591168169

16 hvilken Mester der havde Brug for Arbejdskraft, og var Arbejdet dem sikret, ledsagede han Svendene til Oldermanden, der efter behørig Dokumentation for at de vare „ret udlærte i Faget“, indskrev dem „paa Lauget“ og „i Conditionsbogen“ . Oldgesel- lerne skulde tilse de Syge og udbetale dem i Sygepenge 2 Rdl. som hjemmeliggende og 3 Mk. til de paa Hospitalet liggende om Ugen. En fast Læge antoges først sent.

Paa Kvartalsforsamlingen den 25. Oktober 1824 bestemtes det: „2lt for gremtiben ffutbe en autoviferet SægeIjaocS tit @t)tt af Ijoev @oenb fom metbeSføg, bog tun for I)t»ab fjant er beftemt, nemfig 14 Dage, at en @ocnb faaer Unberftot etfe af Saben er 2 Dfb . @øfo ugcnt* tig, og berfor ffutbe Ooartafsois ub etafeS af £abett it bemetbte Sæge 8 9ibt. ©ebfer, font efter Gontract imettem Sanget famt Dtbgefetterne er oprettet nteb „Øberboctor" SØlaffcprang Dis for ^figtigeffe I;an i et fjoært STitfa'tbe opføfber " Endvidere blev det besluttet: „3tt naar en @Denb tigger paa .fpoSpitafet, ba gobtgjøreS fjanSQoartatiter etter 3:ibepenge for bi Uger øan er føg." Det bestemtes yderligere 1825, Januar Kvar­ tal: „Ghtboibere bteo Dcbtagen af famttige ©ocnbe, font Dåre enigeat ertaefte i Dibepenge 8 SDiarf i Degn doartatct, imob at nøbe i Diaet* pettge 3 9Wart ugentlig faa fænge bi titter paa £o$pitafet."

Fra 1837 forhøjedes Lægens Løn dog til 15 Rdl. og fra 1. Juli 1853 til 25 Rdl., hvilken Lønsats varede Laugstiden ud. I en Skrivelse til Oldermanden af 12. September 1829 fra Inspektør H. Baumann paa Alm. Hospital klagedes over de gjen- tagne Uordener som forefaldt med de Svende, der vare indlagte som Patienter, „berfor ønffcbe Directionen at ber maatte ffe Rnbffrænf* nittg nteb @Dcnbene§ ©øgepenge, at bet øøjcfte ber bnrbe tifftaaeS en @oenb i Diætpenge nat* 2 SØtt. ugentlig; bet øDrige funbe opfæggeS tit be bteoe f)etbbrebcbe og ubffreDeS." Forslaget forkastedes og Moti­ veringen var, at Hospitalet burde selv paase, at ingen Uorden fandt Sted da Heldbredelsen derved forhindredes. Ved Dødsfald ordnede Oldgesellerne Begravelsen og tilsagde efter Tur Ligfølget til Møde paa Herberget i „sorte Klæder, Hand­ sker og høj Hat“ , indtil midt i Halvtredserne tillige i Sørge­ kappe. Fra Herberget skulde de kjøre til Stedet, hvorfra Be­ gravelsen skulde finde Sted, og efter Begravelsen tilbage til Herberget, hvor et Maaltid ventede Følget. Foretrak dette at gaa, sparedes Vognlejen og det indvundne Beløb benyttedes da til at forhøje Mindefestens Glamis, ikke sjældent vare mange Fag-