591168169

68 Det, der for 20 Aar tilbage af en større Del af Fagfæller blev betragtet som et Fantasteri, et af Vigtigmagere for de Umyndige i Aanden opstillet Gjøglebillede, der aldrig kunde reali­ seres, var nu blevet til en haandgribelig Kjendsgjærning. Op- naaelsen deraf har udfordret først Taalmodighed og Ro overfor Miskjendelse, dernæst med en fast Villie at have Øjet ufravigelig rettet mod det attraaede Kjærnepunkt, og Fonden har været saa heldig stedse at have Nogle i sin Bestyrelse, der havde tilstrække­ ligt stort Blik paa Forholdene, i Forening med tilstrækkelig Arbejdslyst og Kjærlighed til den paatagne Gjærning, saaledes at de ikke have ladet sig skræmme af dem, der med ængsteligt Snævertsyn og paavirket af tilfældige Stemninger ofte lagde dem Sten i Vejen og derved gjorde dem Arbejdet tungere og mere trælsomt end nødvendigt. Flere kunde heller ikke harmonere med den stadigt fremadskridende Tidsaand, og dog have disse En­ kelte troligen trukket Læsset frem mod Maalet og med det tillige dem, som den bestaaende Organisations foranderlige Stemninger havde paatvunget dem og som det ikke altid var let at frigjøre sig for. Nu var imidlertid Maalets første Stadium naaet; Fri­ boligen var erhværvet. Ejendommen med sin pyntelige Gadefagade, men vel let byggede Forhus, det godt byggede Baghus, hvis Plan var som beregnet til Stiftelse med 20 lyse, luftige Toværelses-Lejligheder, erhværvedes for 30,000 Rdl. foruden Omkostningerne ved Kjøbet. Der blev paa Ejendommen kontant udbetalt tilligemed re­ funderet Prioritetsafdrag 5743 Rdl. 5 Mk. 13 Sk. Skjødet paa Ejendommen og Omkostningerne ved Kjøbet androge 679 Rdl. 1 Mk. 12 Sk. Hele den opsparede Obligationsformue realiseredes for 6850 Rdl. Trods denne efter vore Forhold store Udbetaling, sluttede Aaret dog med en forholdsvis stor Beholdning paa 924 Rdl. 5 Mk. 10 Sk. Som et godt Varsel for Fremtiden kunde det tydes, at samme Aften som Generalforsamlingen vedtog Kjøbet, var i Dagens Løb Testamentet efter afdøde Malermester J. Q. Harboe blevet aabnet, og i dette var det bestemt, at Fonden skulde have en Obligation paa 50 Rdl. Formanden meddelte dette og denne Efterretning blev modtagen med Glæde; dette blev Sneboldten og den be­ gyndte strax at rulle.

Made with FlippingBook flipbook maker