591168169

38 Den indvarslede Generalforsamling, som dog, begrundet paa utilstrækkelig Tilslutning, maatte indvarsles paany, valgte til Medbestyrere J. L. Aagreen med 22 Stemmer, F. C. Kiel med 5 og F.W. Overskov med 5; de valgtes paa 2 Aar, dog skulde den med de færreste Stemmer fratræde om et Aar og for det andet Aar erstattes af Suppleanten. Endvidere vedtoges det, at Opkræv­ ningen skulde finde Sted fra 1. Juli 1854. Ved at gjennemsøge Laugets Arkiv og dets Regnskaber for dette Aar fandtes, at den 1. Juli var der indskrevet paa Lauget 146 Mestre og Enker efter saadanne, der ikke havde afgivet deres Borgerskab. Fra dette Tal burde dog rettelig fradrages ikke saa faa, som ikke mere førte Forretning men havde Borger­ skabet i eget Værge. Af Svende var der paa Lauget indskrevet 434, hvilke overførtes paa Fondens Lister, og som var det Med­ lemsantal, hvormed Fonden begyndte sin Virksomhed. Det første Bestyrelsesmøde afholdtes den 20. September 1854, hvor det vedtoges: 1) De trykte 300 Exemplarer af Fundatserne bestemtes det at omdele til Svendene. 2) At meddele den eventuelle Understøttelse den tilstundende Michaelis Flyttedag til de trængende Malersvende og deres Enker, som maatte have indgivet skriftlige Ansøgninger derom til Repræsentantskabet og efter dettes Forslag ere indstillede dertil, saafremt Bestyrelsen Intet derimod har at erindre, og at Bekjendtgjørelser om Ansøgningernes Indgivelse be­ timeligt bliver at indrykke i Adressekontorets Efterretninger. 3) Overdroges det C. Knudsen at anskaffe en Blikkasse til Op­ bevaring af Fondens Pengemidler. Hermed hævedes Mødet. C. Tilly. Chr. Knudsen. Lars Hansen. J. L. Aagreen. F. C. Kiel. Paa det næste Bestyrelsesmøde den 3. Oktober bestemtes det, at henvende sig til Bestyrelsen for „Malersangforeningen“ med Anmodning om der ikke fra sammes Side, muligen ved Af­ holdelse af en Koncert kunde gjøres Noget i Retning af at ud­ brede Kjendskab til Fondens Formaal og tillige yde en pekuniær Støtte. Ordlyden af den til Sangforeningen sendte Skrivelse var saalydende:

Made with FlippingBook flipbook maker