591168169

21 Fuskeri eller andre Skarnsstreger, men af al Evne vilde værne om og hævde Fagets Ære. Derefter fulgte Spørgsmaalet: „Har Nogen her at klage over denne Ungsvend (hvorefter dennes Navn nævnedes), da siger han til nu." Overfor Enkelte af de unge Svende kunde vel nok dette Spørgsmaal faa deres ungdommelige Mod til at dale, naar han vidste med sig selv at have gjort Brud paa en æreftær Særebreng cmftcicier", f. Ex. røget Tobak aabentlyst, have svaret studs, været storsnudet, ikke at have hilst høfligt paa en ham kjendt Svend, og andre lidet sigende Grunde. Hænderne sad jo meget løse i de Tider, og den mind­ ste Forsyndelse mod Svendens Værdighed havde i Reglen en øjeblikkelig slaaende Paamindelse til Følge. Naar Nogen havde Klagepunkter, hvad der iøvrigt kun sjældent var Tilfældet, gik Ungsvenden hen til Klageren og gjorde denne en Undskyldning, og derpaa tilbage til Oldgesellen, der bød ham at aftage Laaget paa „Velkomsten", hvorefter Oldgesellen udtalte: „Beg puffer £)tg nu (det fulde Navn) Petoptagen i Port 33roberffab!" hvorefter Ung­ svenden safte Laaget paa, som Oldgesellen atter aftog. Nu tog Ungsvenden „Velkomsten", vendte sig mod Forsamlingen og ud­ talte: „Beg briffer paa famttige SOMerfpenbeS SSefgaaenbt!" hvilket Forsamlingen besvarede med et „Tak" i Tonefaldet efter det ud­ talte Ønskes, fra næsten uhørligt til et rent Brøl. Naar samtlige Ungsvende vare tildrukne og havde placeret sig paa de bageste Rader, ombare Oldgesellerne, af hvilke den første bar „Velkomsten", den anden Fornyelsen til Indholdet, denne hele Forsamlingen rundt, og naar dette var naaet var man Dus med alle Malersvende hele Landet over. En Ordfører for de Unge rejste sig nu, for paa disses Vegne at udbede sig Æren af>at byde Kammeraterne paa en eller flere Boller Punsch, i Forhold til Ungsvendenes Antal og Ydeevne, og Aftenen gik i Almindelig­ hed hurtigt under alskens Lystighed, Sang og Deklamationer i Mængde. I tidligere Tid har der utvivlsomt været flere Ceremonier forbundne med Svendeoptagelsen, lige saavel som at der har været en Grusz eller Handwærksgewohnheit for vort Fag, men intet Authentisk foreligger nu derom. Disse Kvartalsmøder afsluttedes i tidligere Tid næsten stedse, senere kun ved enkelte Lejligheder med et Bal. I Regnskaberne for 1839, Januar Kvartal, forekommer for sidste Gang: „@tab$*