grøn­ landske Handels Pakhus og bag ved dette Flaadens Leje. Til Venstre herfor, omtrent midt i Billedet, ligger det gamle Pakhus paa Wilders Plads, ved Siden af hvilket „Københavns Flydedok“, som nu optager en Del af Pladsen, har opført den store Kontor- og Lagerbygning, med den runde Gavl, som ses paa det yngste Foto­ grafi (7de Side). Til A^enstre for dette Pakhus ses de gamle kendte Bygninger, som benyttes af Brødr. Jacobsen paa Wilders Plads og tæt til Venstre derfra lig­ ger Sømandshjemmet. I Forgrunden til Højre ses Søkvæsthusets Facade ud til Christianshavns Kanal. I Beskrivelsen af Udsigten fra Vor Frel­ sers Kirketaarn over Amager er berørt de H o lm b la d sk e Virksomheder. Vi kommer her til et Slægtnavn, der har været knyt­ tet dels til Christianshavn (den i et tid li­ gere Nr. omtalte Stearinlysfabrik i Vold­ gade) og dels til Amagerbro, hvor nu Jern­ banestationen og det nye Beboelseskvarter har rejst sig ved de forhenværende Møller „Store Alølle“ og „Benmøllen“. Slægten Holmblad stammer fra Sverige, idet en Farver Jacob H. indvandrede her­ til fra dette Land for godt halvandet Hun­ drede Aar siden. Jacob H.’s Søn Laur. H. fortsatte Farve­ riet og efterlod sig 3 Sønner. Den ene overtog Farveriet, en anden anlagde Fa­ brik for Lak, Lim, Sæbe og Spillekort og den tredie en Alelmølle paa Hjørnet af St. Pederstræde og Nørrevold, som en af de første her i Landet der blev drevet ved Damp. Men mest bekendt blev Sønnen af den ovenfor nævnte Lak-, Lim-, Sæbe- og Spille­ kortfabrikant: L a u r itz P e t e r Holm b la d , som fødtes den 8. Juli 1815. Han blev i 1837 polyteknisk Kandidat, men maatte derefter opgive videre Studier for i en Al­ der af 22 Aar at overtage Bestyrelsen af Fabrikerne, for sin Moder, da Faderen Agent Jacob H. var død. Fabrikken laa den Gang paa Hjørnet af Gothersgade og St. Regnegade og herfra udgik i mange Aar de kendte Spillekort — „Holmblads Salmebog“, som Folkevittighe- den havde døbt dem. Der var mange, som efter Fabrikens Nedlæggelse for ca. 30 Aar siden, daarligt kunde „kende“ Kortene fordi de havde andre Konger, Damer og Knægte end de Holmbladske, som man nu en Gang havde vænnet sig til, og et Firma i Bran­ chen sikrede sig derfor Tegningerne, saale­ des at Kort med de gamle kendte Billeder findes i Handelen endnu. I 1841 oprettede Holmblad et Tran kogeri, og da Moderen i 1842 overdrog ham Fabri­ kerne, udfoldede hans medfødte Virkelyst sig i større Maal. Nu kom bl. a. det be­ kendte Lysestøberi, hvorfra de første af de bekendte Stearinlys, der i saa mange Aar skulde beherske det hjemlige Alarked, ud­ gik i Febr. 1843. I 1845 anlagde Holmblad en Dampoljemølle paa Amager. L. P. Holmblad, der fik Titel af Etats- raad, kom efterhaanden med i snart sagt alle Landets betydeligste Virksomheder, foruden at han var Borgerrepræsentant, var han Aledlem af Sø- og Handelsretten, Kurator for Vaisenhuset m. m. Han sad i Privatbankens Bankraad, i Bestyrelsen for Store nordiske Telegrafselskab, for Bur­ meister & Wain, de danske Sukkerfabriker, var med i Søforsikrings- og Brandforsik­ ringsselskaber, i Switzers Bjergnings-Entre­ prise — og alt dette ikke som en Figur, der blot skulde pynte og vække Tillid, men som en dygtig, ihærdig Arbejdskraft. Øen Amager, hvor han havde valgt at bo og hvorfra han holdt AUrksomhedens Traade i sin Haand, omfattede han med

Arsenal-Øen og endelig kommer i Forgrun­ den til Højre Artilleriets Magasiner i Prin­ sessegade, som hører til Baadsmandsstrædes Kaserne. 4de og 5te Side optages af to fotografiske Gengivelser af Christianshavn og Amager, set fra Kalvebod Brygge. Det øverste, som velvilligst er udlaant til os af Raadhusbiblio- teket, viser den gamle Langebro og det lange gamle Pakhus paa Applebyes Plads, som nylig er forsvundet for at give Plads for Sukkerfabrikkernes nye Bygningskom­ pleks. Endvidere ses Fischers „Bomhus“ medTelttagene over Beværtningsbordene ved Volden, i Midten Kalvebod Bastion og ende- ligtilHøjre den nye Langebro underOpførelse. Paa Billedet forneden, som er fotografe­ ret til dette Numer af Bladet, ses et Stykke af Kalvebod Bastion og et Parti af den nye Langebro til Venstre og derefter hele det ved Islands Brygge liggende Parti af det nye, paa opfyldt Terræn byggede Kvar­ ter, som beskrives andet Steds i Bladet. Paa Bladets 6te Side bringer vi et sjæl­ dent og interessant Fotografi taget fra Vor Frelsers Kirkes Taarn, ud over Amager for ca. 50 Aar siden. Som man ser, har Ama­ ger straks udenfor Volden en absolut land­ lig Karakter, der er ingen store Bygninger, hvad der heller ikke var langt senere mod Nntiden, fordi der af militære Grunde ikke maatte bygges Huse udover 1 Etage inden­ for en bestemt „Demarkationslinie“, der først for faa Aar siden blev ophævet. Paa Billedet ser man to Aløller, den, der ligger længst til Venstre, hed „Store Mølle“ og erhvervedes i 1881 af Firmaet L. P. Holm­ blad, som nedbrød Aløllen og indrettede Bygningen til Sæbefabrik. Den anden Alølle stod endnu omkring Aar 1890 og var Ben­ mølle for Holmblads Fabriker, siden ned- _lagdes den. Selve Aløllen nedbrødes, men Underdelen blev staaende som et kuriøst Taarn, hvori der er en Beværtning, der hedder „Mølle-Cafeen“. Billedet øverst paa næste Side viser Udsigten sammesteds fra saaledes som den er nu, fotograferet til dette Numer af „Før og Nu“. Man lægger allerførst Mærke til, at der straks til Højre i den nuværende Ama­ gerbrogade, naar man har paseret Stads­ graven, er opstaaet et nyt Kvarter med Storstadshuse. Efter at „Demarkations­ linien“, som ovenfor omtalt, var opgivet, fordi der til Erstatning for Christianshavns Vold var anlagt Fæstningsværker længere ude ved Amagers Kyst, paabegyndtes denne Bebyggelse i Aaret 1912 af „Aktieselskabet Amagerbro“ ved Hr. V a ld . V. Dan som Arkitekt. Der laa et gammelt landligt Hus ved Navn „Haabet“, og efter dette fik den første Bygningskarré Navn. Bebyggel­ sen er fortsat af samme Selskab med Hr. \ Taldemar S chm id t, som Arkitekt. Hu­ sene h a r;3, 4 og 5, Værelsers Lejligheder, komfortabelt udstyret og gennemgaaende til noget højere Leje er.d Kvateret ved Is­ lands Brygge. Ved en Konkurrence blandt Publikum fik dette nye- Kvar.ter nogle poetiske Gade­ navne, som var lidt udenfor det alminde­ lige. nForuden Amagerbrogade hedder de nye Gader;Linden, Ved Amagerport, Under Elmene, Majporten, Æblestien, Kongedybet og Hollænderdybet. Af andet Nyt i dette Billede vil man til Venstre . for de nye store Huse finde Ama­ gerbanens Hovedstation, som aabnedes for Trafiken den 17; Juli 1907, og bagude viser den lille Samling af Storstadshuse, hvor stærkt Byen i de senere Aar har udvidet sig,ad denne Kant. Nederst paa 6te og 7de Side ses Udsigten fra Vor Frelsers Kirketaarn til den modsatte Side, over Havnen. Alellem disse to Billeder ligger et Tidsrum af ca. 30 Aar, hvor der forøvrigt ikke for det Parti af Christians­ havn, som Billederne omfatter, er sket større Forandringer. Paa Københavnssiden er Frihavnen kom­ met til (anlagt 1891—94). Dens Bygninger skimtes paa Billedet paa 7de Side til Højre for Frederikskirkens Kuppel. Ved Told­