591168169

ved Laugets Ophævelse ikke vare bievne afgivne til deres rette Forum, Laugsarkivet, og disse Protokoller gave ret gode Oplys­ ninger fra Laugstiden. Tidligere havde jeg som en personlig Gave af J. L. Aagren modtaget alle Fondens forskjellige Love, hvoraf der ikke ejedes noget Exemplar, samt flere udsendte Cirkulærer fra den første Tid, nu overgivne til og ere Fondens Eje. Aagren og J. A. C. Christensen samt flere ældre Medlemmer have givet mig mange specielle Oplysninger fra Fondens tidligste Tid, lige­ som min Læretid i dette Tidsrum paa et større Værksted med et efter Datidens Forhold stort Antal Svende, hvoraf flere af de slinftige, hvis Samtaler sjeldent gik udenfor Fagets Omraade, og med Forkjærlighed dvæledes der ved det glade Liv paa Rejser og i Herberger, og mange Træk fra disse Samtaler fæstnede sig i min Hukommelse; mine første Svendeaar, der faldt i Laugs­ tiden, ligesom mit Samarbejde med og Fjendskab til begge de sidste Oldgeseller og Flere, der med Ivrighed havde deltaget i Laugslivets seneste Tid, suppleret med min Virksomhed i selve Fonden, dels som Revisor og derefter som Næstformand, og endelig et Fund af Fondens tidligste Forhandlingsprotokol, jeg i 1886 gjorde ved at rømme et Vægskab i Bestyrelsesværelset for gamle mugne Tapetrester og andre værdiløse Sager. Hvad jeg derigjennem har samlet, vil jeg af bedste Evne søge at fremstille i en kort Oversigt over det første halvhun­ drede Aar af Understøttelsesfondens Virksomhed; men jeg mener det rigtigt, at gaa længere tilbage i Tiden, for derigjennem at vise, hvorledes vor faglige Organisations- og Understøttelses­ tanken gjensidig har udviklet og arbejdet sig frem til hvad den nu er. Kjøbenhavn , Februar 1904. Victor Hansen.

Made with FlippingBook flipbook maker